Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Kampala
Etniske grupper: Baganda 16.5%, Banyakole 9.6%, Basoga 8.8%, Bakiga 7.1%, Iteso 7%, Langi 6.3%, Bagisu 4,9%, Acholi 4.4%, Lugbara 3,3%, andre 32,1%
Sprog: Engelsk, ganda/luganda, Niger-Congosprog, nilo-sahariske sprog, swahili, arabisk
Religion: Protestanter 45,1% (anglikansk 32%, evangelisk 11,1%, syvendedagsadventister 1,7%, baptist 0,3%), romersk-katolsk 39,3%, muslimer 13,7%, andre 1,6%, ateister 0,2%
Befolkningstal: 48 432 873 (2022)
Styreform: Republik
Areal: 241.038 km2
Valuta: Ugandisk shilling
Bruttonationalindkomst per indbygger: 2 694 PPP$
Nationaldag: 9. oktober

Geografi

Uganda ligger i gennemsnit 1100 meter over havets overflade, og det østafrikanske plateau dækker ca. 80 % af landet. Udover bjergrige landskaber består Uganda af regnskove, søer, savanner, vådområder, vandfald, og gletsjere. Victoriasøen, Afrikas største sø, ligger delvist i Uganda.

Uganda har en rig flora og fauna, og er blandet andet levested for de truede bjerggorillaer. Landet har et tropisk regnfuldt klima med en gennemsnitlig årlig temperatur på omkring 22-23 grader. Der er to årlige regnsæsoner – april til maj og oktober til november.

Landets klima- og miljøudfordringer er knyttet til dræning af vådområder til landbrugsbrug, skovrydning, overdrev, jorderosion, krybskytteri og vandforurening fra industrielle emissioner. Derudover er der vandhyacint-angreb i Victoriasøen. Vandhyacint er en plante, der vokser meget hurtigt og hvis den får lov til at vokse frit, vil den dække vandet som et tæppe. Dette forhindrer sollys og ilt i at trænge ind i vandoverfladen, hvilket truer de levende organismer og fiskene i søen.

Historie

Det kan tyde på, at de første mennesker i Uganda bosatte sig i de nordlige områder af landet for omkring 5000 år siden. Det var kun få århundreder senere, at forskellige folkegrupper slog sig ned i den sydlige del af landet. I det 14 århundrede dannedes kongeriger i de sydlige og centrale dele af landet, mens de nordlige områder var domineret af klanbaserede samfund. Kintu-dynastiet, et kongerige i Buganda (nuværende Uganda), var et af det mest magtfulde kongeriger i Østafrika i det 18. århundrede.

Uganda fik status som britisk protektorat i 1894, og var under britisk styre indtil de blev uafhængige i 1962. efter uafhængigheden blev Milton Obote indsat som premierminister og senere blev han Ugandas første præsident. I 1971 gennemførte oberst Idi Amin et militærkup og tog magten, inden hans selv blev væltet i 1979. Uganda var præget af intern uro og voldelige konflikter under både Obote og Amin, men da den nuværende præsident Yoweri Museveni blev indsat i 1986, oplevede landet stærk økonomisk vækst og politisk stabilitet.

Samfund og politik

Efter uafhængigheden var Storbritannien i 1962 indførte præsident Yoweri Museveni et nulpartisystem i Uganda. Alle politiske partier blev forbudt, og folkevalgte måtte ikke tilhøre et parti. Efter en folkeafstemning i 2005 indførte landet et flerpartisystem. Alligevel har der ikke. Været et regeringsskifte o Uganda, siden Museveni kom til magten. Der er almindelig valgret for alle over 18 år, og præsidentperioden varer i fem år. Samtidig er der ingen grænse for, hvor mange valgperioder statsoverhovedet kan sidde, og Museveni er blevet anklaget for valgfusk ved alle valgene.

I Uganda er der mere end 50 forskellige befolkningsgrupper. Baganda er de største og udgør 17 % af befolkningen. Derudover er der mange mennesker med oprindelse fra nabolande, samt minoriteter fra de andre kontinenter. Befolkningen i Uganda er blandt andet verdens yngste, og 45 % af befolkningen er under 15 år. Grundskolen har været gratis for alle børn siden 2003, og befolkningens læsefærdigheder er høje sammenlignet med andre fattige lande. Ligestilling i Uganda har haft en positiv udvikling, men der er stadig et stykke vej før piger og kvinder har samme rettigheder som drenge og mænd. Homoseksualitet er forbudt i landet.

Uganda har både været et land, som folk flygter fra, og som tager imod mange flygtninge. På det afrikanske kontinent er de et af de lander, der har taget imod flest flygtningen. Flygtningen i Uganda kommer hovedsageligt fra Den Demokratiske Republik Congo, Sydsudan og andre nabolande.

Uganda er medlem af FN og de flest af FN’s specialorganisationer.

Økonomi og handel

Uganda har en af de hurtigst voksende økonomier i Afrika, men alligevel er de på listen over verdens mindst udviklede lande. Landet havde et godt økonomisk udgangspunkt efter selvstændigheden i 1962, men under Idi Amins styre blev næsten al udenlandsk ekspertise udvist, hvilket skabte udfordringer for erhvervslivet. Efter præsident Museveni kom til magten, har han foretaget en omfattende liberalisering og privatisering af økonomien i landet, men ca. 28 % af befolkningen lever stadig i ekstrem fattigdom. Landbrug of fødevareproduktion er vigtige for landets økonomi, og deres vigtigste eksportvare er kaffe. Uganda har også en varieret forbrugsvareindustri, og eksporterer blandt andet møbler og tekstiler. Der er også store forventninger til økonomisk udbytte efter store oliefund i Lake Albert i vest, og det forventes, at olieproduktionen starter i 2025. Samtidig er den tørste hindring for udviklingen af erhvervslivet i Uganda relateret til korruption, infrastruktur og stabil adgang til elektricitet.