Tadsjikistan

Geografi

Tadsjikistan er et land præget af bjerge og kuperet terræn. Omkring halvdelen af landet ligger på over 3000 moh og flere af bjergene når op over 7000 moh. Landets højeste bjerg er Ismail Salmani (tidligere «Kommunistbjerget») på 7495 moh. Et netværk af floder og åer løber i dybe dale ned fra isbræerne i bjergene. Kun 4% af landet er dækket af skov. Lavlandet er for det meste opdyrket og består af græssletter, halvørken og ørkenlandskab. Klimaet varierer meget alt efter højde. I lavlandet er vintrene relativt milde og somrene varme. I bjergene er vintrene kolde med meget sne og somrene kølige. Landet har relativt lidt nedbør.

Tadsjikistan har flere store miljøproblemer. Industrialiseret landbrug og overdreven brug af kunstgødning har medført sundhedsskadelige forurening af floder og vand. Tappingen af floderne til vanding af landbruget har medført høje saltniveauer i jorden og grundvandet. Endvidere er der meget industri- og luftforurening fra gamle fabrikker.

Historie

Tadsjikistan har vært beboet af iranske folkeslag fra omkring år 1000 fvt. Området var et vigtigt knudepunkt på Silkevejen, en gammel handelsrute mellem Kina og Europa. Helt frem til 1990-tallet er det centralasiatiske området blevet kontrolleret og erobret af en række forskellige folkeslag og riger. Blandt disse var Alexander den Store omkring 300 fvt., Kushanariket, tyrkere og arabere. Under det arabiske styre og det islamske kalifatet i 700-tallet blev befolkningen muslimsk. I 1000-tallet blev området erobret af Samaniderne, mongolerne og timuriderne, og mod slutningen af 1800-tallet blev regionen indlemmet i Rusland.

Da området blev delt ind i forskellige Sovjetrepublikker i 1924 var det første gang Tadsjikistan blev tegnet op. Gennem regionens historie har det ikke været nationalstater, og folkegrupper har levet på tværs af geografien. Dette førte til at den «nye» republik, Tadsjikistan, bestod af forskellige folkeslag uden en samlet national identitet. Frem til Sovjetunionens opløsning var landet en af de fattigste delrepublikker i unionen, og der var stor utilfredshed med den sovjetiske overmagt.

Efter landets selvstændighed i 1991 udbrød der borgerkrig, som førte til udbredt lidelse og fattigdom. Mindst 60 000 mennesker mistede livet, over en million blev drevet på flugt, og vigtig infrastruktur som hospitaler, veje, broer, huse og fabrikker blev ødelagte. Krigen stod mellem en russiskstøttede regeringshær og en alliance af sekulære nationalister og islamister. Den endte med at det russiskstøttede kommunistparti tog magten.

Samfund og politik

I Tadsjikistan afholdes der valg for præsidentskabet og parlamentet, som opererer under et præsidentsystem, men valgene er hverken frie eller demokratiske. Det folkedemokratiske parti i Tadsjikistan og præsidenten, Emomalii Rahmon, har styret landet siden 1992. I 2015 forstærkede Rahmon sin position yderligere gennem grundlovsændringer, som nu betyder, at han kan sidde som præsident på ubestemt tid. Han ændrede også aldersgrænsen for at at opstille til valg fra 35 til 30, hvilket gør hans søn kvalificeret til valg.

På grund af den ufremkommelige natur er landets regioner nærmest afskåret fra hinanden, og klan- eller region-tilhørsforhold står stærkere end den nationale sammenhørighed. Den udbredte fattigdom og den manglende nationale identitet har også været grobund for radikal islamisme, narkotikasmugling og kriminalitet. Landet er derfor fortsat afhængig af Rusland i forhold til sikkerhedsudfordringer, men også økonomisk.

Sundhedsvæsenet er dårligt udbygget, og spredning og smitte af sygdomme er tit forekommende. Kvinder har en svag stilling i samfundet, og vold, menneskehandel, prostitution og trafficking sker ofte. Mange giftemål er arrangerede helt fra spædbarnsalderen.

Økonomi og handel

Tadsjikistan er den fattigste af de tidligere sovjetrepublikker i Centralasien. Opløsningen af Sovjetunionen og borgerkrigen har medført dybe økonomiske problemer. Fra 1985–1995 sank bruttonationalproduktet per indbygger årligt med over 10%. Siden tusindeskiftet har der været en svag økonomisk vækst, men økonomiske reformer tager tid. Landet er blandt verdens mest korrupte, og der er få udenlandsinvesteringer. Landets sociale problemer har medført, at over én million tadsjikere bor i udlandet. Pengene udenlandsarbejderne sender hjem udgør omkring 50% af bruttonationalproduktet.

Størstedelen af befolkningen er beskæftiget i landbruget, hvor bomuld er det vigtigste produkt. Udvinding af mineraler er den vigtigste industri for landets økonomi. I bjergene er der forekomster af sølv, uran, kul, aluminium og jern. Den vigtigste naturressource er vandfald, der producerer elektricitet. Aluminiumsværket TALCO producerer alene over halvdelen af eksportindtægterne og bruger over 40% af alt elektricitet i landet. Narkotikasmugling er en anden vigtig del af landets økonomi, selv om den ikke bliver registreret noget sted, da den er ulovlig.