Saudi-Arabien

Geografi

Saudi-Arabien udgør størstedelen af den arabiske halvø og er 50 gange større end Danmark. Landskabet består stort set af steppelandskab og ørken. Temperaturerne om somrene er ekstreme og kan komme op mod 50 grader. Vintrene er køligere med temperaturer fra 10-25 grader. Det er vanskeligt at få noget til at vokse og gro i det ørkendækkede land. Kun 2% kan bruges til landbrug.

Ingen af floderne har vand hele året. Saudi-Arabien bruger derfor vand som hentes op fra jorden. Derudover har staten udviklet en teknologi, som kan fjerne salt fra havvand. Overforbrug af vand er en stor udfordring, fordi det fører til at ørkenen spreder sig. Landet har for lidt vand til at dække befolkningens, industriens og landbruget behov.

Landet har også miljøudfordringer knyttet til olieudslip. Saudi-Arabien står for en stor del af verdens totale CO2-udslip på grund af klimagasser fra industri, olie og gas.

Historie

I det som i dag er Saudi-Arabien har der boet små nomadesamfund og klaner i flere tusinde år. Den arabiske halvø var et vigtig handelscentrum, som lå midt mellem det persiske rige (Iran) og Romerriget. Omkring år 600 opstod islam i området omkring byerne Mekka og Medina. Fra 1500-tallet og frem til 1. Verdenskrig var Arabien formelt underlagt Det Osmanske rige.

I 1700-tallet opstod den religiøse vækkelsesbevægelse Wahhabismen, som søgte mod en renere tolkning af islams rødder, og al-Saud-klanerne sluttede sig til bevægelsen. Alliancen med religionen, som stadig præger dagens politik, gav klanerne mulighed til at underlægge sig større områder. I løbet af 1800-tallet blev Det Saudiske rige presset af britiske og osmanske kræfter og mistede en del af sin magt.

I 1902 generobrede al-Saud-klanerne hjembyen Riyadh og udråbte sig til herskere over området. De erobrede stadig større områder, og i 1932 blev kongedømmet Saudi-Arabien oprettet. I 1933 begyndte søgningen efter olie, og inden det første fund havde amerikanske olieselskaber allerede sikret sig rettighederne. I denne perioden aftog den britiske indflydelse over den arabiske halvø, og USA blev garant for kongehuset Sauds magt.

Samfund og politik

Saudi-Arabien er et enevældigt monarki styret af kongehuset al-Saud. Islam er statsreligionen, og landet har hverken religionsfrihed, pressefrihed, ytringsfrihed eller demokrati. Landet har ingen grundlov, men retsvæsnet holder sig strengt til islamisk lovgivning (sharia) baseret på Koranen.

Kongen er statsoverhoved, regeringschef, højeste tolker af loven og den øverste religiøse leder. Han har både et ministerråd (regering), og en rådgivende forsamling, Shura-rådet, hvor forskellige grupper i samfundet er repræsenteret. Kongen udnævner alle medlemmerne.

Saudi-Arabien er spændt mellem en moderne levevis og en streng traditionel islamisk kultur. Kvinder diskrimineres og al kritik af regimet eller islam er forbudt. De sidste år har kronprins Mohammed bin Salman løsnet lidt på dele af den strenge sharialov, således at kvinder nu kan få kørekort – samtidig slår regimet hårdt ned på politisk protest og straffer fredelige demonstranter med tortur.

Samtidig modtager saudiere nogle af de mest generøse sociale bidrag i verden. Dette er ret effektivt for at hindre oprør mod diktaturet.

Økonomi og handel

Siden 1970-tallet har Saudi-Arabien moderniseret og udbygget velfærdsstaten med oliepenge. I 1930’erne kom landets indtægter fra husdyrhold, dyrkning af dadler og pilgrimsrejsende til Mekka og Medina. I dag er landet blandt verdens største producenter af olie og gas, hvilket udgør 90% af landets eksportindtægter og næsten halvdelen af landets bruttonationalprodukt (BNP). Andre stater er ofte forsigtige med at kritisere regimet, fordi de enorme olie- og gasressourcer gør Saudi-Arabien til en vigtig handelspartner, særligt for Japan, Sydkorea og USA.

Staten styrer økonomien gennem femårsplaner. Efter at landet kom med i verdens handelsorganisation (WTO) i 2005, blev Saudi-Arabien nødt til at åbne op for økonomien for udenlandske investorer. Privatisering og deregulering er i gang, men processen går langsomt.

Saudi-Arabiens økonomi er meget afhængig af den internationale pris på olie og gas. Efter olieprisfaldet i 2014, som delvis skyldtes landets egen overproduktion, er statsbudgettet gået i underskud. Sparetiltag er gået ud over velfærdsbudgettet. Saudi-Arabien har store vedvarende ressourcer og udbygger vind- og solkraft for at blive mindre afhængig af olie.