Salomonøerne

Geografi

Salomonøerne består af næsten tusinde øer, mange af dem små koraløer og atoller, men hovedøerne er otte større vulkanske øer, der former to parallelle kæder. Den sydligste af Salomonøerne er Rennel-øen, verdens største koralatollø. Den største af hovedøerne hedder Guadalcanal, mens Malaita er tættest befolket. Flere af øerne er bjergrige, og det højeste bjerg ligger på Guadalcanal og er 2447 meter højt. Klimaet er tropisk – varmt og fugtig hele året.

På de største øer er der regnskov, men mange steder er skoven fjernet og erstattet af et savannelignende landskab med græs. I 2007 forårsagede et undersøisk jordskælv, som målte 8,1 på Richters skala, en tsunami som medførte store ødelæggelser. 34 mennesker døde og næsten 10 000 blev hjemløse.

Regnskoven på Salomonøerne bliver fældet i alt for hastig fart, hvilket medfører jorderosion. Endvidere er mange af koralrevene, der omgiver øen, døde eller døende. Øerne er stærkt udsat for naturkatastrofer som tsunamier og jordskælv og ekstremvejr, som forværres af klimaændringer.

Historie

Den første indvandring til Salomonøerne fandt sandsynligvis sted 4000 år fvt. Den første europæer, der ankom der, var den spanske navigatør Álvaro de Mendaña de Neira i år 1568. Han opkaldte øerne efter den bibelske kong Salomon. Der skulle gå 200 år, før de igen blev besøgt af europæere.

I 1850'erne begyndte Church of England missioner på øerne, og brutal rekruttering til plantager i Australien begyndte på samme tid. I 1888 tog Storbritannien og Tyskland kontrol over separate dele af øerne. I 1893 afstod Tyskland de fleste af sine øer til Storbritannien, hvilket skabte et britisk protektorat.

Under Anden Verdenskrig var der hårde kampe om Salomonøerne, men i 1944 kom de igen under allieret kontrol. Krigen inspirerede en nationalistisk bevægelse og krav om uafhængighed. Den 7. juli 1978 blev Salomonøerne en uafhængig stat, men forblev medlem af det, der nu kaldes Commonwealth of Nations.

Den politiske situation på Salomonøerne har tidligere været ustabil. Konflikter mellem etniske grupper har tidligere ført til borgerkrige. I begyndelsen af 2000'erne fik Salomonøerne hjælp fra en multinational styrke til at genoprette orden. Volden havde kostet hundredvis af liv og fordrevet 20.000. I 2017 vendte den multinationale styrke hjem.

Samfund og politik

Salomonøerne er et konstitutionelt monarki og en del af Commonwealth of Nations med den britiske dronning som statsoverhoved. Hun er repræsenteret af en generalguvernør, valgt af Salomonøernes nationalforsamling. Premierministeren vælges af nationalforsamlingen og foreslår medlemmer af kabinettet, som derefter udnævnes af generalguvernøren. Landet mangler sit eget forsvar, men Australien har lovet at hjælpe det i tilfælde af uroligheder.

Korruption er et alvorligt problem, men det er blevet bedre siden 2017, hvor et nyetableret efterforskningshold afdækkede korruption blandt toppolitikere. Vold mod kvinder er udbredt, og ønationen mangler love til at begrænse volden. I 2009 svarede 64 procent af de voksne kvinder, at de havde været udsat for vold eller seksuelt misbrug af deres partner.

Økonomi og handel

Ni ud af ti af landets indbyggere lever af landbrug eller fiskeri til eget brug. Service beskæftiger det meste af den aktive arbejdsstyrke og tegner sig for næsten halvdelen af landets BNP i begyndelsen af 2000'erne. Turismen er vokset, men er ikke en stor del af økonomien.

Salomonøernes vigtigste ressourcer og eksportvarer, herunder fisk og tømmer, er blevet overbelastet, og ressourcerne er derfor blevet mindre. I 2004 tiltrak landet international opmærksomhed, da træfirmaer fældede visse øer på få uger. Herefter blev politikerne hårdt kritiseret for bestikkelse og korruption. Andre vigtige eksportvarer er landbrugsvarer, såsom kakao og palmeolie. Vigtig import er maskiner, brændstof, industrivarer og fødevarer. Salomonøernes vigtigste handelspartnere er Kina, Australien og andre asiatiske stater.

Overgangen fra en naturlig husholdning/byttehandel til en moderne monetær økonomi skrider langsomt frem. Den økonomiske udvikling er blevet hæmmet af høj befolkningstilvækst, hyppige naturkatastrofer, svag infrastruktur, udbredt korruption og svage regeringer.