Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Tokyo
Etniske grupper: Japanere 98.1%, koreanere og kinesere 0.9%, andre 1%
Sprog: Japansk
Religion: Shinto og buddhisme 91,6%, kristendom 1.5%, andre 6.9%
Befolkningstal: 123 294 513 (2023)
Styreform: Konstitutionelt monarki
Areal: 377 915 km2
Valuta: Yen à 100 sen
Bruttonationalindkomst per indbygger: 45 573 PPP$
Nationaldag: 23. december

Geografi

Japan er lidt større end Norge i areal, og består af flere tusinde øer. De fleste af dem er ubeboede. Det meste af befolkningen bor på de fire største øer. Mere end 50 % af landet er dækket af skov, og kun en lille del er beboelig på grund af det barske bjergterræn.

Flere skorpeplader mødes under øerne, og der er over 80 aktive vulkaner i landet. Hvert år registreres tusindvis af små og lidt større jordskælv og udbrud. I marts 2011 oplevede Japan det kraftigste jordskælv i landets historie, efterfulgt af en voldsom tsunami, der forårsagede store ødelæggelser langs den nordøstlige kyst.

Japan har et tempereret monsunklima, med klare forskelle i nedbør og temperatur mellem årstiderne. Den nordlige del af landet har kolde, blæsende vintre, mens de sydlige dele har et nærmest tropisk klima. Forurening af luft og ferskvand er blandt Japans største miljøproblemer.

Historie

Omkring år 300 f.Kr. kom immigranter fra det kinesiske og koreanske fastland til det, der i dag er Japan. I begyndelsen bestod samfundet af mange små klaner, men efterhånden opstod et imperium, styret af rivaliserende shoguns (chefgeneraler). Japan blev forenet til ét rige omkring år 1600, efter en række krige. I de næste 250 år var landet mere eller mindre lukket for omverdenen under Tokugawa-dynastiet.

I midten af ​​1800-tallet førte amerikansk pres til, at landet igen åbnede sig for omverdenen. Magten blev igen koncentreret omkring kejseren, som startede store moderniseringsreformer i hele samfundet. Japan blev på kort tid et af de mest magtfulde lande i Østasien. Under Anden Verdenskrig deltog landet på Tysklands side, og i 1945 kastede de allierede atombomber over byerne Nagasaki og Hiroshima. Dette satte en stopper for Anden Verdenskrig, og er den eneste gang, atombomber er blevet brugt som våben i krig. Japan var under amerikansk besættelse i syv år efter krigen.

En ny, pacifistisk forfatning og et parlamentarisk system blev indført efter amerikansk model. Japan mistede alle sine erobringer og lande, der altid er blevet betragtet som japanske. I 1951 sluttede Japan fred med USA og andre allierede, og indgik en forsvarspagt, der gav USA ret til at have styrker på japansk jord. Landet blev en østasiatisk bastion i USA's kamp mod kommunismen. I 1952 genvandt Japan sin suverænitet.

Samfund og politik

Japan er i dag vigtig i international og regional politik. Landet styres fortsat efter den pacifistiske grundlov, som blev skrevet af sejrherrerne fra 2. Verdenskrig i 1947. I 2015 godkendte parlamentet imidlertid lovændringer, som åbner for at Japan kan bidrage i militære operationer i ulandet under enkelte omstændigheder. Kejseren er statens formelle overhoved, men den reelle magt udøves af statsministeren. Han/hun danner regering med udgangspunkt i jævnlige valg.

I efterkrigstiden har politikken været domineret af Det Liberaldemokratiske Parti. De senere år har også Det Demokratiske Parti haft magten. Energitilgang og brug af atomkraft, sammen med træg økonomi og en aldrende befolkning, er blandt de største udfordringer Japan står ovenfor. I tillæg er forholdet til Kina periodevis spændt, særlig omkring uenighed om, hvem der ejer øgruppen Senkaku (Diaoyu på kinesisk). Samtidig fortsætter handel og investeringer med at blomstre mellem de to lande. Levestandarden i Japan er høj, og forbedringerne, der er kommet som følge af økonomisk vækst, er ganske jævnt fordelt.

Økonomi og handel

Japan er en af verdens største og vigtigste økonomier, og er verdensledende på en række områder inden for elektronik og IT. Mindre end 15% af Japans areal bliver brugt til landbrug. Det vigtigste produkt er ris. Efter at have genopbygget industrien på ret kort tid efter ødelæggelserne under 2. Verdenskrig – og var der en enorm vækst fra 1960’erne og frem. En ret højt uddannet befolkning, politisk stabilitet og eksisterende industrielle strukturer fra før krigen gjorde den eksplosive vækst mulig.

Japan har ikke markedsøkonomi i traditionel forstand, eftersom båndene mellem erhvervslivet og staten er specielt tætte. Myndighederne udformer ofte reguleringer og tiltag i tæt samarbejde med de vigtigste selskaber for at sikre stabil udvikling. Landet blev hårdt ramt af den asiatiske finanskrise i 1990’erne, men kom sig hurtigt igen. I dag kæmper landet med en stadig stigende statsgæld.

En faldende arbejdsdygtig befolkning og en voldsom ældrebølge kræver nyt pensionssystem, og myndighederne har derfor sat et mål om at tage imod 500.000 arbejdere fra udlandet inden 2025. I sommeren 2018 blev der også underskrevet en frihandelsaftale mellem EU og Japan, som til sammen står for en tredel af verdensøkonomien.