Flag
Nøgletal og fakta
| Hovedstad: | Palikir |
| Etniske grupper: | Chuukese/Mortlockese 49,3 %, Pohnpeian 29,8 %, Kosraean 6,3 %, Yapese 5,7 %, Yap (fra ydre øer) 5,1 %, Polynesisk 1,6 %, Asiatisk 1,4 %, andre 0,8 % (2010) |
| Sprog: | Engelsk (offielt sprog og dagligdags tale), chuukese, kosrean, pohnpeian, yapese, ulithian, woleaian, nukuoro, kapingamarangi |
| Religion: | Romersk-katolske 54,7%, forskellige protestantiske 41,1%, mormoner 1,5%, andre/ingen 2,7% (2010) |
| Befolkningstal: | 115 224 (2023) |
| Styreform: | Føderal republik |
| Areal: | 700 km2 |
| Valuta: | US dollar |
| Bruttonationalindkomst per indbygger: | 3 855 PPP$ |
| Nationaldag: | 3. november |
Geografi
Mikronesiens fødererede stater er en enorm øgruppe i det vestlige Stillehav. Landet består af 607 øer i den østlige og centrale del af Karolinene-øgruppen, øst for Filippinerne. Landskabet veksler mellem to generelle typer: stærkt vulkanske øer og koralatoller. Øerne Pohnpei, Kosrae samt øerne i Chuuk-lagunen er rige på bjerge og af vulkansk oprindelse. Hovedøen Yap er på den anden side af kontinental oprindelse. Næsten alle de resterende øer er flade koralatoller. Landets største ø er Guam. Øerne er opdelt i fire grupper, Yap, Chuuk, Pohnpei og Kosrae. Disse udgør også landets fire stater.
Klimaet er tropisk, og det er varmt hele året rundt. Det regner meget og Pohnpei er kendt for at være et af verdens vådeste steder med en årlig nedbør på 4900 mm. Øerne er meget udsat for naturkatastrofer som orkaner og tørke. Flere af de lavereliggende øer forventes også at forsvinde helt på grund af havniveaustigningen.
Historie
Mikronesiens fødererede stater var befolket omkring 1000 fvt. Folk fra Filippinerne eller Indonesien kom til Yap-øgruppen, mens folk migrerede nordpå fra Fiji og Vanuatu til de andre øer. Samfundet på Yap-øgruppen udviklede sig ud over det 2. århundrede til et omfattende kongerige med stor indflydelse på regionen. Kongeriget havde et kastesystem, og en unik type økonomi baseret på en handels- og byttekultur. På øerne Pohnpei og Kosrae blev der samtidig bygget omfattende forsvarsværker og religiøse centre. I det 16. århundrede opdagede portugisiske sømænd øerne. Kort efter ankom spanske søfolk og grundlagde de første kolonier i området.
I 1899 købte Tyskland øerne af Spanien, inden Japan besatte området i 1914. Under Anden Verdenskrig blev øerne igen besat, denne gang af amerikanske styrker. Indtil landets uafhængighed i 1979 tilhørte de et tilsynsområde under FN, styret af USA. Siden 1986 har Mikronesien haft en vis tilknytning til USA gennem en aftale om fri forening. USA får adgang til de strategisk placerede øer til gengæld for at styre landets forsvar og yde økonomisk bistand.
Samfund og politik
Den øverste lovgivende myndighed i Mikronesiens fødererede stater er en kongres med 14 senatorer. Fire senatorer vælges af staterne og tjener i fire år. De resterende ti vælges for to år fra mindre kredse, fordelt på indbyggertal. Den udøvende myndighed er en præsident, som vælges af kongressen blandt de fire statsrepræsentanter. Præsidentskabet skifter mellem staterne. I kongressen er der ingen politiske partier, og den har ret lille magt i lokale anliggender. Hver af de fire føderale stater har en høj grad af autonomi. Staterne har også forskellige kulturelle og historiske traditioner.
Det mikronesiske samfund er stadig præget af traditionel kultur, hvor indbyggernes sociale rang i høj grad bestemmes af hierarkiet inden for klanerne. Den traditionelle klanstruktur er blevet mindre vigtig i de senere år, men især blandt ældre er kulturen blevet bevaret.
På trods af at kønsdiskrimination er ulovligt, er kvinder ofte underordnet mænd. Især i politik og andre magtpositioner er andelen af kvinder meget lav. Landet mangler antidiskriminationslove for seksuelle minoriteter, og homoseksualitet er forbudt og strafbart.
Økonomi og handel
Mikronesiens fødererede stater har en underudviklet erhvervssektor. Landet er fuldstændig afhængig af økonomisk støtte fra USA. Denne støtte er gradvist blevet reduceret, og især efter mistanke om, at bistandspengene er blevet brugt til korruption. Blandt andet er sundheds- og uddannelsessektoren hovedsageligt finansieret af amerikansk bistand, og selvom landet vil befri sig selv, har de lidt at falde tilbage på. Forskellen mellem rig og fattig er også blevet et stort problem for landet.
Den vigtigste industri i Mikronesiens Forenede Stater er fiskeindustrien og salg af fiskelicenser til udenlandske aktører.
Mange dyrker også landbrug, men denne industri er mest til eget brug. Landet har et stort handelsunderskud, da importen er flere gange større end eksporten. I fremtiden mener man, at turistindustrien kan blive den vigtigste industri. Mangel på infrastruktur og landets isolerede beliggenhed har dog gjort det vanskeligt at udvikle industrien i stor skala fra i dag.