Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Bangkok
Etniske grupper: Thai 86 %, Khmer 3 %, Malay 2 %, andre 9 % (2019)
Sprog: Thai, engelsk, diverse mindre sprog og dialekter
Religion: Buddhister 93,5%, muslimer 5,4%, kristne 1,13%, hinduer 0,02%, ingen religion 0,003%
Befolkningstal: 71 801 279 (2023)
Styreform: Konstitutionelt monarki
Areal: 513 120 km2
Valuta: Baht
Bruttonationalindkomst per indbygger: 20 672 PPP$
Nationaldag: 5. december

Geografi

Thailand er et aflangt land, cirka halvanden gange så stort som Norge. Landskabet varierer fra region til region. I de nordvestlige områder findes flere bjergkæder, med toppe på op til 2.500 m.a.s.l. I nordøst ligger et slettelandskab med lave højdedrag og frugtbare landbrugsarealer. Sletterne midt i landet har mange floder, herunder den store Chao Phraya-flod. Dette danner et floddelta ved Thailandbugten. Malaccahalvøen består af en smal bjergkæde omgivet af lange sandstrande.

Klimaet er tropisk uden vintersæson. Temperaturerne ligger mellem 25 og 30 grader hele året, med en regnsæson, der varer fra juni/juli til september.

Thailand har en meget rig flora og fauna, men mange dyrearter er truet af udryddelse. Et andet problem er, at den tropiske skov skrumper på grund af skovhugst. Under den industrielle udvikling i de seneste årtier har myndighederne ikke været meget opmærksomme på miljøbeskyttelse. Det har ført til forurenet drikkevand og dårlig luftkvalitet i flere af de større byer.

Historie

I 700-tallet begyndte folk at indvandre til området fra Kina. Siam-riget blev etableret i 1400-tallet, og landet har siden den tid stort set været uafhængig. Riget udviklede eget skriftsprog, tog theravada-buddhismen som religion og vedtog et særligt retssystem, som holdt stand helt frem til 1800-tallet. I 1932 fandt et revolutionært statskup sted, og styreformen blev konstitutionelt monarki. Landet tog navnet «Thailand» i 1939.

Til forskel fra de andre lande i Sydøstasien har Thailand aldrig været koloniseret. Under 2. Verdenskrig var landet på Japans side, men blev ikke lige så hårdt straffet i krigsopgøret som sine allierede. Thailand blev siden hen en vigtig allieret for USA i kampen mod kommunismen. USA støttede landet økonomisk og oprettede militære baser og fik til gengæld hjælp i Vietnam-krigen og Korea-krigen.

Flere af regimerne siden revolutionen i 1932 har været undertrykkende, frem til landet begyndte at blive mere demokratisk i 1990'erne. Selv efter 1990'erne har landet været præget af militærkup. De mest tidsaktuelle kup var i 2006, da Takshin Shinawatra blev afsat, og i 2014 da hans folkevalgte lillesøster blev afsat. Der har totalt været hele 19 militærkup siden 1932. I 2004 blev landet ramt af en en stor tsunami, som førte til at over 10 000 mennesker mistede livet.

Samfund og politik

Thailand er et konstitutionelt monarki med parlamentarisk politisk system. Monarken har en større rolle end i andre monarkier. Kongemagten bliver anset som stabilitet og har stærke bånd til militæret og domstolene. Regeringen står for den udøvende magt. Efter militærkuppet i 2014 blev grundloven annulleret, og i tiden efter kuppet styrede en militærjunta landet. Den nye grundlov, som kom i 2017, gav militæret øget magt. Selv efter valget i 2019, da et nyt civilt styre kom til magten, har militæret fortsat kontrol over politikken. Tilstanden i landet er ikke demokratisk.

Efter kuppet i 2014 indskrænkede regimet ytringsfriheden og erklærede undtagelsestilstand. Der har været meget uro syd i landet, hvor størstedelen af befolkningen er malay-muslimer med andet sprog og kultur. Mange af disse vil frigøre sig fra Thailand, og oprørerne har ført en væbnet kamp om uafhængighed siden 60'erne.

Landet har ujævnt udviklingsniveau, meget korruption og grove menneskerettighedsbrud fra politiets og hærens side. Selv om mange thailændere har fået det bedre de sidste årtier, så lever mange under den nationale fattigdomsgrænse.

Økonomi og handel

Thailandsk økonomi har haft en enorm udvikling siden 2. Verdenskrig. Landbrugssamfundet fik hurtigt en stor tekstil- og elektronikindustri. Fra 1985 til 1995 havde landet verdens højeste økonomiske vækst. Industri og tjenesteydende erhverv er i dag meget vigtig for landets økonomi samt et moderne landbrug. Thailand har samtidig betalt en høj pris for den hurtige udvikling: fattige bønder har måttet flytte på grund af industriudbygning. Dette skaber et stort befolkningstryk i byerne. 

Thailand forsyner verden med gummi og ris. Når det kommer til disse to varer er Thailand verdens største eksportør. Endvidere eksporterer landet mange elektroniske komponenter til moderne industri, og madvarer som fisk, hvede, sukker og frugt. USA, Japan, Singapore og Kina er de vigtigste handelspartnere. Turisme udgør en anden central del af økonomien med Bangkok, strandene langs kysten og øerne som populære feriesteder.

Den politiske situation har påvirket økonomien negativt. Økonomien er krympet under coronapandemien - især på grund nedgangen i turismen.