Ungarn

Sist oppdatert: 11.10.2021

Ungarn er en republik i Centraleuropa. Landet grænser op til Østrig mod vest, Ukraine mod øst, Rumænien mod sydøst og Serbien, Kroatien og Slovenien mod syd. Vidste du, at Ungarn var en stormagt i middelalderen? Indtil 1920 var landet tre gange så stort som i dag. Her er alt, hvad du bør vide om Ungarn.

Foto: Adobe Stock

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Budapest
Etniske grupper: Ungarere 85.6%,romanifolk 3.2%, tyskere 1.9%, andre eller ukendt 16.7% (2011)
Sprog: Ungarsk (officielt) 99.6%, engelsk 16%, tysk 11.2%, russisk 1.6%, rumænsk 1.3% fransk 1.2% andet 4.2% (2011)
Religion: Katolikker 37.2%, kalvinister 11.6%, lutheranere 2.2%, græsk katolske 1.8%, andre kristne 1.9%, andre 27.2%, ikke-religiøse 18.2% (2011)
Befolkningstal: 10 156 239 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 93 030 km2
Valuta: Ungarsk forint
Bruttonationalindkomst per indbygger: 41 907 PPP$
Nationaldag: 15. marts (revolutionen i 1848), 20. august (St.Stefansdag) og 23. oktober (Frihedskampen i 1956)

Geografi

Ungarn er et land midt i Centraleuropa, der er præget af lavland og sletter. Kun to procent af landarealet når over 400 m.a.s.l. Landet er delt i to af Donau-floden, der flyder fra nord til syd. Øst for Donau ligger et stort slettelandskab med frugtbar jord, og vest for Donau ligger bakkede landskaber. Her findes også Centraleuropas største sø, Balatonsøen. Ungarn ligger i skæringspunktet mellem tre forskellige klimazoner. Dette resulterer i meget ustabilt og varierende vejr. Landet har normalt kolde vintre og varme somre, men dette varierer også fra år til år.

I europæisk sammenhæng har landet en rig flora og fauna, men gennem tiden har flere arter skullet beskyttes. Klimatisk er landet særligt udsat for tørke på grund af dets topografiske beliggenhed. De største miljømæssige udfordringer i Ungarn er forurening af både luft, vand og jord som følge af dårlig affaldshåndtering. Landet opfylder i øjeblikket ikke EU's krav til miljøhåndtering af menneskeskabt affald.

Historie

Ungarns historie er præget af dets centrale placering i Europa. I tusinder af år har mennesker boet på stepperne omkring Donaus breder. I det 8. århundrede slog den nomadiske folkegruppe magyarerne sig ned på stepperne langs Donaus breder og dannede oprindelsen til nutidens Ungarn. I år 1001 blev landets første konge kronet, og ved den lejlighed blev landet erklæret for et selvstændigt kristent rige. På dette tidspunkt var Ungarn en middelalderlig stormagt.

I 1526 blev landet invaderet af Det Osmanniske Rige. Det Osmanniske Rige styrede landet i lang tid, indtil habsburgerne arvede det ungarske kongehus i det 17. århundrede. Ungarn forblev i union med Østrig indtil 1918, hvor landet igen blev en selvstændig stat. Under Anden Verdenskrig støttede landet Nazityskland. Efter krigen blev landet presset ind i et kommunistisk regime kontrolleret af Sovjetunionen. I 1989 blev Ungarn det første land til at løsrive sig fra Sovjetunionen og indføre frie demokratiske valg. Landet blev medlem af NATO i 1999 og EU i 2004.

Samfund og politik

I Ungarn er parlamentet den lovgivende magt, og regeringen er den udøvende magt. Regeringen stammer fra parlamentet og ledes af statsministeren. Præsidenten har hovedsageligt en ceremoniel rolle. Nationalkonservative politikere kom til magten ved valget i 2010. Siden da er Ungarns politiske udvikling blevet stærkt kritiseret, på baggrund af lovændringer og lovforslag, der udfordrer demokratiet.

Flere argumenterer for, at Ungarn ikke længere kan kategoriseres som et demokrati, og mener, at landet grænser op til et autoritært system. Baggrunden herfor er blandt andet undermineringen af ​​magtfordelingen, og ytrings- og pressefriheden. Regeringen har fået mere magt over domstolene ved at reducere deres uafhængighed. Regeringen har også øget kontrollen med frie medier og uddannelsessystemet. Der forventes spænding i forhold til, om statsministeren vil ophæve nødloven i forbindelse med corona-pandemien. Kriseloven svækkede magtfordelingen yderligere ved at tillade premierministeren at regere uden at være afhængig af parlamentet.

Landet er stærkt kritiseret for at krænke asylansøgeres, flygtninges og minoriteters menneskerettigheder. Homoseksuelles rettigheder er også forkastelige. Fra juni 2021 var det forbudt at "fremme homoseksualitet" over for mindreårige. I praksis er der tale om en indskrænkning af ytringsfriheden og et forbud mod undervisningsprogrammer fra LGBT-grupper.

Økonomi og handel

I 1990'erne gennemgik Ungarn en hurtig overgang fra en planøkonomi til en markedsøkonomi. Myndighederne overførte statsvirksomheder til den private sektor og betalte af på statsgælden. Reformerne førte til stærk økonomisk vækst og en hurtig forbedring af levestandarden.

Traditionelt har Ungarns økonomi været baseret på landbrug. Efter landets optagelse i EU er industri- og serviceerhverv udviklet, og de danner i dag grundlag for størstedelen af ​​landets bruttonationalprodukt. Landet har blandt andet investeret i bilproduktion, vedvarende energi, turisme og informationsteknologi. Med tiden er Ungarn blevet en populær destination, og turismen er blevet en vigtig indtægtskilde. Det meste af handelen foregår inden for EU, med Tyskland som den største handelspartner.

Finanskrisen i 2008 ramte Ungarn hårdt. Landet måtte optage store lån fra Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken for at undgå økonomisk kollaps. Lånene fik gang i økonomien igen, men regeringen fulgte ikke rådene fra Den Internationale Valutafond. Dette var hårdt for folket, som ikke bemærkede meget til landets økonomiske fremgang.

Kort over Ungarn