Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Kigali
Etniske grupper: Hutu (Bantu) 84%, Tutsi (Hamitic) 15%, Twa (Pygmæer) 1%
Sprog: Kinyarwanda (officielt) 93,2%, Fransk (officielt) <0,1%, Engelsk (officielt) <0,1%, Kiswahili (Swahili) <0,1%, flersproget eller andet 6,3%, uspecificeret 0,3%
Religion: Protestanter 57,7% (herunder adventister 12,6%), romersk-katolsk 38,2%, muslimer 2,1%, andre 1% (herunder Jehovas Vidner), ateister 1,1% (2020)
Befolkningstal: 13 600 466 (2022)
Styreform: Republik
Areal: 26 340 km2
Valuta: Franc
Bruttonationalindkomst per indbygger: 2 792 PPP$
Nationaldag: 1. juli

Geografi

Rwanda er en indlandsstat og et højland. Landet består af bjerge, skove og lavere bakker, samt mange små og store søer og floder. De højeste bjergtoppe findes ved de vulkanske Virunga-bjerge i den nordvestlige del af landet. Landets højeste punkt, toppen af bjerget Karisimbi, er 4.507 meter over havets overflade.

Rwanda har et tropisk højlandsklima. De lavtliggende områder er præget af varme dage og kølige nætter. Nattefrost og sne kan forekomme i bjergene. Landet har to årlige regntider; fra marts til maj og fra september til november. Dyrelivet er rigt og varieret, og består blandt andet af bjerggorillaer (i Virunga-bjergene), elefanter, zebraer, kafferbøfler, leoparder, og over 700 fuglearter. Landet har varierede geografiske forhold, herunder regnskov, bambuskrat, græsarealer og store papyrussumpe.

Politisk uro og befolkningseksplosion er en konstant trussel mod dyrelivet, især den sjældne bjerggorilla. Andre miljømæssige udfordringer er skovrydning grundet ukontrolleret skovhugst til brændstof, overgræsning, jorderosion og udbredt krybskytteri.

Historie

Det oprindelige Twa-folk var de første til at bosætte sig i Rwanda. Mellem år 700 og 1500 var området befolket af forskellige bantu-stammer, senere kendt som hutuer, som etablerede sig som bønder. I det 15. århundrede immigrerede et kvægfolk til Rwanda, senere kendt som tutsi. Landet blev besat af belgiske styrker under 1. Verdenskrig og i 1922 fik Belgien ansvaret for at styre Rwanda som et mandatområde under Folkeforbundet. Tutsi-mindretallet blev favoriseret af de belgiske myndigheder og blev sat i centrale magtpositioner – hvilket førte til stor utilfredshed blandt hutuerne. Forskelsbehandlingen betød at modsætningerne mellem de etniske grupper voksede, og urolighederne førte til brutale aktioner mod tutsierne i 1959. Hutu-oprøret førte til at tusindvis af tutsier blev dræbt. Disse voldshandlinger fremskyndede Belgiens tilbagetrækning fra Rwanda, og landet blev derefter en selvstændig republik i 1962. herefter vandt hutuerne flest pladser i nationalforsamlingen. 1960’erne og 70’erne var præget af vedvarende uroligheder mellem de etniske grupper og vold mod tutsier. Mange tutsier blev fordrevet i denne periode.

I 1980’erne grundlagde eksil-tutsier modstandsoragnisationen Rwandas Patriotiske Front(FPR) og invaderede Rwanda. Det resulterede i borgerkrig som førte til reformer og et flerpartisystem, men uroligheder blussede op igen. I 1994 blev der lavet en aftale om, at FPR skulle indgå i regeringen og hæren. Kort efter aftalen var underskrevet, blev præsidenten (som var Hutu) dræbt, da hans fly blev skudt ned. Dette udløste det brutale folkedrab i Rwanda. Inden for tre måneder blev mindst 900.000 tutsier og moderate hutuer dræbt og tre millioner flygtede.

FN og Sikkerhedsrådet er efterfølgende blevet kritiseret for deres manglende vilje til at træffe militære foranstaltninger i forsøget på at stoppe folkedrabet. I 2004 beklagede den tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan, at han personligt ikke havde gjort mere for at stoppe massakrerne ti år tidligere, da han var chef for FN’s fredsbevarende operationer.

Samfund og politik

Rwanda er en republik med et flerpartisystem. Præsidenten vælges for en periode på syv år. Paul Kagame overtog posten som præsident, da hans forgænger Pasteur Bizimungu trådte tilbage i 2000. Han blev genvalgt i 2003, 2010 og 2017.

Parlamentet er landets lovgivende forsamling og har et tokammersystem med Repræsentanternes Hus (80 pladser) og Senatet (26 pladser). 24 pladser i Repræsentanternes Hus er forbeholdt kvinder, som vælges af en valgkomité, men der er ingen begrænsning på antallet af kvinder, der kan sidde i parlamentet.

Efter folkedrabet er landet blevet styret af flere koalitionsregeringer (regering bestående af flere partier) med tutsier og hutuer. Siden 200 har Tutsi-partiet fået mere magt. I de senere år er oppositionen blevet truet og chikaneret af landets myndigheder, og er nu ingen reel udfordrer til regeringsmagten. Da den siddende præsident har 98 % af støtten, er Rwanda reelt blevet en étpartistat med fuld kontrol over oppositionen og landets medier. Landet har været plaget af korruption og en stor del af landets magt og rigdomme er fordelt hos en elite i regeringspartiet. Regeringen er blevet anklaget for at have manipuleret med landets valg, hvor medlemmer af oppositionen blev udsat for lange politiafhøringer, ulovlige anholdelser, bestikkelse og dødstrusler. Ved valget i 2010 blev flere journalister og oppositionsledere arresteret, forsvandt og andre fundet myrdet. Desuden kritiseres manglen på ytrings- og pressefrihed.

Politisk er landet stadig præget af folkedrabet i 1994. landet vedtog en ny forfatning i 2003, som forbyder politiske partier er identificere sig med en bestemt etnisk gruppe, religion eller klan. Modsætningerne mellem de etniske grupper er dog stadig markante.

Rwanda er medlem af FN og de fleste af FN’s specialorganisationer, herunder Verdensbanken.

Økonomi og handel

Rwanda er traditionelt et landbrugssamfund. Omkring 90 procent af befolkningen er beskæftiget i landbruget og husdyrbruget. Jorden er velegnet til landbrug, men den høje befolkningstæthed har ført til et pres på den resterende tilgængelige jord. Landet har ingen kystlinje, hvilket gør handel og eksport vanskeligt. Dette har sammen med politisk uro i nabolandende og dårligt udviklet infrastruktur hæmmet landets økonomiske udvikling. Økonomien blev også hårdt ramt under folkedrabet i 1994, men er voksen siden 2000’erne.

En relativt veldrevet økonomi gør Rwanda til et populært bistandsland. Verdensbanken og IMF har afskrevet store dele af landets udlandsgæld. Myndighederne prioriterer programmer til at overvinde fattigdom i landet. På trods af dette, er mere end en tredjedel af befolkningen underernæret. Rwanda har en vis vækst i turistindustrien, og det er især de sjældne berggorillaer der tiltrækker turister til landet.