Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Port Moresby
Etniske grupper: Melanesere, papuere, negrito, mikronesere, polynesere
Sprog: Tok Pisin (officiel), engelsk (officiel), Hiri Motu (officiel) og mindst 839 lokale sprog
Religion: Protestanter 64,3 %, katolikker 26 %, andre kristne 5,3 %, ikke-kristne 1,4 %, uspecificeret 3,1 % (2011)
Befolkningstal: 10 329 931 (2023)
Styreform: Parlamentarisk demokrati
Areal: 462 840 km2
Valuta: Papuansk Kina
Bruttonationalindkomst per indbygger: 4 447 PPP$
Nationaldag: 16. September (Uafhængighedsdagen i 1975)

Geografi

Papua Ny Guinea udgør den østlige del af øen Ny Guinea og omkring 600 mindre øer i det omkringliggende havområde. Ny Guinea er verdens næststørste ø, og er delt mellem Indonesien i vest og Papua Ny Guinea i øst. Landskabet på New Guinea består af tæt regnskov langs kysten og i lavlandet, og en stejl bjergkæde, der strækker sig gennem øen. Regnskoven har en unik flora og fauna, og er hjemsted for 5-10 procent af verdens biologiske mangfoldighed. De fleste af de mindre øer består af vulkanske klippeformationer, der rejser sig stejlt op af havet, og har en kuperet kystlinje med meget lidt skov. Mellem vulkanøerne ligger nogle lavereliggende koralatoller, der er i fare for at forsvinde helt, hvis havniveauet stiger.

Det varierede landskab gør, at Papua Ny Guinea har flere klimatyper. I regnskovsområderne og på de mindre øer falder der meget nedbør og høje temperaturer, mens de høje bjerge har større temperaturudsving og oplever snefald med jævne mellemrum. Papua Ny Guinea oplever ofte jordskælv, vulkansk aktivitet og tsunamier. De største miljømæssige udfordringer er knyttet til omfattende skovrydning og fældning af regnskoven. Dette fører til udvaskning af jorden til vandløb og floder, urent drikkevand og jorderosion. Rydning af regnskoven har også ført til ødelæggelse af kritiske dyrehabitater.

Historie

Papua Ny Guinea var befolket fra det asiatiske fastland for 50-60.000 år siden. Permanent bosættelse opstod for omkring 8.000 år siden, i små samfund i de smalle bjergdale. Indtil øen blev koloniseret af europæere i det 16. århundrede, var der ingen samlet stat i området. I det 16. århundrede begyndte portugisiske søfarende at handle med de lokale stammer. I løbet af de følgende århundreder blev hele eller dele af det nuværende Papua Ny Guinea styret af hollænderne, englænderne, spanierne og tyskerne. Ved starten af ​​Første Verdenskrig regerede Tyskland den nordøstlige del af Ny Guinea, mens Storbritannien regerede den sydøstlige del. Efter krigen fik Australien ansvaret for både den britiske og tyske del af Ny Guinea, samt de omkringliggende småøer, efter mandag fra Folkeforbundet (senere FN).

Papua Ny Guinea blev selvstændigt i 1975. I løbet af 1980'erne opstod en separatistbevægelse på øen Bougainville, som ønskede at løsrive sig fra Papua Ny Guinea. Mellem 1990-1997 var der krig mellem de papuanske myndigheder og separatisterne, og mellem 15-20.000 mennesker blev dræbt. I 2001 blev der underskrevet en fredsaftale, som førte til foreløbig uafhængighed for Bougainville i 2005.

Samfund og politik

Papua Ny Guinea er et konstitutionelt monarki. Landet er en del af Commonwealth of Nations, og har beholdt den britiske regent som landets statsoverhoved. Den udøvende magt ligger hos regeringen, som bliver ledet af statsministeren. Statsministeren bliver valgt af nationalforsamlingen, og nationalforsamlingen består af 111 folkevalgte repræsentanter. Landet har længe været præget af politiske kriser og uroligheder. Korruption blandt politikerne og politiet i landet, er et voksende problem, som fører til politisk mistillid.

Papua Ny Guinea er et af verdens mindst udviklede lande, og kæmper med høj kriminalitet. Mange lever stadig i stammesamfund helt afskåret fra omverdenen, uden adgang til uddannelse, infrastruktur og sundhedstjenester. Uden for de største byer, lever de fleste uden adgang til rent drikkevand. I gennemsnit dør en ud af to børn før de er fyldt to år. Sundhedsystemet i landet fungerer dårligt, og er blevet dårligere i de seneste år på grund af korruption. Mangel på medicin gør at mange dør af giftige slanger, edderkopper, pilrokker og smitsomme myg. Kvinderne i landet bliver regelmæssigt diskrimineret politisk og i arbejdslivet. Menneskehandel, overgreb og tvungen prostitution er nogle af de store samfundsproblemer, som der er i landet og de rammer specielt kvinder og børn hårdt.

Økonomi og handel

Papa Ny Guinea er meget rig på naturressourcer. Store forekomster af mineraler, naturgas, olie, skove og fiskerige farvande betyder, at landet har høje eksportindtægter. Indkomsten er dog meget sårbar over for prisudsving på verdensmarkedet, og landet er fortsat afhængigt af international bistand. Økonomien blev således hårdt ramt, da corona-pandemien indtraf.

På trods af de rige naturressourcer kæmper landet med udbredt fattigdom. Over 40 procent af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse, og over 35 procent lever i absolut fattigdom. Kun en lille del af befolkningen har lønnet arbejde, og langt de fleste driver landbrug, jager og fisker til eget brug. Ud over dårlig infrastruktur er korruption, social uro, naturkatastrofer og mangel på uddannet arbejdskraft de største hindringer for økonomisk udvikling og vækst.