Maldiverne

Sist oppdatert: 25.02.2022

Maldiverne består af næsten 1.200 koraløer i Det Indiske Ocean. Vidste du, at omkring 80 procent af landarealet er under én meter over havets overflade, hvilket kan føre til, at hele landet forsvinder, hvis havniveauet stiger? På denne side finder du alt, hvad du bør vide om Maldiverne.

Foto: FN-sambandet

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Malé
Etniske grupper: En homogen blanding af singalesiske, dravidiske, arabiske, sydasiatiske og afrikanske folk
Sprog: Maldivisk dhiveli (officielt), engelsk
Religion: Sunni-islam (officielt)
Befolkningstal: 521 021 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 300 km2
Valuta: Maldivisk rufiyah
Bruttonationalindkomst per indbygger: 24 772 PPP$
Nationaldag: 26. juli

Geografi

Maldiverne er en øgruppe i Det Indiske Hav. Landets højeste punkt er kun 2,4 moh. - det laveste blandt alle verdens lande. Øgruppen består af 26 atoller og omfatter omkring 1190 småøer. Naturen er præget af hvide sandstrande og tropiske palmeskove. På nogle af de større øer er der små områder med regnskov. Klimaet er tropisk varmt og fugtigt. Fra maj til august bringer en sydvestlig monsun en regnperiode med sig. Fra december til marts fører en nordøstlig monsun varm og tør luft med sig over øerne.

Den største miljøudfordring for Maldiverne er havstigning. Med en gennemsnitshøjde på bare 1,5 moh. vil hele landet forsvinde, hvis havstigningen fortsætter. Tropiske storme, som regelmæssigt opstår i regionen, kan også få katastrofale følger for landet. Livet i havet rundt øerne er stærkt truet som følge af menneskelig aktivitet, hvilket også er en trussel for livet på land. Specielt er koralrevene rundt om øerne truet af koralminer, etableret af smykkeindustrien, sandopdæmning og forurening. Undervandsrevene fungerer som naturlige barrierer mod bølger og undervandsstrømme. Hvis revene forsvinder, vil øerne erodere hurtigere og risikere at blive vasket ud i havet.

Historie

De første indbyggere på Maldiverne kom sandsynligvis fra det sydlige Indien og Sri Lanka omkring 1000 fvt. De nuværende indbyggere er hovedsageligt efterkommere af østafrikanske og arabiske søfarende, som etablerede sig på øerne omkring det 12. århundrede. Gennem århundreder er øerne blevet besøgt og påvirket af søfolk fra den arabiske halvø og Det Indiske Ocean. Den oprindeligt buddhistiske befolkning blev konverteret til islam i det 12. århundrede, og øerne blev et muslimsk sultanat. Portugiserne kontrollerede øerne i midten af ​​det 16. århundrede, før de europæiske kolonister blev besejret af krigsherren Muhammad Thakurufar Al-Azam. Selvom øerne blev regeret som et islamisk sultanat i det meste af perioden fra 1153 til 1968, var Maldiverne et britisk protektorat fra 1887 til 1965.

Maldiverne fik uafhængighed fra Storbritannien i 1965. Tre år senere blev regeringen ændret til en republik, og landet fik sit nuværende navn. Siden selvstændigheden har Maldiverne været præget af undertrykkende diktaturregimer. I 2004 indledte den daværende præsident adskillige politiske reformer, efter at have stoppet adskillige kupforsøg og opstande. Politiske partier var forbudt på Maldiverne indtil 2005, før langvarige diskussioner i parlamentet førte til det første frie demokratiske flerpartivalg i 2008.

Den 26. december 2004 blev Maldiverne ramt af en enorm flodbølge (tsunami), som blev forårsaget af et kraftigt jordskælv i Det Indiske Ocean. Næsten hele øgruppen endte midlertidigt under havoverfladen, men konsekvenserne var mindre alvorlige end andre steder, fordi koralrevene omkring øerne bremsede bølgerne.

Samfund og politik

Maldiverne er en republik, hvor præsidenten er stats- og regeringsoverhoved. Præsidenten godkendes ved almindelige valg efter at være blevet nomineret af parlamentet (lovgivende magt). Parlamentet er direkte valgt af folket for fem år ad gangen. Siden 2008 har politik været præget af demokratiske reformer, men landet har stadig store demokratiske mangler. Politisk opposition og medier er kontrolleret, og ytringsfriheden er begrænset. Klimaændringernes indvirkning på øgruppen har været et vigtigt politisk emne i de senere år.

Siden 1970'erne er levestandarden på Maldiverne steget betydeligt. Sundhedssystemet er blevet væsentligt forbedret. Store investeringer har medvirket til, at de fleste har adgang til rent ferskvand. Det maldiviske samfund er stærkt påvirket af islams statsreligion. Kvinders stilling i samfundet er svag på grund af undertrykkende religiøse love. Traditionelt har maldiviske kvinder dog en stærkere position end mange kvinder i resten af ​​Sydasien. Næsten alle kvinder har en uddannelse og får lov til at deltage i arbejdslivet.

Økonomi og handel

Maldiverne har oplevet stærk økonomisk vækst siden 1970'erne. Dette på trods af, at indbyggertallet er lille, og afstanden mellem øerne er stor. Økonomien er baseret på turisme og fiskeri, og den vigtigste eksportvare er tun. Maldiverne er i høj grad afhængig af fødevareimport, da landet har lidt agerjord. Derudover importerer øriget al brændstof og olie fra udlandet. Dette bidrager til et handelsunderskud (de importerer mere, end de eksporterer). Maldiverne ønsker at blive mindre afhængige af importeret olie, også på grund af klimaforandringerne, og arbejder på at blive verdens første CO2-neutrale land. Af denne grund investerer de massivt i at udvikle sol-, bølge- og vindkraft.

Turisme er Maldivernes vigtigste industri, og det forventes, at denne industri vil vokse meget i de kommende år. Landet er dog sårbart over for udsving i verdensøkonomien, da turistindustrien er påvirket af økonomien for de turister, der kommer. Det blev tydeligt efter den internationale finanskrise i 2008, og coronapandemien fra 2020, hvor det førte til et kraftigt fald i antallet af besøgende turister.

Kort over Maldiverne