Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Valletta
Etniske grupper: Maltesere (stammer fra gamle kartagenere og fønikere med indslag af italienere og andre middelhavsfolk)
Sprog: Maltesesisk (officielt) 90%, engelsk (officielt) 6%, flersprogede 3%, andre 1%
Religion: Romersk katolske over 90% (2011)
Befolkningstal: 535 064 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 320 km2
Valuta: Euro
Bruttonationalindkomst per indbygger: 55 865 PPP$ (2022)
Nationaldag: 21. september

Geografi

Øgruppen består af øerne Malta, Gozo, Camino og flere ubeboede klipper. Øerne består af kalksten og sandsten og ligger på en sokkel, der danner resterne af den landbro, der engang forbandt Sicilien og Afrika. Landet har ingen permanente søer eller floder. Landskabet er præget af lave bakker med buskads, og der er ingen skovområder. Det højeste punkt er 252 meter over havets overflade.

Landet har et middelhavsklima med varme tørre somre og milde vintre. Vinde fra Sahara betyder, at temperaturen i juli og august er over 30 grader. Det meste af nedbøren falder mellem oktober og marts. Der er aldrig blevet målt minusgrader.

Adgang til rent ferskvand er en stor udfordring. Landets befolkning og landbrug er helt afhængige af afsaltet havvand for at få ferskvand. Da plantelivet er begrænset, har myndighederne gennemført foranstaltninger til landskabsbevaring. Turismen har bidraget til manglen på ferskvand og slid på naturen.

Historie

Malta har været beboet siden 5000 fvt. Den strategiske position mellem Nordafrika, Mellemøsten og Sydeuropa førte til, at øgruppen blev besat af mange store civilisationer og kongeriger. Øriget er blandt andet blevet knyttet til megalitkulturen, Kartago, Romerriget, vandalerne, østgoterne, byzantinerne, araberne og normannerne.

I 1530 kom Johannesridderne til øerne, og etablerede store fæstningsværker, kirker og paladser omkring den vigtigste by, Valletta. Ridderordenen blev anerkendt som den maltesiske orden. De regerede Malta indtil Napoleon erobrede øerne i 1798. Malteserne blev hjulpet af den britiske kolonimagt til at bekæmpe Napoleons hær, og fik status som britisk koloni indtil 1964. Under Anden Verdenskrig blev Malta kraftigt bombet pga. strategisk placering.

Efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1964 var politikken baseret på samarbejde med Sovjetunionen og deres allierede i Østeuropa. Mod slutningen af ​​1980'erne blev politik og økonomi knyttet til USA og Vesteuropa. Malta er ikke medlem af NATO, men blev medlem af EU i 2004.

Samfund og politik

Malta er en republik med et parlamentarisk styre. Det vil sige, at præsidenten, der vælges af parlamentet med et flertal på to tredjedele, er statsoverhovedet, og at statsministeren leder regeringen. Præsidentens valgperiode er fem år, og der er parlamentsvalg hvert femte år. I 2018 blev stemmeretten sænket til 16 år.

Grundloven garanterer folket demokratiske rettigheder, og siger, at landet skal være neutralt, hvilket afspejles i landets udenrigspolitiske linje, der er baseret på et neutralitetsprincip. Beliggenheden mellem Nordafrika og Europa gør landet til en indgangsport til EU. Malta har udfordringer med indvandring og migration via Middelhavet og får regelmæssig støtte fra EU til at håndtere disse udfordringer.

Malta har et godt sundhedsvæsen og en høj levestandart. Den katolske kirke spiller en vigtig rolle i maltesisk politik og samfund. Abort er ulovligt og kan straffes med fængsel for både kvinden og den, som udfører aborten. Skilsmisse blev lovligt i 2011. På trods af kirkens stærke indflydelse har LGBTQ+ personer haft ret til at indgå ægteskaber siden 2017.

Økonomi og handel

Maltas økonomiske fordele hænger sammen med, at øerne ligger godt til for handel, er rige på kalksten, og at landet har et produktivt arbejdsliv. Maltas økonomi er helt afhængig af udenrigshandel. Landet har få energikilder og importerer olie og andre ting for at dække sit energibehov. De vigtigste eksportvarer er elektronik, tøj og sko. Derudover er turisme en stor del af erhvervslivet. Malta tilsluttede sig eurosamarbejdet i 2008.