Marshalløerne

Sidst opdateret: 18.02.2022

Marshalløerne er et land i Oceanien, beliggende i ø-regionen Mikronesien i Stillehavet. Landet består af 1.225 øer og holme. Vidste du, at Bikini og Enewetak atoller blev brugt til omfattende amerikanske atomvåbentest mellem 1946 og 1958? På denne side finder du alt, hvad du bør vide om Marshalløerne.

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad:	Majuro
Etniske grupper:	Marshallesere 92,1%, blandede marshallesere 5,9%, andre 2% (2006)
Sprog:	Marshallesisk (officielt) 98.2%, andre sprog 1.8%
Religion:	Protestanter 80,5% (forskellige grupper) romersk katolske 8,5%, mormoner 7%, Jehovas vidner 1,7%, andre/ingen 3,2% (2011)
Befolkningstal:	41 996 (2023)
Styreform:	Konstitutionelle myndigheder i fri forbindelse med USA
Areal:	180 km2
Valuta:	Amerikanske dollar
Bruttonationalindkomst per indbygger:	7 228 PPP$
Nationaldag:	1. maj

Geografi

Marshalløerne består af 29 koraløer, der omgiver en lagune (atoller) og fem større øer i Stillehavet. Øerne danner to kæder, den ene kaldet Ratak (solopgang) og den anden Ralik (solnedgang). Øerne er meget lave, kun få meter over havets overflade. Klimaet er tropisk varmt og fugtigt hele året rundt. De nordligste øer og atoller får ofte mindre nedbør end resten af landet, hvilket kan føre til ekstrem tørke og vandmangel. Fra marts til april og oktober til november opstår der ofte store tropiske cykloner.

Fordi Marshalløerne ligger så lavt over havets overflade, er havniveaustigning, oversvømmelser og tropiske storme de største miljømæssige udfordringer for landet. Hvis havniveaustigningen fortsætter, som den gør i dag, risikerer hele landet at være under vandet i 2030. Radioaktivitet fra prøvesprængninger af atomvåben i 1950'erne udgør også en betydelig miljørisiko. Både naturen og befolkningen i landet er udsat for høje niveauer af radioaktivitet, hvilket har ført til kræfttilfælde blandt indbyggerne og miljøskader. USA opbevarede det radioaktive affald i et stort krater dækket af beton, som i de senere år er begyndt at revne. Det har ført til, at radioaktivt materiale siver ud i Stillehavet, hvilket kan have skadelige miljømæssige konsekvenser.

Historie

Marshalløerne blev først befolket af mikronesiske folk omkring 2000 fvt, og blev styret af lokale høvdinge. I de sidste 500 år har forskellige kolonimagter dog haft kontrol over de tropiske øer. I 1526 blev øerne opdaget og gjort krav på af spanske søfolk, før de blev solgt til Tyskland i 1899. Under 1. Verdenskrig besatte Japan området, og øerne forblev under japansk kontrol, indtil amerikanske styrker besatte øerne under 2. Verdenskrig. I 1947 besluttede FN, at øerne skulle administreres af USA, og at amerikanerne fik lov til at etablere militærbaser der. Indtil 1958 brugte USA øerne til at udføre 67 atomprøvesprængninger. Det radioaktive nedfald fra testeksplosionerne fik flere af øerne til at blive ubeboelige.

I 1986 opnåede Marshalløerne uafhængighed, hvor en aftale om fri forening med USA blev underskrevet. Aftalen slår fast, at USA kan have militærbaser i landet, mod at de er ansvarlige for landets forsvar, og at de årligt yder økonomisk BISTAND. Siden uafhængigheden har spørgsmål om erstatningskrav for ødelæggelsen efter atomprøvesprængningerne været et vigtigt politisk spørgsmål.

Samfund og politik

Marshalløerne er en demokratisk republik. Præsidenten har den udøvende magt og er både statsoverhoved og regeringschef. Han er valgt af et folkevalgt parlament. På trods af at styresystemet er demokratisk, er den traditionelle klankultur vigtig. Næsten alle præsidenterne har været traditionelle høvdinge. Der er ingen formelle politiske partier, i stedet dannes politiske grupperinger baseret på individuelle spørgsmål eller klantilhørsforhold. Menneskerettighederne er højt respekteret af regeringen, og der er presse- og ytringsfrihed.

Marshalløernes samfund er karakteriseret ved overgangen fra det traditionelle hierarkiske klansystem til et moderne samfund. Traditionelt var jorden opbygget således, at klanens jord og titler gik i arv på moderens side af familien. I overgangen til et moderne samfund er kvinders mulighed for at arve jord blevet mindre. Derudover er kvinder underrepræsenteret i politik og i andre magtpositioner, og mange oplever vold i hjemmet. På trods af, at landet er relativt fattigt og underudviklet, har amerikansk bistand bidraget til det velfungerende sundheds- og uddannelsessystem. Importen af vestlige produkter og spisevaner har ført til, at sundheds- og livsstilssygdomme som fedme, diabetes og alkoholmisbrug er udbredt i hele landet.

Økonomi og handel

Økonomien på Marshalløerne består af en traditionel del, hovedsageligt baseret på landbrug, fiskeri og dyrehold til underhold, og en moderne servicesektor i byområderne Majuro og Ebeye. Marshalløerne er helt afhængige af bistand fra USA, og mere end halvdelen af landets indkomst kommer i form af bistand. Bortset fra den amerikanske støtte har landets økonomi været svag siden 1980'erne. Arbejdsløshed er et udbredt problem, især på de mere afsidesliggende øer.

Staten er den vigtigste arbejdsgiver i landet og beskæftiger omkring 40 procent af befolkningen. De vigtigste eksporterhverv er fiskeri og salg af fisketegn til andre stater. Fordi næsten al mad og en række andre produkter importeres, har landet et stort handelsunderskud. Turismeindustrien er den vigtigste kilde til udenlandske investeringer, men mangel på infrastruktur har gjort videreudvikling af denne sektor vanskelig. Derudover er den økonomiske udvikling i landet langsom og problematisk, da østaten har mangel på infrastruktur, et begrænset indre marked og få arbejdspladser.

Statistikk

Statistikk for Marshalløerne på utvalgte områder. Alle tallene om befolkning, fattigdom, helse, utdanning, likestilling og arbeidsliv er fra ulike FN-organisasjoner. BNP og CO2-utslipp er fra Verdensbanken. Vi har flere data, inkludert FNs bærekraftsmål (sist rapporterte år) på en egen side Gå til statistikken for landet