Flag
Nøgletal og fakta
| Hovedstad: | Wellington |
| Etniske grupper: | Europæere 71.2%, maorier 14.1%, asiater 11.3%, stillehavsfolk 7.6%, mellemøstlige, latinamerikanere og afrikanere 1.1%, andre 1.6%, ikke oplyst eller uspecificeret 5.4% (2013) note: den samlede sum af procenter løber op I mere end 100 %, fordi respondenterne identificerede sig med mere end en etnicitet |
| Sprog: | Engelsk (officielt, i praksis) 89.8%, maori (officielt, i lovgivning) 3.5%, samoansk 2%, hindi 1.6%, fransk 1.2%, nordkinesisk 1.2%, yue 1%, andre eller ikke oplyst 20.5%, newzealandsk tegnsprog (officielt, i lovgivning) (2013) note: den samlede sum af procenter løber op I mere end 100 %, fordi respondenterne identificerede sig med mere end et sprog |
| Religion: | Kristne 44.3%, hinduer 2.1%, buddhister 1.4%, Maori kristne 1.3%, muslimer 1.1%, andre religioner 1.4%, ingen religion 38.5%, ikke oplyst eller uspecificeret 8.2%, ikke besvaret 4.1% (2013) note: den samlede sum af procenter løber op I mere end 100 %, fordi respondenterne identificerede sig med mere end en religion |
| Befolkningstal: | 4 749 598 (2018) |
| Styreform: | Parlamentarisk enhedsstat og del af Commonwealth |
| Areal: | 267 710 km2 |
| Valuta: | Newzealandsk dollar |
| Bruttonationalindkomst per indbygger: | 51 967 PPP$ |
| Nationaldag: | 6. februar |
Geografi
New Zealand består af to hovedøer, Nordøen og Sydøen – samt flere mindre øer. Sydøen er størst, og her ligger også bjergkæden De sydlige alper. Omkring en fjerdel af landets befolkning bor der.
New Zealand er en del af det vulkansk øbælte i Stillehavet. På Nordøen er der vulkaner, varme søer og geysere. Dette indikerer, at der fortsat foregår bevægelser i jordskorpen. New Zealand oplever årligt omkring 14 000 jordskælv, og nogen af dem er kraftige.
På grund af sin lange geografiske isolation fra resten af verden har New Zealand en unik flora og fauna. Denne trues i dag af en spredning af fremmede arter på øerne. Klimaet i New Zealand varierer fra koldt og fugtig til tørt og subtropisk.
Historie
De første mennesker ankom New Zealand mellem år 800-1200 e.Kr. De kom fra øerne i det østlige Polynesien og udviklede egen kultur, som i dag er kendt som maorier. Den første kendte europæer, som kom til øerne var den hollandske opdagelsesrejsende Abel Janszoon Tasman i 1642.
Europæerne kom ikke tilbage til øerne før 120 år senere, da den britiske opdagelsesrejsende kaptajn Cook kortlagde næsten hele kysten. I begyndelsen af 1800-tallet kom britiske handelsfolk, hvalfangere, eventyrere og missionærer og slog sig ned blandt maorierne. Det opstod modsætninger mellem de fastboende og immigranterne.
For at beskytte briternes interesser og kontrollere udviklingen, sendte London en repræsentant (magistrat) til New Zealand i 1832. Otte år senere anerkendte maorierne, at landet skulle blive en britisk koloni gennem Waitangi-aftalen. Til gengæld skulle briterne give maorierne beskyttelse og garantere deres ret til landområder. De fleste maorihøvdingene underkastede sig dronning Victorias herredømme, men en brutal undertrykkelse begyndte, og stridighederne varede i over 30 år. I 1852 blev New Zealand koloni med egen regering, og i 1907 en uafhængig stat i Commonwealth. I 1947 blev landet helt selvstændigt fra Storbritannien.
Samfund og politik
New Zealand er fortsat medlem af Det britiske Commonwealth, og den britiske dronning er landets statsoverhoved. Hun er repræsenteret ved en generalguvernør. Styreformen er parlamentarisk, således at statsministeren er landets reelle politiske leder, og magten ligger hos parlamentet, som vælges hvert tredje år. Fra disse udpeges en regering 20 ministre.
Det findes ingen skriftlig grundlov. Politikken har traditionelt været domineret af National Party og det socialdemokratiske Labour Party. Et vigtig politisk spørgsmål er maorienes krav om kompensation for landområder og fiskerettigheder, som de mistede, da briterne koloniserede landet.
FN har kritiseret New Zealand for den lave kriminelle lavalder. Børn ned til 10 år kan dømmes for drab og andre forbrydelser kan straffes fra 14 års alderen.
Økonomi og handel
New Zealand har en lille og åben økonomi. Eksport af varer som kød, mælkeprodukter, skovprodukter, frugt, grønsager og uld er en vigtige indtægtskilder.
Landet har mange vedvarende energikilder som vandkraft og jordvarmeanlæg. Økonomien er meget afhængig af handel og sårbar for svingninger i markedspriserne i Asien, Europa og USA. I 2008 blev New Zealand det første industriland, som indgik en frihandelsaftale med Kina. Landet er et attraktivt turistmål, og turistindustrien er i vækst. Derudover er New Zealand kendt for sin filmindustri og sine smukke locations til filmscener.