Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Beijing
Etniske grupper: Han-kinesere 91 %, andre (herunder Hui, Manchu, Uyghur, Miao, Yi, Tujia, tibetansk, mongolsk, Dong, Bouyei, Yao, Bai, koreansk, Hani, Li, Kasakhst, Dai og andre nationaliteter) 9 % (2021)
Sprog: Mandarin (officiel), Yue (kantonesisk), Wu (Shanghainesisk), Minbei, Minnan, Xinjiang, Gan, Hakka dialekter, minoritetssprog
Religion: Folkereligioner 22%, buddhister 18%, kristne 5%, muslimske 2%, andre 1%, ingen 52% (2021)
Befolkningstal: 1 425 671 352 (2023)
Styreform: Et parti system
Areal: 9 326 410 km²
Valuta: Yuan
Bruttonationalindkomst per indbygger: 21 476 PPP$
Nationaldag: 1. oktober

Geografi

Kina strækker sig over enorme områder og har som følge heraf store variationer i klima og natur. I den nordvestlige del af landet, op mod grænsen til Tadsjikistan, Kirgisistan og Mongoliet, er landskabet præget af store bjerge og tør ørken. I de mere centrale dele af det sydøstlige Kina finder vi et kystlandskab med frugtbare sletter og regnskov.

Det meste af Kina er præget af et kontinentalt klima, men de sydlige og østlige dele af landet bærer præg af et tropisk klima med meget regn. Kontinentets monsunvinde har også stor indflydelse på Kinas klima, for om vinteren dominerer polarvindene fra nord, mens de varme og tropiske vinde om sommeren kommer fra havet.

Kina har det største klimagasudslip i verden – grundet omfattende produktion og forbrug af olie og kul. Industriudslippene har ført til mangel på rent drikkevand og sundhedsproblemer blandt indbyggerne i flere områder. Skovrydning og jorderosion har bidraget til, at Kina har mistet 1/5 af landets dyrkbare områder siden 1949. På det seneste er de begyndt at tage de miljømæssige udfordringer alvorligt og sigter mod at standse yderligere stigninger i drivhusgasemissionerne inden 2030.

Historie

Den kinesiske civilisation er mange tusinde år gammel. I grove træk kan vi dele Kinas historie ind i tre perioder: Den tidlige kinesiske civilisation før 221 f.v.t., kejserlige Kina fra 221 f.v.t til 1911 og Republikken Kina fra 1911 til i dag. Inden for de opdelte perioder er der forskellige dynastier, herskende familier, der har regeret. Af de mange dynastier fremstår Qin-dynastiet (221-206 f.v.t.) som unikt. Den kinesiske civilisation var længe blandt verdens mest avancerede, og opfindelser som kompasset, krudtet, papiret og trykkekunsten stammer alt sammen fra Kina.

I 1644 tog Qing-dynastiet magten i landet og regerede indtil 1911. Denne periode var præget af lagdeling baseret på etnicitet, stærk befolkningstilvækst på grund af innovation inden for teknologi og landbrug og en mere åben udenrigspolitik. I 1911 brød revolutionen ud, hvilket resulterede i oprettelsen af Republikken Kina. Det nationalistiske Kuomintang-parti og Kinas kommunistiske parti kæmpede om magten i mange år. Efter Anden Verdenskrig fortsatte kampen i form af en blodig borgerkrig. Kommunisterne, ledet af Mao Zedong, vandt krigen og etablerede Folkerepublikken Kina i 1949. Nationalistpartiets tilhængere trak sig tilbage og slog sig ned på øen Taiwan.

Mao Zedong styrede landet med jernhånd. Hans politik var præget af et nært forhold med Sovjetunionen og en hurtig industrialisering som førte til en sultkatastrofe, hvor 20 millioner kinesere døde. Maos død i 1976 førte til et opgør med de mere radikale elementer af kommunismen. Den mere pragmatiske kommunisme som fulgte efter Maos død, åbnede vejen for den kurs, Kina har taget indtil i dag.

Samfund og politik 

Kina er en socialistisk folkerepublik. Kommunistpartiet har haft magten siden 1949, og udfordres ikke af en reel opposition. Statens øverste organ, Folkekongressen, udnævner præsidenten og statsministeren. Resten af året fungerer kongressens udøvende komité som lovgivende forsamling under Kommunistpartiets kontrol. Kinas præsident, Xi Jinping, fik magten i 2013 og regnes for at være den mægtigste kinesiske leder siden Mao Zedong.

Tidligere blev der gennemført en etbarnspolitik for at begrænse befolkningstilvæksten - hvilket har resulteret i en aldrende befolkning. Kinesiske myndigheder udøver streng kontrol over befolkningen og kritiseres for krænkelser af menneskerettighederne. I dag diskrimineres minoritetsgrupper og medier og internettet kontrolleres strengt. Korruption anses for at være et omfattende problem, og årligt dømmes hundredevis af mennesker til døden for økonomiske forbrydelser. Vesten er særlig kritisk over for Kinas besættelse af Tibet, samt kinesernes krav om at Taiwan skal tilslutte sig fastlandet.

Kina er et permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd, og landet spiller stadig en vigtig international rolle. I nærområderne ønsker Kina at fremme stabilitet, samarbejde og gode handelsforbindelser - samtidig med at de, med varierende held, forsøger at forsikre omverdenen om, at de har fredelige intentioner.

Økonomi og handel

Siden 1970 har Kina bevæget sig fra en centralt styret planøkonomi til en mere markedsdrevet økonomi af stor international betydning. Kina har oplevet en enorm økonomisk vækst siden slutningen af ​​1970'erne, hvilket gør det til en af ​​verdens største økonomier. Udviklingen har også skabt store forskelle mellem fattig og rig, og mellem by og land. Selvom der er gennemført en række reformer, kontrollerer staten stadig meget af økonomien. Hensynet til social stabilitet og økonomisk vækst styrer kinesisk politik.

Kina er rigt på naturressourcer som kul, olie og jernmalm. Landet driver omfattende handel med andre lande og eksporterer varer som tekstiler, elektroniske produkter, olie, biler og våben. Landets vigtigste handelspartnere er EU, USA og Japan. De seneste år har handelsforholdet mellem USA og Kina været meget anstrengt, og landene har indført yderligere told på hinandens varer.

Kina har brug for en række ressourcer til sin enorme produktion. Kina har udvidet sine handelsforbindelser, som er vigtige for både landets import og eksport. Kinesiske investeringer i udlandet er steget markant de seneste år.