Flag
Nøgletal og fakta
| Hovedstad: | Zagreb |
| Etniske grupper: | Kroater 90,4 %, serbere 4,4 % andre 5,2 % |
| Sprog: | Kroatisk (officielt) 95,6 %, serbisk 1,2 %, andre 3,2 % |
| Religion: | Katolske 86,3%, ortodokse kristne 4,4%, ikke-religiøse eller ateister 3,8%, muslimske 1,5%, andre 4% |
| Befolkningstal: | 4 008 617 (2023) |
| Styreform: | Republik |
| Areal: | 56 590 km2 |
| Valuta: | Euro |
| Bruttonationalindkomst per indbygger: | 40 380 PPP$ |
| Nationaldag: | 25. juni |
Geografi
Kroatien ligger i Balkanområdet og omfatter landskaberne Kroatien, Slavonien, Dalmatien og det sydlige Istria. I vest har landet en lang kyst mod Adriaterhavet med omkring 1185 øer. Indlandet kan inddeles i to typer; et midtland med floder og bjerge og en nordøstlig del, som ligger lavere og har et landskab, som egner sig godt til landbrug.
Størstedelen af Kroatien har indlandsklima med varme somre og kolde, snerige vintre. Kystområderne præges af middelhavsklima med milde og fugtige vintre og varme, solrige somre. Nedbøren er jævnt fordelt gennem året, men det regner mere ved kysten end i indlandet.
Luftforurening og afskovning er blandt de mere alvorlige miljøproblemer. Kroatien udsætte fra tid til anden af jordskælv.
Historie
Kroatien har været befolket siden år 300 fvt. Området har været et slags vejkryds for folkevandringer fra øst og nord og et mødepunkt mellem vestlige og østlige dele af Romerriget. Befolkningssammensætningen i landet bærer præg af beliggenheden. Kroatien var underlagt ungarsk, senere Østrig-ungarsk, herredømme fra 1102 til 1918 med undtagelse af perioder, hvor det Osmanske Rige erobrede områder i landet.
I 1918 brød det kroatiske parlamentet med Østrig-Ungarn og erklærede Kroatien selvstændig. Senere samme år blev ”Kongeriget af serbere, kroater og slovenere” omdøbt til "Kongeriget Jugoslavien". Serbere dominerede den nye stat, og mange kroater blev undertrykt under det kongelige diktatur. I 1941 blev Jugoslavien besat af Tyskland og Italien, og den uafhængige stat, Kroatien (NHD), blev oprettet. Fascistisk ideologi blev dyrket og Ustaša-organisationen, som sad på magten, ønskede en etnisk udrensning, så der ikke var serbere og jøder i Kroatien. Over 300 000 serbere og jøder mistede livet.
Den nationale frihedshær, ledet af Josip Broz Tito, kæmpede mod det fascistiske Ustaša-styre og lykkedes. I 1945 blev Kroatien en af seks delrepublikker i Titos kommunistiske Jugoslavien. Turismen langs Adriaterhavet skaffede Jugoslavien store indtægter, og Kroatien oplevede et økonomisk opsving. Under Titos styre blev der slået hård ned på al modstand og protester. Kommunisterne beholdt magten frem til 1990, hvor partiet Den Kroatiske Demokratiske Union (HDZ) vandt valget. I 1991 erklærede Kroatien sig uafhængig. Serbisk militær og jugoslaviske styrker intervenerede landet, og der udbrød krig i de serbiske områder af Kroatien. I 1992 blev Kroatiens selvstændighed internationalt anerkendt, blandt andet blev de medlem af FN, men krigen på Balkanhalvøen varede frem til 1995.
Samfund og politik
Kroatien er en demokratisk parlamentarisk republik. Præsidenten er statsoverhoved og øverstkommanderende for landets væbnede styrker, mens statsministeren har den udøvende magt. Præsidenten vælges for en periode på fem år og kan vælges op til to perioder. Statsministeren udnævnes af præsidenten, men er ofte lederen til det største parti. Politikken domineres af det socialdemokratiske parti SDP og det konservative partiet HDZ. I tiden efter krigen stod HDZ for en stigende autoritær og nationalistisk holdning og blev beskyldt for korruption og brud på menneskerettigheder. I 2000 kom det socialdemokratiske parti til magten, og et demokratisk parlamentarisk system blev indført. I senere tid er den politiske magt skiftet mellem HDZ og SDP.
Politiske og civile rettigheder, samt menneskerettigheder og ytringsfrihed, er respekteret og sikret gennem grundloven. Menneskerettighedsorganisationer har derimod kritiseret Kroatien for både at have undertrykt den serbiske minoritet og for dårlig behandling af flygtninge og asylansøgere. Siden krigen i 90’erne har landet kæmpet med højreekstreme nationalistiske udtryk og dyrkning af anti-serbiske følelser. Korruption blandt eliten i landet har også været et stort problem, som også EU kæmper med at få styr på. Blandt andet er den tidligere præsident og leder av HDZ, Ivo Sanader, blevet dømt for magtmisbrug og korruption.
Kroatiens beliggenhed gjorde, at de blev hårdt ramt af flygtningesituationen i 2015. Op imod10 000 mennesker krydsede dagligt grænserne til Kroatien i håb om tryggere og bedre liv i Vest- og Nordeuropa.
Økonomi og handel
Tjenestesektoren udgør 2/3 af Kroatiens bruttonationalprodukt og er en vigtig sektor for landets økonomi. Turistsektoren har været stærk stigende efter 2000 og er sammen landbrug og skovbrug de vigtigste indtægtskilder for landet. Omtrent en 1/5 af alle job i Kroatien findes i turistindustrien og omtrent ti millioner udenlandske turister besøger landet hvert år.
Kroatien var en relativt rig del af det tidligere Jugoslavien, men krigen 90’erne medførte økonomisk nedgang. For at håndtere situationen tog Kroatien imod en række udenlandslån, hvilket medførte vækst i økonomien. De omfattende lån skabte i midlertidig vanskeligheder for Kroatien, da den internationale finanskrise ramte verden i 2008 – og først i 2015 begyndte økonomien at vokse igen.
Siden EU-medlemskabet i 2013 har den økonomiske politik i Kroatien båret præg af EU’s efterlysning af privatisering og mere effektiv korruptionsbekæmpelse i landet. Mange af de tidligere statsejede selskaber er nu blevet solgt, men processerne er langsomme og tidskrævende, og der er stadig et stykke vej.