Flag
Nøgletal og fakta
| Hovedstad: | Kyiv |
| Etniske grupper: | Ukrainere 77.8%, russere 17.3%, hviderussere 0.6%, moldovere 0.5%, krimtatarer 0.5%, bulgarere 0.4%, ungarere 0.3%, rumænere 0.3%, polakker 0.3%, jøder 0.2%, andre 1.8% (2001) |
| Sprog: | Ukrainsk (officielt) 67,5%, russisk 29,6%, andre 2,9% (2001) |
| Religion: | Ukrainsk-ortodokse, ukrainsk græsk katolske, ukrainsk autokefalia ortodokse, romersk katolske, protestanter, jøder, muslimer (2013) |
| Befolkningstal: | 36 744 634 (2023) |
| Styreform: | Republik |
| Areal: | 603 550 km2 |
| Valuta: | Ukrainsk hryvnia |
| Bruttonationalindkomst per indbygger: | 12 671 PPP$ |
| Nationaldag: | 24. august |
Geografi
Størstedelen af Ukraine er slettelandskab med en gennemsnitlig højde på m.a.s.l. Landet har alligevel flere højlandsområder: Bjerge på Krim, Donetsplateauet i syd og det volynsk-podilske højland i vest. Længst vest strækker Ukraine sig over på sydsiden af Karpaterne. I Karpaterne ligger Ukraines højeste bjerg, Hoverla. Mellem bjergområderne ligger det store sletteland med en række floder. Den vigtigste er Dnepr, som løber fra nord til syd og munder ud i Sortehavet. Ukraine har tempereret kontinentalt klima bortset fra de sydlige dele af Krim, som har subtropisk middelhavsklima. Dette betyder, at der er kolde vintre i nord og øst - og varmere klima i syd og vest.
Ukraines vigtigste miljøproblemer er forringelse af vandkvaliteten, forurening og skovfældning. Udslip fra industri, udstrakt brug af sprøjtegifte og radioaktivt nedfald efter Tjernobyl-ulykken i 1986 har forurenet store områder af landet. Forureningsniveauet er dalet en smule efter kommunismens fald på grund af den dramatiske nedgang i industriproduktionen.
Historie
Flere forskellige folkegrupper har besøgt det ukrainske landområde. I det, der nu er det nordlige Ukraine, blev det magtfulde Kievske Rige grundlagt i slutningen af det 8. århundrede. Fra det 13. århundrede var området først under mongolsk og senere polsk og litauisk styre. Fra 1600-tallet var det Rusland og Østrig, der dominerede området.
Som et resultat af Første Verdenskrig og den russiske revolution i 1917 erklærede Ukraine sig uafhængigt. Efter tre års konflikt og borgerkrig blev landets vestlige dele indlemmet i Polen. De centrale og østlige dele sluttede sig til Sovjetunionen i 1922, og den ukrainske socialistiske sovjetrepublik blev oprettet.
Under den sovjetiske leder Joseph Stalin i 1930'erne blev landet ramt af alvorlig hungersnød og undertrykkelse. Mellem tre og syv millioner menneskeliv gik tabt. Under Anden Verdenskrig døde mellem fem og syv millioner ukrainere, hvoraf næsten en million var jøder. Ukraine forblev en del af Sovjetunionen under hele den kolde krig, før det blev en selvstændig stat, da unionen blev opløst i 1991.
Uenighed om, hvorvidt Ukraine skulle knytte tættere bånd til EU eller med Rusland, førte i 2014 til store demonstrationer, og til at præsidenten, Viktor Janukovitj, blev tvunget til at træde tilbage. Rusland annekterede derefter Krim-halvøen og støttede oprørsgrupper i en borgerkrig i det østlige Ukraine. Konflikten blev varm igen i 2022, som et resultat af en storstilet russisk invasion af Ukraine den 24. februar, hvor brutal krigsførelse stadig var i gang.
Samfund og politik
Ukraine er en republik, hvor præsidenten er statsoverhoved og leder af landet. Premierministeren leder regeringen og udnævnes af præsidenten, men skal først godkendes af parlamentet. Det politiske system i Ukraine har længe været præget af magtmisbrug og korruption. Omkring præsidentvalget i 2004 førte anklager om valgsvindel til en politisk krise og massive protester, som senere fik navnet Den Orange Revolution. Dette tvang myndighederne til at afholde endnu et valg med internationale observatører til stede.
Ukraine har været medlem af FN siden 1945. Ukraine og Hviderusland blev begge anerkendt som uafhængige, fuldgyldige medlemmer af FN, på trods af at de var en del af Sovjetunionen. Sovjetunionen havde således i praksis tre stemmer i FN's generalforsamling under hele den kolde krig.
Efter at Ukraine fik sin uafhængighed fra Sovjetunionen, har landet kigget mere mod Vesten, og der har været drøftelser og planer om medlemskab i både EU og NATO. Befolkningen i det vestlige Ukraine har traditionelt været mere positiv over for at binde landet tættere på EU, mens befolkningen i øst i højere grad har ønsket at bevare tætte bånd til Rusland.
Økonomi og handel
Ukraine var vigtig for Sovjetunionens økonomi, og landet har fortsat mange fabrikker og industri fra den tid. Produktion af metaller og mineraler udgør ryggraden i ukrainsk økonomi sammen med landbrug. Ukraines landområder er blandt de mest frugtbare i verden, og landet bliver omtalt som Europas kornkammer. Landet er fortsat en af verdens største korneksportører. Stål, kul, maskiner og landbrugsprodukter er de vigtigste eksportprodukter. Landet er samtidig afhængig af udenlandshandel, specielt for at dække det omfattende energibehov.
Overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi var vanskelig, og derfor dalede landets produktion drastisk de første år efter Sovjetunionens fald. Efter dette gik økonomien bedre, med gennemsnitlig god vækst frem til de ble hårdt ramt af den globale finanskrise i 2008. I årene efter krisen var landet i dyb gæld både til valutafonden, EU og Rusland, og spørgsmålet om hvem de skulle knytte tættere båndet til, var det dilemma, som udløste Ukrain-konflikten i 2014 og invasionen i 2022.