Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Bamako
Etniske grupper: Bambara 33.3%, fulani 13.3%, sarakole 9.8%, senufo 9.6%, malinke 8.8%, dogon 8.7%, sonrai 5.9%, bobo 2.1%, tuareg 1.7%, andre maliere 6%, andre 0.7% (2018)
Sprog: Fransk (officielle sprog), bambara 46,3%, peul/foulfoulbe 9,4%, dogon 7,2%, maraka/soninke 6,4%, malinke 5,6%, sonrhai/djerma 5,6%, minianka 4,3%, tamacheq 3,5%, senoufo 2,6%, bobo 2,1%, andre 6.3%
Religion: Muslimer 93,9%, kristne 2,8%, animister 0,7%, ingen/uspecifiseret 2,5% (2018)
Befolkningstal: 23 293 698 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 1 240 190 km2
Valuta: Malisk CFA franc
Bruttonationalindkomst per indbygger: 2 517 PPP$
Nationaldag: 22. september (uafhængighedsdag)

Geografi

Malis natur består for det meste af ørken eller halvørken. Det nordlige Mali ligger i Saharaørkenen. Syd for ørkenen ligger området Sahel med ufrugtbare marker. Sahels slettelandskab deler landet på midten.

Vandet fra floderne Niger og Senegal bidrager til, at det sydvestlige Mali har frugtbar jord, og her bor størstedelen af befolkningen. Længst mod syd findes et lille område med tropisk regnskov. Klimaet er varmt og tørt, men fra ørkenen og sydpå daler temperaturene en del - og nedbørsmængden stiger. Længst i syd er der regntid fra juni til oktober.

Malis største miljøproblem er tørke. Ørkenspredning fører til jorderosion, der bevirker at skove og dyrkningsområder bliver mindre. Fra 1960'erne er landet regelmæssigt blevet udsat for lange tørkeperioder. Disse har i stor grad ramt husdyrholdet og til en vis grad landbruget. Specielt har tørken været meget ødelæggende for landets nomadiske folkegrupper, blandt dem tuaregerne. Det er også udbredt mangel på rent drikkevand, og vandforureningen er stigende i hele landet.

Historie

Området, som i dag er Mali, var længe et kultur- og handelscentrum i nordvest-Afrika. Flere statsdannelser begyndte at tage form omkring floden Niger for over 2000 år siden. Mellem 600 evt. og slutning af 1500-tallet var området styret af 3 store kongeriger. Blandt disse var Mali-riget, som var et af verdens største riger i 1300-tallet. I 1591 blev landet invaderet af muslimske styrker fra Marokko. Dette blev starten på en periode med meget uro og med kampe mellem muslimske og ikke-muslimske afrikanske folkeslag. I slutningen af 1800-tallet blev landet en fransk koloni under navnet Fransk Sudan. En frihedsbevægelse voksede frem efter 2. Verdenskrig, og i 1960 fik Mali sin selvstændighed.

I 1968 tog en gruppe unge officerer magten gennem et statskup. De indsatte Moussa Traoré som diktator. I 1970- og 1980'erne blev Mali stærkt ramt af tørkekatastrofer, og kravene om demokrati og flerpartisystem voksede. Samtidig begyndte folkegruppen tuaregerne i nord at kræve selvstyre. Traoré blev afsat efter et oprør i 1991. En ny grundlov blev vedtaget ved folkeafstemning i 1992, og flerpartisystem og demokrati blev indført.

Siden 2012 har Mali været præget af krig og konflikt, med FN og andre internationale militærstyrker på banen. Konflikten har omfattet adskillige statskup og fejlslagne fredsaftaler.

Samfund og politik

Mali er ifølge grundloven en sekulær republik, hvor præsidenten er statsoverhovedet. Denne sidder med betydelig udøvende magt og udpeger statsministeren som leder af regeringen. Grundloven garanterer grundlæggende menneskerettigheder og magtfordelingen mellem udøvende-, lovgivende- og dømmende magt. Mali har et flerpartisystem, men ifølge grundloven er det ikke tilladt at danne partier baseret på etniske eller religiøse grupperinger. De fleste partier formes omkring en stærk leder, og ideologi har stor betydning for politikken.

Urolighederne, som har præget Mali siden 2012, har haft konsekvenser for menneskerettighederne, som ellers tidligere har stået stærkt i landet. Pågående konflikter med blandt andet tuareg-separatister og islamistiske terrorister, har ført til overgreb mod civilbefolkningen. Landet styres foreløbigt af en overgangsregering, som skal give magten til folkevalgte inden starten af 2022.

Du kan læse mere om statskuppet og konflikten i dagens Mali på konfliktprofilen her

Økonomi og handel

Mali regnes som et af verdens fattigste lande og er afhængig af international bistand. Mindst to tredjedele af indbyggerne regnes som fattige. Landet har gennemført nogle vellykkede økonomiske reformer, men udviklingen går langsomt. Sundhedssystemet er dårligt udbygget og de fleste er afhængige af familien for social og økonomisk tryghed. Udenlandsk bistand dækker omtrent en tredjedel af statens udgifter og så godt som alle statslige investeringer. Frankrig er den største bidragsyder.

Økonomien er baseret på landbrug, som beskæftiger omkring 75 % af befolkningen. Siden konflikt brød ud i 2012 har den økonomiske situation været usikker. Et stort flertal af Malis befolkning lever af det, de selv producerer. Hovedprodukterne fra landbruget er bomuld, kvæg og korn. De eneste eksportprodukter i landet er bomuld, husdyr og guld. Eksportindtægterne er meget varierende og utilregnelige, eftersom alle erhverv er påvirkede af ændringer i vejret og priserne på det internationale markeder.

FN rollespil

I skoleåret 2023/24 tilbyder FN-foreningen et rollespil, hvor eleverne skal forsøge at løse en konflikt i FN's Sikkerhedsråd (Mali-konflikten). Mali er ikke medlem af Sikkerhedsrådet, men inviteret som gæst. De følgende afsnit er oplysninger relateret til dette spil.

Læs mere om FN's rollespil her.

Forbindelser med andre lande i Sikkerhedsrådet

Mali har tidligere haft et relativt venskabeligt forhold til alle de andre medlemmer af Sikkerhedsrådet. Mali har længe haft et særligt tæt forhold til Frankrig, som har ændret sig dramatisk siden militærkuppet i Mali i 2020 og 2021. Så udtrykte de nye magthavere i Mali en langt mere kritisk tone over for Frankrigs tilstedeværelse i landet. De nye myndigheder i Mali har også arbejdet tæt sammen med den russiske lejesoldatsorganisation Wagner. I Sikkerhedsrådet har Mali derfor et kritisk forhold til Frankrig, og et venskabeligt forhold til Rusland.

Mali er generelt optaget af gode naboforhold og udviklingen af ​​Vestafrika. Efter at den regionale organisation ECOWAS indførte sanktioner mod landet i kølvandet på militærkuppet, har regimet i Mali forsøgt at forklare og legitimere nødvendigheden af ​​sine handlinger. Den Europæiske Union (EU) og Den Afrikanske Union (AU) støtter ECOWAS-sanktionerne.

Mali er medlem af både FN, AU og ECOWAS. Landet er også medlem af Den Internationale Straffedomstol (ICC). ICC indledte en sag mod Mali i 2013, baseret på beskyldninger om krigsforbrydelser begået i 2012. (Dette var før det nye regime kom til magten i 2020).

Tips

De siddende myndigheder i Mali, som formelt er en overgangsregering, kom til magten gennem et militærkup. Det er sandsynligt, at flere lande i Sikkerhedsrådet vil bruge mødet til at kritisere Mali for at tage magten på en udemokratisk måde. Så ville det være klogt for den maliske delegation at have et klart svar på, hvorfor de mener, at et militærkup var nødvendigt.

Det kaldes en overgangsregering, fordi magthaverne vil regere landet i en overgangsperiode, mellem kuppet gennemføres, og indtil en ny valgt regering er på plads. Myndighederne i Mali har modtaget en del kritik for ikke at afholde et nyvalg efter det seneste kup i 2021. Det resulterede blandt andet i, at ECOWAS indførte sanktioner mod landet i februar 2022. I sommeren 2022 indgik Mali en aftale med ECOWAS om, at et valg i februar 2024 betød, at nogle handelssanktioner mod landet blev ophævet. Det er glædeligt, da sanktionerne havde en meget negativ indvirkning på handelen mellem landene i Vestafrika og følgelig på befolkningen i Mali.

Lige siden militæret tog over, har Mali ment, at gennemførelsen af ​​et nationalt valg i landet skal udskydes. Hovedargumentet er, at det vil være meget svært at gennemføre et valg på en fri og retfærdig måde, når landet står midt i en væbnet konflikt. Nutidens myndigheder ved også, at de ikke selv må stille op til næste valg. Et nyvalg vil derfor være det samme som at opgive magten, og det er derfor i deres interesse, at det udskydes.

Trods aftalen mellem Mali og ECOWAS er der stadig en række lande, der er skeptiske over for, om myndighederne i Mali rent faktisk vil gennemføre et valg i 2024. En af Malis opgaver på Sikkerhedsrådets møde bliver derfor at overbevise de øvrige delegationer at de faktisk planlægger at gennemføre valget, og at sanktioner (eller trusler om sanktioner) ikke er nødvendige. Samtidig kan den maliske delegation gøre klogt i at undgå flere forpligtelser omkring valget, så de kan udskyde det endnu mere, hvis det bliver nødvendigt.

Når det kommer til kritik af Malis brug af russiske lejesoldater fra Wagner, vil Mali understrege, at terrorisme er et akut problem, der kræver nye løsninger, og at de - som landets myndigheder - har et ansvar for at værne om landets sikkerhed. Som suveræn stat skal Mali også selv kunne bestemme, hvem det vil samarbejde med.

Hvis myndighederne i Mali bliver anklaget for at være involveret i overgreb eller krænkelser af menneskerettigheder, vil de afvise dette. De kan pege på, at der i dele af landet er terrorgrupper, der styrer og står bag overgreb, og fortælle, at de selv har iværksat undersøgelser af disse anklager. Af den grund ser de ikke behovet for at give andre (FN, andre kommissioner eller lignende) adgang til at udføre det job. Mali er optaget af suverænitet og mener, at de internationale aktører ikke har ret til at blande sig i statens arbejde. Af samme grund mener de, at det flyveforbud, de har indført i landet, er nødvendigt. Flyveforbuddet betyder, at alle flyvninger i FN-regi skal godkendes af myndighederne, hvilket Mali sandsynligvis vil møde kritik for på mødet.

Myndighederne i Mali omtaler konsekvent oprørerne som voldelige ekstremister eller terrorister. På mødet vil de derfor forsøge at påvirke formuleringen af ​​resolutionsudkastet, så alle typer oprørsgrupper, og også andre modstandere som ikke-voldelige demonstranter og separatister, kan blive påvirket af, hvad Sikkerhedsrådet vedtager.

Delegationen fra Mali vil generelt forsøge at få Sikkerhedsrådet til at koncentrere sig mest om kampen mod islamisterne, og at det skal ske på Malis præmisser. De mener, at andre emner, såsom udvikling og statsopbygning, ikke kan prioriteres, så længe islamisterne er så stærke, som de er nu. Mali ønsker mindst mulig indblanding fra FN, men kan bøje sig og indgå kompromiser over for trusler om sanktioner. Du skal også tage stilling til, om en eventuel FN-støttet AU-styrke kunne være noget, du kan acceptere. Så kan man få hjælp til at bekæmpe oprørere, men må acceptere udefrakommende indblanding. Er det det værd?

Disse tips er tænkt som en starthjælp til at forstå det land, du vil repræsentere. Men det er vigtigt, at du ikke føler dig bundet af det, der står her. Når du udfører FN-rollespillet, er du landet, og du er fri til at argumentere, som du vil.