Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Port Louis
Etniske grupper: Indo-mauritiere (omkring to tredjedele af befolkningen), kreoler, kinesisk-mauriter, fransk-mauritiere (Mauritius har ikke målt etnicitet på officielle folketællinger siden 1972)
Sprog: Kreolsk 86,5%, Bhojpuri 5,3%, fransk 4,1%, tosproget 1,4%, andre 2,7% (inklusive engelsk (officielt) tales af mindre end 1% af befolkningen) (2011)
Religion: Hinduer 48,5%, romersk-katolske 26,3%, muslimer 17,3%, andre kristne 6,4%, andre 0,6%, uspecificeret 0.1%, ingen 0.7%
Befolkningstal: 1 300 557 (2023)
Styreform: Parlamentarisk demokrati
Areal: 2 040 km2
Valuta: Mauritisk rupi
Bruttonationalindkomst per indbygger: 26 906 PPP$
Nationaldag: 12. marts

Geografi

Republikken Mauritius består af hovedøen Mauritius, den lille vulkanø Rodrigues, de to Alega-øer og St. Brandon-øerne. Ø-staten er en del af Mascarene-øgruppen i Det Indiske Ocean, ud for Afrika. Øen Mauritius er af vulkansk oprindelse, men er omgivet af koralrev. Den består af frugtbare sletter med stejle klipper, der omgiver et plateau med flere mindre floder. Klimaet er subtropisk, med varme og høj luftfugtighed hele året rundt. Fra september til maj kan der opstå store tropiske cykloner.

Øerne er følsomme over for klimaforandringer, hvilket kan ses i stigende vandstand og det faktum, at landet er blevet ramt af kraftige storme mere end tidligere. De største miljøproblemer i Mauritius er skovrydning, vandforurening og ødelæggelse af koralrevene. Skovrydning har ført til jorderosion, og landets rige naturlige flora er truet. Regeringen har gennemført flere tiltag for at forhindre landets miljøødelæggelse, og nye retningslinjer for bæredygtig udvikling er blevet fremsat.

I 2020 blev Mauritius udsat for den værste miljøkatastrofe i øens historie, da et skib gik på grund og lækkede 1.000 tons olie i havet. Det forventes, at olieudslippet vil have katastrofale langsigtede konsekvenser for kritisk udsatte marine økosystemer, som er hjemsted for 38 koralarter, over 72 fiskearter, 4 søgræsarter og den truede grønne skildpadde.

Historie

Øen Mauritius var ubeboet, da den blev opdaget af arabiske og malaysiske navigatører i det 15. århundrede. Da portugisiske sømænd ligesom de første europæere opdagede øen i det 16. århundrede, var den stadig ubeboet. Den første kolonisering af øen fandt sted i 1598, da hollandske søfolk slog sig ned. Hollænderne opkaldte øen 'Mauritius' efter den hollandske prins Maurits af Orange. I 1710 forlod hollænderne kolonien, og fem år senere blev øen besat af franskmændene. Det blev en velstående koloni under det franske ostindiske kompagni. Franskmændene byggede en plantageøkonomi med sukker som det vigtigste produkt, og med slaver fra Østafrika og Madagaskar som arbejdskraft.

Mauritius blev besat af Storbritannien i 1810, og blev formelt en britisk koloni i 1814. Efter briterne forbød slaveri i 1830'erne, begyndte de franske mauritiere at importere arbejdskraft fra Indien til deres plantager. Mauritius blev uafhængig i 1968 og beholdt den britiske monark som statsoverhoved, indtil den blev en republik i 1992. Siden selvstændigheden har landet haft en stabil demokratisk regering og en stærk økonomi.

Samfund og politik

Mauritius er en parlamentarisk demokratisk republik, hvor præsidenten er statsoverhoved. Præsidenten har hovedsageligt en ceremoniel rolle og vælges af parlamentet (den lovgivende magt) hvert femte år. Præsidenten udnævner formelt premierministeren, som altid er leder af partiet med flest pladser i parlamentet efter et valg. Premierministeren og regeringen har den udøvende magt. Mauritius er et af de få lande i Afrika med et fungerende flerpartisystem, og landets politik er præget af koalitioner mellem flere partier.

Der er bred enighed blandt de politiske partier om landets demokratiske værdier. De demokratiske rettigheder er veludviklede, og valgsystemet sikrer, at de forskellige etniske grupper er repræsenteret i parlamentet.

Levestandarden i Mauritius er blandt de højeste blandt udviklingslandene. Der er et veludbygget statsligt sundhedsvæsen, og alle har adgang til rent drikkevand. Kvinder er dog underrepræsenteret på arbejdsmarkedet og i politik, og har ofte markant lavere løn end mænd. Derudover er vold mod kvinder i hjemmet et stort problem, og bliver sjældent politianmeldt. Forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på baggrund af seksualitet er ulovligt, men mandlig homoseksualitet er kriminaliseret og tabu.

Økonomi og handel

Mauritius har i lang tid haft en af ​​Afrikas stærkeste økonomier. Landet er gået fra at være en landbrugsøkonomi med fokus på eksport af sukker, til en mere alsidig økonomi med vækst inden for industri, finans og turisme. I de seneste årtier har landets økonomiske vækst været relativt stabil. Dette har fordoblet landets indkomst pr. indbygger og øget velstanden. Fra begyndelsen af ​​2000'erne er der investeret meget i informations- og kommunikationsteknologi.

I værdi importerer Mauritius mere end dobbelt så meget som landet eksporterer. Sukker er sammen med industrivarer den vigtigste eksportvare, men fiskeri er blevet en stadig vigtigere indtægtskilde. De fire vigtigste handelspartnere er Frankrig, Kina, Saudi-Arabien og Indien.

Omkring syv procent af landets befolkning lever under den nationale fattigdomsgrænse, hvilket er den laveste andel af alle afrikanske lande. Levestandarden varierer stadig mellem de forskellige øer, der er en overvægt af kreoler med afrikansk baggrund blandt landets fattigste befolkning.