Kasakhstan

Geografi

Kasakhstan er på størrelse med hele Vesteuropa og er det niende største land i verden. Størstedelen af landet består af tørt steppelandskab - dækket af græs og sand. I områderne i øst ligger de kolde og øde Altajbjerge. Landet har ingen kystlinje og har derfor et kontinentalt klima med kolde vintre og varme somre.

Da landet var en del af Sovjetunionen, brugte sovjetiske myndigheder regionen til testning af atomvåben og dumping af giftigt affald. Enkelte områder er radioaktive og mange af floder er meget forurenede. Sovjetunionen brugte også Aralsøen til vanding af bomuldsplantager. Dette medførte så store ødelæggelser, at Aralsøen omtales som en af verdens største miljøkatastrofer. I den udtørrede sø ligger der stadig kemiske miljøgifte, som spredes med vinden. De omfattende miljøproblemer udgør en stor sundhedsrisiko for befolkningen.

Historie

Kasakhstan har siden stenalderen været befolket af forskellige nomadestammer. I 1400-tallet havde stammerne udviklet et fælles sprog, kultur og økonomi. Historikere mener, at kasakhere antageligt var de første til at tæmme og ride på heste. Truslen om en mongolsk invasion i begyndelsen af 1700-tallet gjorde, at stammerne søgte beskyttelse hos den russiske zar. Kasakhere så på alliancen som midlertidig, mens russerne opfattede Kasakhstan som en ny landsdel.

I 1920 blev Kasakhstan en russisk republik og i 1936 en sovjetisk republik. Et kommunistisk styre blev oprettet. Det kommunistiske styre indførte tvungen kollektivisering af jorden, hvilket medførte hungersnød for nomadestammerne og over en million kasakhere mistede livet. Sovjetunionen byggede store fangelejre i området og millioner af mennesker blev sendt til lejrene og tvunget til arbejde. Senere lancerede Sovjetunionen et projekt med mål om at opdyrke størstedelen af jorden i nord. Dette førte til, at mange russere flyttede dertil for at få overtage områderne, og mange af nomadestammerne mistede dermed deres livsgrundlag. Samlet førte disse hændelser til så mange nye indbyggere, at kasakherne blev en minoritet. Kasakhstan blev uafhængig i 1991 som følge af Sovjetunionens fald. Store dele af den tilflyttede befolkningen flyttede da tilbage til deres oprindelseslande.

Samfund og politik

Formelt er Kasakhstan i dag en demokratisk republik, men regnes i praksis som en autoritær stat. Præsidenten er statsoverhoved og har ret meget magt. Præsidenten er øverste chef i forsvaret og kan nedlægge veto mod parlamentets lovforslag. Præsidenten udpeger regeringen og statsministeren og kan afsætte disse, hvis han vil. Han kan også opløse parlamentet, som vælges hvert femte år. Grundlovsdomstolen er blevet erstattet af et konstitutionelt råd, hvor præsidenten har vetoret.

Efter uafhængigheden i 1991 har landet haft samme præsident i næsten 30 år. I 2019 gik præsidenten af og valgte selv sin efterkommer; Kassym-Jomart Tokayev. President Tokayev har vundet de efterfølgende valg siden. Valgene er blevet kritiseret af internationale valgobservatører. De mener, de at der har været omfattende valgfusk og mangel på ytringsfrihed, og at valgene dermed ikke overholder internationale standarder. Ingen af valgene gennemført i Kasakhstan er blevet anerkendte som fuldstændig frie og retfærdige.

I Kasakhstan er de dominerende medier enten statsejede eller ejet af regeringsvenlige firmaer. Ytrings- og forsamlingsfriheden er begrænset, og flere medlemmer af oppositionen er blevet fængslet.

Landet præges i øjeblikket af store protester fra store dele af befolkningen, som er utilfredse med social og økonomisk ulighed, hvilket kulminerede i starten af 2022, da brændstofpriserne pludselig steg 100 %. Rusland sendte tropper for at støtte den siddende præsident, der kaldte det terrorisme, mens USA, Vesten og FN opfordrer til at Rusland og myndigheder ikke krænker rettigheder.

Økonomi og handel

Kasakhstan fremstår som et økonomisk foregangsland blandt de tidligere sovjetstater. En pæn økonomi og markedsliberal lovgivning har tiltrukket udenlandske investeringer, og efter overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi i 1990’erne har økonomien været stabil. Store fund af olie- og gasreserver i Det Kaspiske Hav har medført hurtig økonomisk vækst, og landet har kunnet nedbetale sine lån til Den Internationale Pengefond (IMF). Landet har haft noget lavere vækst efter finanskrisen i 2008-09, og efter olieprisen faldt i 2014. Dette har særlig ramt landets fattige.

Olieledninger har gjort eksporten af olie enklere. Eksport af råvarer som naturgas, og mineraler som kobber, jern og guld er også vigtige indtægtskilder. Kasakhstan er imidlertid præget af fattigdom, udbredt korruption og stor arbejdsløshed. Det er i hovedtræk kun en lille gruppe, som har tjent på privatiseringen og den økonomiske vækst. En konflikt ulmer, da størstedelen af befolkningen ikke mærker noget til de store indtægter fra naturressourcerne. Disse folk er mestendels beskæftiget i landbruget, og de arbejder med opdræt af får, svin og kvæg – foruden dyrkning af korn og bomuld.

Kilder

Landguiden, Store Norske Leksikon, CIA World Factbook, Minority Rights Group International, Human Rights Watch. Befolkningstallene og HDI-indeksen er fra FN. Økologisk fotavtrykk er fra Global Footprint Network og The European Space Agency. Informasjon om demokratisk frihet hentet fra Freedom House.