Somalia

Geografi

Somalia har Afrikas længste kystlinje. Store dele af landet er dækket af et tørt slettelandskab. Klimaet er varmt med uregelmæssige regnfald og lange tørkeperioder. De mere frugtbare og dyrkbare områder ligger syd i landet.

Afskovning og rovdrift er alvorlige miljøproblemer, hvilket gør livssituationen vanskelig for landets mange landbrugsarbejdere. Somalia er udsat for meget ekstremt vejr som oversvømmelser, ekstrem tørke og tropiske storme. Mangel på rent vand er et stort sundhedsproblem. I 2010-2012 blev Somalia ramt af den mest alvorlige tørke i 60 år, og hungersnøden tog livet af mere end 260 000 mennesker.

Historie

I over 2500 år har Somalia været befolket af somaliere. Siden 900-tallet, da hovedstaden Mogadishu blev oprettet, har landet været muslimsk. Den somaliske befolkning har været, og er stadig i dag, inddelt i seks hovedklaner: Darod, Dir, Digili, Ishak, Hawiya og Rahanwin. Disse kan igen inddeles i hundredevis af småklaner.

Under kolonitiden var Somalia under både britisk, fransk og italiensk styre. Somalia blev selvstændig i 1960 og har siden været i en række krige og konflikter. Efter selvstændigheden tog kommandanten, Muhammed Siad Barre, magten i et militærkup støttet af Sovjetunionen. Gennem hele Den Kolde Krig var Somalia en vigtig brik i det strategiske spil mellem USA og Sovjetunionen.

I 1991 blev diktatoren Siad Barre styrtet, og der udbrød en borgerkrig mellem forskellige klaner i landet. Samtidig erklærede det nordvestlige område Somaliland sin uafhængighed. I 1998 fulgte den nordøstlige regionen Puntland efter og erklærede sig midlertidig uafhængig.

Samfund og politik

Selvom Somalia formelt set er en republik, har mangel på demokrati og lovløshed præget landet, siden diktatoren Siad Barre blev væltet i 1991. Flere overgangsregeringer har været svage og kun haft kontrol over en lille del af landet. Somalia blev omdannet til en føderal stat med en ny forfatning i 2012. Områderne Somaliland og Puntland blev dengang betragtet som to af landets stater frem for selvstændige stater. Samme opfattelse gør sig gældende internationalt.

Befolkningen har længe været afhængig af klansystemets regler og islamiske retssystemer. Somalia fremstår i dag mere som et klanimperium end en fungerende samlet somalisk stat.

På grund af den igangværende borgerkrig, konflikten mellem klanerne og tilbagevendende naturkatastrofer er centralmagten i Somalia kollapset. Dette har gjort livet for de fleste somaliere ekstremt vanskeligt, og fremtiden ser sort ud. Over 1,1 million somaliere er blevet fordrevet i landet, og over 1 million er flygtet fra landet. Lovløshed i landet har givet terrorgruppen al-Shabaab fodfæste. Al-Shabaab har de seneste år stået bag terrorhandlinger i Kenya og Uganda som hævn for Den Afrikanske Unions tilstedeværelse i Somalia.

Du kan læse mere om konflikten med Al-Shabaab her.

Økonomi og handel

Somalisk økonomi er i høj grad præget af den politiske situation i landet og manglen på infrastruktur. Husdyrhold giver arbejde til størstedelen af befolkningen, og manglen på dyrkbare marker har gjort, at bønderne i høj grad lever en nomadisk livsstil. Eksportindtægterne kommer hovedsageligt fra kvægbrug, fiskeri og lignende. Selvom eksporten er steget har Somalia et stort handelsunderskud (de importerer mere end de eksporterer). Derfor er den somaliske økonomi afhængig af overførsler fra somaliere i udlandet, som årlig overfører ca. 12 milliarder dollars til slægtninge i hjemlandet.

Til trods for manglen på en velfungerende centralmagt, har private initiativer udviklet og forbedret kommunikationen og infrastruktur i landet. Alligevel forhindre de mange interne konflikter mellem klanerne, og gennemgående korruption en reel forbedring af den økonomiske situation og også tilgangen til udviklingshjælp.