Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Stockholm
Etniske grupper: Svenskere 80,3% (med finsk-svenske og samiske minoriteter) Mest dominerende etnicitet blandt indvandrere: Syrere 1,9%, finner 1,4%, irakere 1,4%, andre 15%
Sprog: Svensk (officielt) samt en række officielle minoritetssprog heriblandt finsk, samisk, romani, jiddisch og tornedalsfinsk/meänkieli
Religion: Protestanter 57,6%, andre (inkluderet katolikkere, ortodokse, batister, muslimer, jøder og buddihster) 8,9%, andre 33,5% (2019)
Befolkningstal: 10 612 086 (2023)
Styreform: Konstitutionelt monarki
Areal: 447 430 km2
Valuta: Svensk krona
Bruttonationalindkomst per indbygger: 64 578 PPP$
Nationaldag: 6. juni

Geografi

Det svenske landskab har højtliggende og nogle bjergrige områder i nord. Nåletræer dominerer landet, undtagen længst mod syg, hvor løvtræerne tager over. Den midterste del af landet har frugtbare arealer ud mod kysten, og her ligger landets fabrikker og industri. I syd, som er det tættest befolkede område, dyrkes der landbrug. Agerjorden udgør kun omkring syv procent af det faktiske jordareal. Sverige har en lang kyst, der strækker sig fra øst til sydvest, og de store øer Öland og Gotland hører til Sverige.

Klimaet varierer i de forskellige dele af landet. i Nord er vintrene kolde og snedækkede, mens somrene kan være varme. I den sydlige del af Sverige er klimaet mildere året rundt. Golfstrømmen i Atlanterhavet sikrer et varmere klima i Sverige end andre steder så langt nordpå på kloden.

Historie

Sverige var centralt i Vikingetiden, der varede fra slutningen af 700-tallet til midten af 1000-tallet. Vikingerne fra Skandinavien plyndrede og hærgede Europa. Et samlet kongerige med en fælles konge har eksisteret i det sydlige Sverige siden 1100-tallet. Fra 1397 var landet en del af Kalmarunionen, og havde fælles konge med Danmark og Norge. Sverige blev selvstændigt i 1523.

I de følgende århundreder erobrede Sverige Østersøen og blev en stormagt. I takt med erobringerne fik Sverige flere og flere fjender. Den største af dem var Rusland, og i 1709 mistede Sverige sin centrale position i Østersøområdet til Rusland. Fra 1814 til 1905 var Norge og Sverige i en union. Sverige fik Norge som belønning for at tage parti mod Napoleon under Napoleonskrigene, og som et plaster på såret for at have mistet Finland til russerne.

Sverige forblev neutralt under begge verdenskrige. Siden Sverige havde holdt sig uden for Anden Verdenskrig, havde de et stort forspring i forhold til de andre europæiske lande efter krigens afslutning. Svensk industri var uskadt, og økonomien voksede hurtigt, da freden kom. Under partier Socialdemokratiet, der regerede fra 1945-76, opbyggede landet en omfattende velfærdsstat. I 1995 blev Sverige medlem af EU.

Samfund og politik

Sverige er et konstitutionelt monarki. Kongen har kun en ceremoniel rolle. Den reelle politiske magt ligger hos parlamentet, kaldet Riksdagen. De laver landets love og vedtager budgetter, mens premierministeren og hendes regering er den udøvende magt. Da Sverige har et parlamentarisk system, har regeringen brug for støtte fra flertallet i parlamentet til at føre politik.

Socialdemokratiet var dominerende i politik i store dele af det 20. århundrede. De seneste år har fem partier været centrale i politik. De fem partier er opdelt i to blokke, en socialistisk og en borgerligt domineret. Regeringsmagten veksler mellem blokkene. En anden udvikling har været fremkomsten af ​​Sverigedemokraterna, et immigrationskritisk parti på den yderste højrefløj. I 2014 blev partiet det tredjestørste i Riksdagen. Dette skabte ustabilitet i politik, fordi ingen partier ville samarbejde med dem. Partiet har i dag fået endnu større opbakning, og vil formentlig få en del magt som allieret med den nye regering efter valget i 2022.

I september 2022 blev der afholdt nyvalg til Riksdagen, hvor Socialdemokratiet blev det største parti. Efter et stramt og spændende valg fik højrefløjen endelig flertal med ét mandat. Det betyder, at det konservative moderate parti vil danne en ny regering. De har brug for Sverigedemokraternas støtte for at få flertal i Riksdagen. Et af de vigtigste emner i denne valgkamp var Sveriges stigende bandekriminalitet. Det gav højrefløjen en fordel, da bandekriminaliteten er steget betragteligt i venstrefløjens regeringsperiode.

I udenrigspolitikken har Sverige traditionelt ført en neutralitetspolitik uden alliancer. Landet er stadig officielt neutralt, men kom med i EU efter den kolde krigs afslutning, og står stærkt sammen med vestmagterne. Det internationale arbejde inden for FN har altid været vigtigt for Sverige, og de er blandt de største økonomiske bidragydere til FN.

Selvom Sveriges udenrigspolitik lægger vægt på neutralitet uden militære alliancer, fik krigen i Ukraine dem til at genoverveje deres holdning. I maj 2022 indsendte de en ansøgning om medlemskab af NATO sammen med Finland. Aftalen om medlemskab skal ratificeres af alle allierede lande, og Sverige og Finland skal underskrive Atlantpagten – der fungerer som NATOs ”lovgivning”.

Økonomi og handel

Sverige har en åben økonomi og er afhængig af at kunne sælge sine varer på det internationale marked. Træ, mineraler og vandkraft har gjort Sverige til Skandinaviens førende industriland. Derudover eksporterer de elektronik og telekommunikationsudstyr. Servicesektoren er den største del af økonomien.

Sverige blev hårdt ramt af finanskrisen i 2008, men redningspakker og statsinvesteringer betød, at der var høj vækst i økonomien allerede i 2010. Den økonomiske vækst har siden været svag, men den er stadig stærkere end i andre vestlige lande. Derudover har landet haft stigende arbejdsløshed blandt unge.

EU er den vigtigste handelspartner; især de øvrige nordiske lande og Tyskland. Handelen med Asien og USA er også vokset de seneste år, men udgør stadig en lille del af den samlede udenrigshandel.