Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Valletta
Etniske grupper: Maltesere (stammer fra gamle kartagenere og fønikere med indslag af italienere og andre middelhavsfolk)
Sprog: Maltesesisk (officielt) 90%, engelsk (officielt) 6%, flersprogede 3%, andre 1%
Religion: Romersk katolske over 90% (2011)
Befolkningstal: 535 064 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 320 km2
Valuta: Euro
Bruttonationalindkomst per indbygger: 55 865 PPP$ (2022)
Nationaldag: 21. september

Geografi

Øgruppen består af øerne Malta, Gozo, Camino og flere ubeboede klipper. Øerne består af kalksten og sandsten og ligger på en sokkel, der danner resterne af den landbro, der engang forbandt Sicilien og Afrika. Landet har ingen permanente søer eller floder. Landskabet er præget af lave bakker med buskads, og der er ingen skovområder. Det højeste punkt er 252 meter over havets overflade.

Landet har et middelhavsklima med varme tørre somre og milde vintre. Vinde fra Sahara betyder, at temperaturen i juli og august er over 30 grader. Det meste af nedbøren falder mellem oktober og marts. Der er aldrig blevet målt minusgrader.

Adgang til rent ferskvand er en stor udfordring. Landets befolkning og landbrug er helt afhængige af afsaltet havvand for at få ferskvand. Da plantelivet er begrænset, har myndighederne gennemført foranstaltninger til landskabsbevaring. Turismen har bidraget til manglen på ferskvand og slid på naturen.

Historie

Malta har været beboet siden 5000 fvt. Den strategiske position mellem Nordafrika, Mellemøsten og Sydeuropa førte til, at øgruppen blev besat af mange store civilisationer og kongeriger. Øriget er blandt andet blevet knyttet til megalitkulturen, Kartago, Romerriget, vandalerne, østgoterne, byzantinerne, araberne og normannerne.

I 1530 kom Johannesridderne til øerne, og etablerede store fæstningsværker, kirker og paladser omkring den vigtigste by, Valletta. Ridderordenen blev anerkendt som den maltesiske orden. De regerede Malta indtil Napoleon erobrede øerne i 1798. Malteserne blev hjulpet af den britiske kolonimagt til at bekæmpe Napoleons hær, og fik status som britisk koloni indtil 1964. Under Anden Verdenskrig blev Malta kraftigt bombet pga. strategisk placering.

Efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1964 var politikken baseret på samarbejde med Sovjetunionen og deres allierede i Østeuropa. Mod slutningen af ​​1980'erne blev politik og økonomi knyttet til USA og Vesteuropa. Malta er ikke medlem af NATO, men blev medlem af EU i 2004.

Økologiske fodaftryk

9 9 9 3

3,3

jordkloder i Malta

Hvis alle mennesker på Jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Malta ville vi have behov for 3,3 jordkloder.

Statistik Økologiske fodaftryk

Samfund og politik

Malta er en republik med et parlamentarisk styre. Det vil sige, at præsidenten, der vælges af parlamentet med et flertal på to tredjedele, er statsoverhovedet, og at statsministeren leder regeringen. Præsidentens valgperiode er fem år, og der er parlamentsvalg hvert femte år. I 2018 blev stemmeretten sænket til 16 år.

Grundloven garanterer folket demokratiske rettigheder, og siger, at landet skal være neutralt, hvilket afspejles i landets udenrigspolitiske linje, der er baseret på et neutralitetsprincip. Beliggenheden mellem Nordafrika og Europa gør landet til en indgangsport til EU. Malta har udfordringer med indvandring og migration via Middelhavet og får regelmæssig støtte fra EU til at håndtere disse udfordringer.

Malta har et godt sundhedsvæsen og en høj levestandart. Den katolske kirke spiller en vigtig rolle i maltesisk politik og samfund. Abort er ulovligt og kan straffes med fængsel for både kvinden og den, som udfører aborten. Skilsmisse blev lovligt i 2011. På trods af kirkens stærke indflydelse har LGBTQ+ personer haft ret til at indgå ægteskaber siden 2017.

Økonomi og handel

Maltas økonomiske fordele hænger sammen med, at øerne ligger godt til for handel, er rige på kalksten, og at landet har et produktivt arbejdsliv. Maltas økonomi er helt afhængig af udenrigshandel. Landet har få energikilder og importerer olie og andre ting for at dække sit energibehov. De vigtigste eksportvarer er elektronik, tøj og sko. Derudover er turisme en stor del af erhvervslivet. Malta tilsluttede sig eurosamarbejdet i 2008.

Statistikk

Statistikk for Malta på utvalgte områder. Alle tallene om befolkning, fattigdom, helse, utdanning, likestilling og arbeidsliv er fra ulike FN-organisasjoner. BNP og CO2-utslipp er fra Verdensbanken. Vi har flere data, inkludert FNs bærekraftsmål (sist rapporterte år) på en egen side Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

535 064

mennesker i Malta

Statistik Befolkning

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

10 2

1,2

børn per kvinde i Malta

Statistik Fertilitet

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6

6

børn der dør per 1000 levendefødte i Malta

Se statistik over børnedødelighed i alle lande

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

14

55 928

BNP per indbygger i PPP-dollar i Malta

Statistik BNP

Menneskelig udvikling

18

22 / 188

HDI-index for menneskelig udvikling i Malta

%land% er nummer 22 af 188 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Statistik HDI-index

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

Se statistikk over underernærte i alle land

Klima

Økologiske fodaftryk

9 9 9 3

3,3

jordkloder i Malta

Hvis alle mennesker på Jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Malta ville vi have behov for 3,3 jordkloder.

Statistik Økologiske fodaftryk

CO2-udslip

Antal ton CO2-udslip per person

10 10 10 1

3,13

ton CO2-udslip per person i Malta

Statistik CO2-udslip

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

2

0,167

GII-index i Malta

Statistik Ligestilling

Sundhed

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

10 10 10 10 10 10 10 10 10 10

10,0

har adgang til rent vand i Malta

Statistik Drikkevand

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

10 10 10 10 10 10 10 10 10 0

9,0

af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Malta

Statistik Vaccine mod mæslinger

Uddannelse

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

13

er forventet antal år i skolen i Malta

Statistik Skolegang

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

10 10 10 10 10 10 10 10 10 5

9,5

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Malta

Statistik Læse- og skrivefærdigheder

Kort over Malta