Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Luxembourg
Etniske grupper: Luxembourgere 51%, portugisere 16%, franskmænd 8%, italienere 4%, belgiere 3%, tyskere 2%, spaniere 1%, briter 1%, andre 15% (2019)
Sprog: Luxembourgsk (national sprog), fransk (officielt), tysk (officielt), portugisisk, italiensk, engelsk
Religion: Kristne 70%, muslimer 2%, andre 0,5%, ingen 27% (2010)
Befolkningstal: 625 978 (2020)
Styreform: Storhertugdømme
Areal: 2 590 km2
Valuta: Euro
Bruttonationalindkomst per indbygger: 142 214 PPP$
Nationaldag: 23. juni

Geografi

Luxembourg er en lille indlandsstat i Vesteuropa, som er ca. på samme størrelse som Fyn. Landet er i høj grad dannet af områderne omkring floderne Sûre og Alzette. Den nordlige del af landet består af skovklædte bakker og lave bjerge. I syd finder du brede, frugtbare dale.

Halvdelen af ​​Luxembourg har ager​​​​​​​jord og en tredjedel af landet er dækket af skov. Landet har et tempereret centraleuropæisk klima med lange snedækkede vintre og relativt varme og fugtige somre.

Luxembourgs miljøproblemer er​​​​​​​​​​​​​​ hovedsageligt luft- og vandforurening i byerne samt forurening af landbrugsjord.

Historie

Luxembourgs nedskrevet historie begynder i middelalderen og handler om slottet Luxembourg. Der udviklede sig et bysamfund, som senere blev et lille, men strategisk vigtigt land i hjertet af Europa. I 963 blev landet en selvstændig politisk enhed. Dengang var den belgiske provins, som også blev kaldt Luxembourg, en del af området. Fra midten af ​​1400-tallet var Luxembourg underlagt forskellige europæiske lande og herredømme, indtil landet blev erklæret et storhertugdømme og selvstændigt under Vilhelm I af Holland i 1815. Da Belgien løsrev sig fra Holland i 1839, mistede Luxembourg mere end halvdelen af ​​sit landareal, men fik også større selvstændighed.​​​​​​​

Landet blev erklæret uafhængigt og neutralt i 1867 og opnåede fuld uafhængighed i 1890, da den hollandske konge døde. Luxembourg var besat af tyske tropper under hele 1. o​​​​​​​g 2. Verdenskrig. Det førte til, at landet opgav neutralitetsprincippet, og blev en af ​​de stiftende nationer i både FN, EU og NATO.

Samfund og politik

Luxembourg er et repræsentativt demokrati i form af et monarki, med en storhertug som statsoverhoved. Storhertugens rolle er hovedsageligt ceremoniel. Landet ledes af premierministeren. Folketinget vælges hvert femte år. Luxembourg har stabile politiske forhold. Det Kristendemokratiske Parti har ledet næsten alle regeringer siden 1919, og der er politisk enighed om de fleste store spørgsmål.

Omkring 40 procent af befolkningen er udenlandske statsborgere - hovedsageligt fra andre EU-lande. De fleste indfødte luxembourgere taler tre sprog; luxembourgsk, fransk og tysk. Landet er i dag sæde fo​​​​​​​r Generalsekretariatet for Europa-Parlamentet, EU-Domstolen, Den Europæiske Investeringsbank og flere andre EU-institutioner.

Økonomi og handel

Luxembourg er et højindkomstland med solid økonomisk vækst, lav inflation og lav arbejdsløshed. Landet har en af ​​de højeste levestandarder i Vesteuropa. Landet regnes for et af de rigeste i verden; (BNP) pr. indbygger har længe været blandt de allerhøjeste i verden og er tre gange så højt som gennemsnittet i EU. Luxembourgs økonomiske velstand har sit grundlag i jern- og stålindustrien, som blev etableret i det 19. århundrede. Industrien er efterfølgende blevet langt mere varieret og landet producerer blandt andet kemikalier og gummi. Derudover er der etableret ny højteknologisk industri. Serviceerhvervene - især bank- og finanssektoren - bliver vigtigere og vigtigere.

Luxembourg er nu et af Europas vigtigste finansielle centre. Det betyder, at landet er en stor markedsplads for international bank- og pengeforretning. Årsagen til dette er politisk og økonomisk stabilitet, og på grund af love, der gør det nemt at etablere banker og finansielle virksomheder i landet og lave skatter. Mange er bekymrede over, at l​​​​​​​andets økonomi er blevet for afhængig af finanssektoren, fordi økonomien dermed er sårbar over for internationale udsving.