Kenya

Sist oppdatert: 20.09.2023

Kenya er en republik i Østafrika. Landet vender mod det Indiske Ocean mod øst og Victoria-søen mod vest. Vidste du, at nogle af Afrikas mest spektakulære nationalparker ligger i Kenya? Her finder du alt, hvad du bør vide om Kenya.​​​​​​​

Foto: ILO/Crozet M

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Nairobi
Etniske grupper: Kikuyu 17,1%, luhya 14,3%, kalenjin 13,4%, luo 10,7%, kamba 9,8%, somali 5,8%, kisii 5,7%, andre afrikanske stammer 14%, ikke-afrikanere og andre (asiatere, europæere, arabere) 9% (2019)
Sprog: Engelsk (officielt), kiswahili (officielt), andre
Religion: Kristne 85,5%, muslimer 10,9%, andre 1,8%, andre/ingen/uspecificeret 1,8% (2019)
Befolkningstal: 55 100 586 (2023)
Styreform: Præsidentiel republik
Areal: 580 370 km2
Valuta: Kenyansk shilling
Bruttonationalindkomst per indbygger: 5 764 PPP$ (2022)
Nationaldag: 12. december

Geografi

Landskabet i Kenya er varieret. I den sydlige del af landet er der savannelandskab og i vest er der tropisk regnskov, mens ørken præger landskabet i nord. Kenya er en del af den store afrikanske Rift Valley, "Great Rift Valley". Langs kanten af ​​Rift Valley finder du høje bjerge, herunder Mount Kenya. Klimaet i Kenya varierer med landskabet. Langs kysten er klimaet tropisk, med høje temperaturer året rundt. På den centrale højslette er det generelt lidt koldere med tydeligere forskelle mellem årstiderne.​​​​​​​

Kenya har meget dårlig vandkvalitet på grund af forurening, og store områder af landet har slet ikke adgang til rent vand. Ulovlig fældning af den tropiske skov i den vestlige del af landet har ført til, at agerlandet er skyllet væk af regn og oversvømmelser. Global opvarmning og klimaændringer påvirker Kenyas klima, og naturkatastrofer som tørke og oversvømmelser bliver mere almindelige.​​​​

Historie

I Kenya er nogle af verdens ældste menneskelige rester fundet, og historien kan dateres millioner af år tilbage. I årtusinder har Kenya været et knudepunkt for migrationer og flere forskellige civilisationer har slået sig ned i området.

I det 8. århundrede slog arabiske ha​​​​​​​ndlende sig ned langs Afrikas østkyst for at drive handel med afrikanske handlende inde på kontinentet. Mødet mellem bantufolket og araberne førte til udviklingen af ​​swahili-kulturen. Swahili-sproget og islam spredte sig langs handelsruterne. I det 16. århundrede ankom de første europæere til Kenya. Portugisiske handelsmænd invaderede byerne langs kysten og etablerede en handelsrute til Indien. Kysten blev et vigtigt centrum for slave- og varehandel.​​​​​​​

Da de europæiske magter delte det afrikanske kontinent mellem sig under Berlin-konferencen i 1884, sikrede Storbritannien sig Kenya. I 1920 blev den britiske ​​​​​​​koloni Kenya formelt etableret. Den lokale befolkning var stærkt undertrykt, og de britiske koloniherrer opfordrede briter og andre europæere til at slå sig ned i landet. Dette skabte konflikter om fordelingen af ​​ejendom. Kun hvide fik lov til at eje jord, og den lokale befolkning manglede grundlæggende rettigheder. Fra 1952 til 1956 led landet under Mau Mau-oprøret. Oprøret startede som fredelige krav fra lokalbefolkningen om adgang til jord, men endte i væbnet oprør mellem lokalbefolkningen og hvide beboere. Briterne slog hårdt ned på oprøret, og mange kenyanere blev sat i fangelejre.

Kenya opnåede uafhængighed​​​​​​​ i 1963 og blev en republik året efter. Lande, der tidligere var forbeholdt hvide, blev tildelt lokalbefolkningen, og præsidenten ønskede at forene landet. Ikke desto mindre steg de politiske spændinger i landet. Kritikken af ​​regimet blev hårdt slået ned på. Efter den kolde krigs afslutning havde styret i Kenya problemer med at holde på magten, blandt andet på grund af internationale krav om demokratisering og kritik for krænkelser af menneskerettighederne. I 1991 gik regimet med til at indføre et flerpartisystem.

Valget i 2007 førte til øget ko​​​​​​​nflikt mellem etniske grupper på begge sider af politik. Situationen mindede om en borgerkrig, hvor over 1.000 mennesker døde under optøjer og omkring 300.000 mennesker blev drevet på flugt. Begge parter fik skylden for at starte den voldelige konflikt. Efterfølgende blev der samlet et ekspertudvalg, der skulle udarbejde et forslag til en ny grundlov, der trådte i kraft i 2010.

Siden 2011 har Kenya været en del af Den Afrikanske Unions styrker i Somalia​​​​​​​, og siden da været udsat for flere store terrorangreb inden for egne grænser som repressalier fra terrorgruppen al-Shabaab.

Samfund og politik

Kenya er et repræsentativt demokrati med præsidentstyre. Præsidenten er statsoverhoved, udnævner ministre og leder regeringen. Landets præsident og vicepræsident vælges ved direkte valg hvert femte år og kan kun sidde i to perioder. Den lovgivende magt tillægges både regeringen og folketinget. Efter landets nye grundlov fra 2010 blev en stor del af magten decentraliseret, så hvert amt får større beslutningskraft. Kenya har 47 amter, som alle har en guvernør og en amtsforsamling.​​​​​​​

Der bor omkring 40 forskellig​​​​​​​e etniske grupper i Kenya, som længe har levet i harmoni med hinanden, men modsætninger mellem de forskellige grupper har på det seneste resulteret i vold. Etnisk tilhørsforhold spiller ofte en stor rolle i politik, og vælgerne har en tendens til at stemme efter etnisk tilhørsforhold. Desuden er partisystemet svagt; det er ikke usædvanligt, at politikere skifter parti, at partier splittes, eller at der dannes nye alliancer før valg. Korruption er udbredt, og Kenya betragtes kun som et delvist frit demokrati. Uro, vold og mistillid præger politik.

Landets sidste valg i 2017 blev annul​​​​​​​leret af Højesteret, og det efterfølgende genvalg blev boykottet af oppositionen. Oppositionslederen udnævnte sig selv til "folkets præsident" i januar 2018. I marts 2018 indgik den sejrende præsident og oppositionslederen en aftale om samarbejde. Dette har forbedret situationen noget, men landet har stadig stærke politiske spændinger.

Den tidligere siddende vicepræsident William Ruto vandt præsidentvalget i 2022. Oppositionslederen anklagede Ruto for valgsvindel og accepterede ikke sejren, på trods af at kandidater​​​​​​​ne lovede at acceptere valgresultatet. Kenyas højesteret valgte at stadfæste sejren på grund af manglende beviser.

Økonomi og handel

Sammenlignet med de fleste afrikanske lande havde Kenya en stærk økonomi, da landet blev selvstændigt i 1963. 1980'erne bød på flere økonomiske problemer på grund af politisk dårlig forvaltning, mangel på agerjord og høj befolkningstilvækst. I moderne tid har der været store forskelle mellem en lille velhavende overklasse og det fattige, ofte jordløse, flertal af befolkningen. I de seneste årtier har økonomien langsomt men sikkert genopbygget sig selv, men korruption og manglende modernisering udgør stadig store forhindringer for landets økonomiske udvikling. Over en tredjedel af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen.​​​​​​​

De fleste kenyanere arbejder i landbruget, og det centrale højland er en af ​​de mest succesrige regioner for landbrugsproduktion i Afrika. Kenya eksporterer te, grøntsager, blomster og kaffe. Kenyas afhængighed af landbrug har gjort landet sårbart over for ustabilt vejr og udsving i verdensmarkedsprisen på te og kaffe. I dag bidrager landbruget med omkring en tredjedel af landets bruttonationalprodukt. Servicesektoren er økonomiens næstvigtigste industri, og turismen til landet er vigtig. Kenya har længe været offer for social uro og terrorangreb, og den uforudsigelige og uoverskuelige sikkerhedssituation skaber problemer for turistindustrien.​​​​

Kort over Kenya