Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Bern
Etniske grupper: Schweiz 69,2%, tysk 4,2%, italiensk 3,2%, portugisisk 2,5%, fransk 2,1%, kosovar 1,1%, tyrkisk 1%, andet 16,7% (2020)
Sprog: Tysk (eller schweizertysk) (officielt) 62,1%, fransk (officielt) 22,8%, italiensk (officielt) 8%, engelsk 5,7%, portugisisk 3,5%, albansk 3,3%, serbokroatisk 2,3%, spansk 2,3%, rätoromansk (officielt) 0,5%, andet 7,9%. NOTER: Tysk, fransk, italiensk og rætoromansk er alle nationale og officielle sprog; andelene overstiger 100%, fordi respondenterne kunne angive mere end ét hovedsprog (2019).
Religion: Romersk-katolsk 34,4 procent, protestantisk 22,5 procent, anden kristen 5,7 procent, muslimsk 5,4 procent, andet 1,5 procent, ingen 29,4 procent, uspecificeret 1,1 procent (2020)
Befolkningstal: 8 796 669 (2023)
Styreform: Forbundsrepublikken
Areal: 41 290 km2
Valuta: Schweiziske franc
Bruttonationalindkomst per indbygger: 83 598 PPP$
Nationaldag: 1. august

Geografi

Schweiz består af tre forskellige landskaber: Jurabjergene, Alperne og sletterne i Mittelland. Jurabjergene ligger i den nordvestlige del på grænsen til Frankrig og til dels også til Tyskland. Alperne dækker den centrale, sydlige og sydøstlige del af landet. Mittelland er det lavtliggende land mellem disse bjergkæder. Landets højeste bjerg er Dufourspitze, 4634 meter over havets overflade.

Schweiz har en rig vegetation og flora, som er præget af, at landet ligger inden for flere klimazoner. Bjergområderne har en særlig spændende flora med bjergplanter, der er beslægtet med andre bjergområder og med arktiske egne. Flere af Europas vigtigste floder løber gennem Schweiz, og landet har over 1.500 søer.

Klimaet på den schweiziske højslette (det lavtliggende landskab) er kontinentalt, dvs. med lidt vind, moderat nedbør, lav luftfugtighed, en stor daglig temperaturforskel og varme somre og kolde vintre. I bjergene er klimaet alpint, og i den sydligste kanton, Ticino, er det mere tempereret.

Klimaforandringerne er den største miljømæssige udfordring i Schweiz. Landets store og stærke økonomi, med eksport og handel som en del af den, bidrager til øgede forureningsniveauer. En stadigt voksende befolkning kombineret med en tilstrømning af arbejdere fører til øget brug af køretøjer og andre menneskeskabte aktiviteter, der øger forureningen. Gennemsnitstemperaturen i Schweiz stiger to til tre gange hurtigere end det globale gennemsnit, ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA). Temperaturstigningen forventes at øge intensiteten, hyppigheden og varigheden af hedebølger, især i det sydlige Schweiz. Klimaforandringerne truer mennesker, dyr og planter. Varme dage, tørke, oversvømmelser og jordskred er nogle af de negative effekter, som Schweiz er særligt sårbar over for.

Historie

De tidligste spor af mennesker i Schweiz stammer fra omkring 50.000 år siden. Landet har været en del af det romerske imperium, det frankiske imperium og det hellige romerske imperium. I 1291 gik befolkningen i tre stater (også kendt som kantoner) sammen om at danne en "konføderation". Formålet var at stå sammen mod angreb udefra. Dette betragtes som oprindelsen til nutidens Schweiz. I løbet af det 14. århundrede sluttede flere kantoner sig til konføderationen. Konføderationen forblev dog mere et samarbejde end et land. I det 18. århundrede blev Schweiz invaderet af Napoleon. Landet blev omdøbt til Den Helvetiske Konføderation (Confoederatio Helvetica). Selvom konføderationen mellem kantonerne blev genoprettet efter Napoleons fald, er landets internationale forkortelse forblevet "CH".

Efter en kort borgerkrig i 1847 fik Schweiz en ny forfatning i 1848. Forfatningen fastslog, at landet skulle være en føderal stat, hvor kantonerne har meget magt. Siden denne forfatning har Schweiz været meget politisk stabilt, hvilket også kendetegner landet internationalt.

Schweiz forholdt sig neutralt under begge verdenskrige. Schweiz er dog efterfølgende blevet beskyldt for passivt samarbejde med Nazityskland om udryddelsen af jøderne. Blandt andet fik Tyskland lov til at opbevare guld fra besatte lande i schweiziske banker.

På det seneste har Schweiz opbygget stærke bånd til nabolandene efter mange års europæisk økonomisk samarbejde og en deltagende rolle i internationale organisationer.

Samfund og politik

Schweiz er en konføderal republik. Landet består af 26 føderale stater (kantoner), som alle har betydelig magt over deres egen politik.

Direkte demokrati kendetegner det politiske system i Schweiz. Det betyder, at befolkningen direkte kan tage stilling til politiske spørgsmål gennem folkeafstemninger. Den centrale magt i Schweiz (regeringen og parlamentet) er derfor svagere end i de fleste andre lande. Denne styreform har gjort det muligt at holde sammen på det religiøst, sprogligt og geografisk splittede land. På trods af den politiske stabilitet, som det politiske system har skabt, har det gjort det vanskeligt at gennemføre større sociale forandringer. For eksempel fik landet ikke almindelig stemmeret for kvinder før 1971, og den sidste kanton tillod det ikke før 1990.

Indvandring og kriminalitet er blandt de vigtigste emner i indenrigspolitikken. Det har gjort det højrepopulistiske Swiss People's Party (SVP) til landets største parti. SVP står for en stærkt indvandrerkritisk politik og er blevet anklaget for racisme af FN.

Schweiz er hjemsted for en række internationale organisationers hovedkvarterer. Det er et resultat, som neutralitetspolitikken har bidraget til. Efter en folkeafstemning i 2002 blev Schweiz medlem af FN's hovedorganisation. Tidligere havde landet kun været medlem af FN's underorganer.

Økonomi og handel

Schweiz er et af de rigeste lande i verden. Befolkningen er højtuddannet, levestandarden er høj, og arbejdsløsheden er lav. Den schweiziske økonomi er meget stabil og er vokset kraftigt i hele efterkrigstiden. Den schweiziske økonomi er drevet af finans og forsikring, eksport af elektronik og maskiner samt turisme. Landets politiske stabilitet, stærke valuta og "Bankgeheimnis" (schweiziske banker er kun forpligtet til at videregive oplysninger om deres kunder i undtagelsestilfælde) har tiltrukket en masse udenlandsk kapital til bankerne.

Schweiz har været medlem af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) siden 1992. Samme år ansøgte regeringen om medlemskab af EU, hvilket senere blev afvist ved en folkeafstemning. Landet har siden haft en handelsaftale med EU. Efter en folkeafstemning i 2005 blev Schweiz også medlem af Schengen-samarbejdet.