Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Doha
Etniske grupper: Ikke-Qatarer 88,4 procent, Qatarer 11,6 procent (2015)
Sprog: Arabisk (officielt), engelske
Religion: Muslimer 65,2%, kristne 13,7%, hinduer 15,9%, buddhister 3,8% (2020)
Befolkningstal: 2 716 391 (2023)
Styreform: Emirat
Areal: 11 610 km2
Valuta: Riyal
Bruttonationalindkomst per indbygger: 114 648 PPP$
Nationaldag: 18. december

Geografi

Det meste af Qatar består af et tørt ørkenlandskab, som uden kunstvanding ikke er egnet til landbrug. Landet er fladt, og det højeste punkt er kun 105 meter over havets overflade. Om sommeren kan temperaturen nå op på 50 ºC, mens den om vinteren ligger på omkring 20 ºC. Landet har lav nedbør, men høj luftfugtighed, hvilket skyldes fordampning fra Den Persiske Golf.

Qatar har en række miljømæssige udfordringer. Ud over smog og syreregn har landet været plaget af luftforurening siden Golfkrigen i begyndelsen af 1990'erne. Derudover har udledninger fra olieindustrien forurenet grundvandet, mens jorden er blevet ødelagt af pesticider og kunstgødning. Qatar er blandt de lande i verden, der udleder mest CO2 pr. indbygger.

Historie

Der var bosættelser i Qatar så tidligt som 4000 f.Kr., men historisk set har landet ikke spillet en fremtrædende rolle. I det 18. århundrede undertvang beduinklanen Khalifa både Bahrain og Qatar. I 1867 opstod der en intern magtkamp i Khalifa-klanen. De nuværende herskere, al-Thani-familien, tog magten i Qatar med hjælp fra briterne, og i 1916 blev landet erklæret for et britisk protektorat. Planen var, at Qatar skulle blive en del af De Forenede Arabiske Emirater, men parterne kunne ikke blive enige om kravene til medlemskab.

I stedet blev Qatar en selvstændig stat i 1971. I perioden efter uafhængigheden var der interne konflikter i al-Thani-familien om rollen som leder, eller emir. I 1995 gennemførte amir Hamad bin Khalifa al-Thani et ublodigt kup mod sin egen far og overtog kontrollen med landet. Siden kuppet er landet blevet moderniseret gennem en række reformer både politisk og økonomisk.

Det arabiske forår havde ikke den store indflydelse på forholdene i Qatar, men siden 2011 har landet støttet flere revolutioner og islamistiske grupper i regionen. Denne strategi førte i 2017 til en luft-, sø- og landblokade, som fire arabiske stater indførte mod Qatar: Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Egypten.

Samfund og politik

Qatar er et emirat (en slags monarki), hvor den udøvende magt ligger hos Al-Thani-familien og en emir. Næsten alle medlemmer af regeringen er slægtninge eller støtter af familien. Fordi regeringen i Qatar bruger mange penge på velfærd og uddannelse, er den nuværende emir ret populær blandt befolkningen.

I 2005 fik Qatar en ny forfatning og etablerede en lovgivende forsamling (et parlament), hvor 30 ud af 45 medlemmer skal vælges af folket. Valget blev udskudt i mange år, og det var først i 2021, at landet afholdt sit første parlamentsvalg. Kun dem, der er efterkommere af familier, der fik statsborgerskab i 1930, har stemmeret. Det betyder, at de fleste af Qatars borgere ikke har lov til at stemme. Politiske partier er stadig forbudte, og emiren træffer alle vigtige beslutninger.

Kun en ud af fem qatarere er født i landet. De fleste indbyggere er gæstearbejdere fra Indien, Iran og Nordafrika. Gæstearbejderne udgør omkring 1,5 millioner mennesker, hvilket svarer til omkring 90 procent af landets arbejdsstyrke. Migrantarbejderne har meget få rettigheder og arbejder som regel under meget dårlige arbejdsforhold. Siden Qatar blev tildelt VM i fodbold i 2022, er migrantarbejdernes rettigheder og behandling blevet kritiseret internationalt.

Økonomi og handel

Før oliefundene i begyndelsen af 1940'erne var det område, som Qatar ligger i, blandt de fattigste i Mellemøsten. Olien forvandlede landets økonomi, og Qatar er nu et af de rigeste lande i verden. Befolkningen nyder godt af en meget høj levestandard, men på bekostning af udenlandske arbejdere, som har det meget værre end landets egne borgere.

Landet har en relativt beskeden produktion af råolie, men har verdens tredjestørste reserve af naturgas, som det deler med Iran. Den industrielle sektor er centreret omkring olie- og gasindustrien, og der er kun lidt landbrug. For at mindske afhængigheden af olie- og gasindtægter forsøger landet at udvikle den private sektor. Som en del af denne strategi blev der i 2004 etableret en teknologi- og videnskabspark. Målet er at tiltrække både lokale og udenlandske virksomheder.

Efter nabolandenes blokade af Qatar i 2017 har landet mistet nogle af sine vigtigste handelspartnere i Golfen. På trods af tilbageslagene har Qatar, hovedsageligt på grund af tildelingen af FIFA World Cup 2022, formået at tiltrække finansielle investeringer ved at bygge infrastruktur relateret til begivenheden.