Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Berlin
Etniske grupper: Tyskere 86.3%, tyrkere 1.8%%, andre 11,9 % (2020)
Sprog: Tysk
Religion: Katolikker 26.7%, protestanter 24.3%, muslimer 3.5%, andre/ingen/uspecificerede 45,5 % (2020)
Befolkningstal: 83 294 633 (2023)
Styreform: Føderal republik
Areal: 357 170 km²
Valuta: Euro
Bruttonationalindkomst per indbygger: 63 150 PPP$
Nationaldag: 3. oktober

Geografi

Tyskland består af tre forskellige landskabsområder – det nordtyske lavland med kystområder mod Nordsøen og Østersøen, bjergområderne midt i landet og bjerglandskabet længst mod syd, som udgør den nordligste del af Alperne. Disse landskabsvariationer gør, at landet har et varieret klima. I nord er der et tempereret kystklima med varme somre og milde vintre. Længere mod syd er der er typisk centraleuropæisk indlandsklima, med større variationer mellem årstiderne.

Der løber mange floder gennem Tyskland - de største er Donau, Rhinen og Elben. Floderne har været vigtige for landets centrale rolle i europæisk handel. Store dele af landet er stærkt forurenet på grund af udslip fra sværindustrien. Særligt områder i det tidligere Østtyskland døjer med forurening efter mange år med dårlig miljøregulering. Gennem en offensiv klimapolitik har Tyskland formået at reducere forureningen siden 1990'erne.

Historie

I århundrede fvt. boede germanere og keltere i dagens Tyskland, men mellem år 50 fvt. – 400 evt. erobrede romerne også disse områder. Flere folkegrupper kæmpede om landområderne i de næste århundrede, før Otto I blev tysk-romersk kejser i 962. Dette var begyndelsen på det tysk-romerske imperie, en samling af mindre enheder med mere eller mindre selvstyre. Riget eksisterede frem til Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet.

Efter gentagne forsøg på at danne unioner mellem kongedømmerne i 1800-tallet, blev Det Tyske Imperium oprettet i 1871 med Wilhelm I som kejser. Imperiet omfattede store dele af dagens Polen og også flere kolonier i Afrika. Efter Tysklands deltagelse på den tabende side af 1. Verdenskrig gik det tyske rige under. Imperiet blev erstattet af Weimar-republikken, som måtte eftergive store landområder og betale enorme beløb i krigserstatning under krigsopgøret. De hårde vilkår bidrog til nazismens fremvækst under Adolf Hitlers ledelse i begyndelsen af 1930’erne. I 1939 startede Tyskland 2. Verdenskrig ved at invadere Polen. Efter at have tabt 2. Verdenskrig blev Tyskland og Berlin delt i fire zoner, og fra 1949 blev inddelingen til Vesttyskland og Østtyskland. Tyskland blev genforenet som ét land i 1990.

Samfund og politik

Siden 1990 har den vesttyske grundlov fra 1949 været gældende for hele landet. Landet er en føderal republik, som består af 16 delstater med udbredt selvstyre. Landets formelle overhoved er præsidenten, men i realiteten ligger størstedelen af magten hos forbundskansleren, som leder regeringen. Den lovgivende magt fungerer som en tokammerforsamling. Landets vigtigste forsamling er Forbundsdagen, hvor 598 repræsentanter vælges hvert fjerde år gennem en kombination af flertalsvalg i enkeltkredse og valgforhold.

Politikken domineres af det kristendemokratiske CDU og det socialdemokratiske SPD, som har dannet flere koalitionsregeringer siden Tysklands genforening. Før valget i 2021 trak Angela Merkel sig efter 16 år som forbundskansler. SPD vandt valget med lille margin og dannede et regeringssamarbejde med De grønne og det liberale FDP.

Landet er et stabilt demokrati og har en veludviklet velfærdsstat. Indvandring og flygtningepolitik er vigtige indenrigspolitiske temaer i Tyskland. Landet har modtaget næsten 1 million flygtninge siden 2015, og modstanden mod dette har medført, at det højre populistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) har fået stor tilslutning. De er kritiske over for indvandringen.

Tyskland var med til at grundlægge Den Europæiske union (EU) og spiller i dag en central rolle i det regionale og internationale samarbejde. De sidste år har Tyskland bidraget i internationale militære operationer for første gang siden 2. Verdenskrig. Tyskland er medlem i NATO og har både amerikanske militærbaser og taktiske atomvåben placeret på sit territorium. Tyskland og Rusland havde tidligere nære bånd, men efter Ruslands annektering af Krim og krigen i Ukraine er disse væsentligt svækkede.

Økonomi og handel

Tyskland er verdens fjerde største økonomi efter USA, Kina og Japan. Størrelsen skyldes først og fremmest en stor veludbygget eksportindustri, som producerer alt fra finelektronik og datamateriale til biler og industrimaskiner. Landet er ikke rigt på naturressourcer og må derfor importere både energi og størstedelen af råvarerne til industrien.

Efter genforeningen i 1990 gik landet ind i en periode med stærk økonomisk tilbagegang. Dette skyldtes de enorme omkostninger af omstillingen til moderne markedsøkonomi i det tidligere Østtyskland. Fra at være en af de vesteuropæiske økonomier med de største problemer i 90'erne og begyndelsen af 2000-tallet, har Tyskland siden 2010 haft højere økonomisk vækst end størstedelen af de andre lande i eurozonen. I forbindelse med coronapandemien i 2020 gik landet ind i en resesion, men klarede sig alligevel ganske godt sammenlignet med mange andre lande.

Tyskland har også lav arbejdsløshed. Den sociale og økonomiske udvikling er imidlertid lavere i delstaterne i det tidligere Østtyskland end i delstaterne, som før tilhørte Vesttyskland. Arbejdsløsheden er også langt større i de østlige dele af landet. Den kommende ældrebølgen, og store statslige udgifter til pensioner, kan også blive en fremtidig udfordring for den tyske økonomi.

Tyskland er i dag den fjerde største bidragsyder til FN's fredsoperationer, og den største yder til FN's udviklingsbistand.