Montenegro

Geografi

Montenegros geografi er præget af bjerge og kuperet terræn. I nordvest når de højeste bjergtoppe op på 2500 moh. I sydvest er der en smal kyststribe ud mod Adriaterhavet - Europas sydligste fjord, Kotorbugten. Indlandet er kuperet med dybe floddale og kløfter. Nord og vest for landets største sø, Skutari-søen, ligger en stor indlandsslette og store sumpområder. Landets gennemsnitshøjde er på over 900 moh. Kystområderne og lavlandet har et typisk middelhavsklima med milde regnfulde vintre og varme tørre somre. Baglandet har et typisk kontinentalt klima med milde somre og kolde vintre. De højeste bjerge er dækket af sne hele året rundt.

De største miljøudfordringer i Montenegro er forurening af kystområderne som følge af dårlig håndtering og behandling af spildevand. Derudover har dårlig håndtering af affald fra industriområder ført til forurening af grundvand.

Historie

Montenegros oprindelige illyriske befolkning blev fordrevet af slaver i det sjette århundrede. I slutningen af ​​det 12. århundrede blev området en del af det mægtige kongerige Serbien. Da dette opløstes i midten af ​​det 14. århundrede, blev Montenegro et uafhængigt fyrstedømme, som i alliance med Venedig var i konstant konflikt med Det Osmanniske Imperium. Det var først i 1878, under Berlins kongres, at de vesteuropæiske magter anerkendte Montenegro som et uafhængigt land. I 1910 blev Montenegro udråbt til et kongerige, før det i 1918 blev forenet med Serbien i et kongerige med serbere, kroater og slovenere, som fra 1930 skiftede navn til Jugoslavien. Under 2. Verdenskrig oplevede Montenegro først italiensk, derefter tysk besættelse.

Efter 2. Verdenskrig blev Jugoslavien en kommunistisk føderation bestående af seks delrepublikker. Montenegro var en del af føderationen frem til kollapset i 1992. Opløsningen af føderationen udviklede sig til at blive den blodigste krig i Europa efter 2. Verdenskrig og førte til store ødelæggelser i Montenegro. Da opløsningen var et faktum, gik Montenegro og Serbien sammen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, som i 2003 skiftede navn til Serbien og Montenegro. Efter en folkeafstemning i 2006 blev forbundsrepublikken opløst, og Montenegro blev igen et selvstændigt land.

Samfund og politik

Montenegro er en republik med en præsident som statsoverhoved. Præsidenten vælges ved almindelige valg for en periode på fem år, men har hovedsageligt en ceremoniel rolle. Premierministeren er regeringschef og har den udøvende magt i landet. Efter at landets nye forfatning blev vedtaget i 2007, kan præsidenten kun genvælges én gang.

De demokratiske mangler har været store i Montenegro. Siden 1990 har én person og ét parti domineret politik, og det første magtskifte kom først med valget i 2020.

Montenegros politik har siden uafhængigheden i 2006 været centreret omkring at holde landet sammen og arbejde hen imod medlemskab af EU og NATO. I 2017 blev de medlem af NATO. Landet har haft kandidatstatus i EU siden 2010, og er stadig i forhandlinger. Siden 2009 har landets borgere været visumfrie i Schengen-området.

Montenegro kæmper stadig for at opbygge et velfungerende samfund efter krigen, der hærgede Balkan-halvøen i 1990'erne. Landets offentlige velfærdssystem og især sundhedsvæsenet lider under store mangler. Efter krigen skød der omfattende kriminalitet op, og menneskesmugling, smugling og omfattende korruption har præget landet lige siden. På trods af betydelige sociale og politiske forbedringer i de senere år er der stadig nogle interne spændinger mellem etniske grupper og mellem det mindre velhavende nord og det mere velstående kystsyd.

Økonomi og handel

Efter selvstændigheden har Montenegros økonomi haft et stort budgetunderskud. På trods af at landet har mange mineraler, formåer man ikke at tjene nok på udvindingen og produktionen. Aluminiumsindustri er landets vigtigste industri, foruden jern- og stålindustri. På sigt kan turisme blive de vigtigste erhverv for landets økonomi. Turismen er vokset meget de senere årene, og det tiltrækker udenlandske investorer.

Landet kæmper med udbredt korruption og sort arbejde. Dette er også en af hovedgrundene til, at EU endnu ikke har godkendt landets ansøgning om medlemskab. Høj arbejdsløshed er et andet stort problem for landet. Blandt unge er arbejdsløsheden i dag på over 35%.