Israel

Sist oppdatert: 28.11.2023

Israel ligger i Mellemøsten, vest for Asien. Vidste du, at Israel har over 2.000 arkæologiske steder? På denne side finder du alt, hvad du bør vide om landet. Hvis du er interesseret i Israels konflikt med palæstinenserne, kan du læse mere om det her.

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Det er omstridt. Israel hævder, at Jerusalem er dens hovedstad, mens FN's medlemsstater for det meste anser det for at være Tel Aviv
Etniske grupper: Jøder 74% (af disse blev 78,7% født i Israel, 14,8% i Europa/Amerika/Oceanien, 4,2% i Afrika og 2,3% i Asien), arabere 21,1% og andre 4,9% (2020)
Sprog: Hebraisk (officiel), arabisk (særstatus i israelsk lov), engelsk
Religion: Jøder 74%, muslimer 18%, kristne 1,9%, drusere 1,6%, andre 4,5% (2020)
Befolkningstal: 9 174 520 (2023). Tallet inkluderer israelske bosættere, der bor i det besatte Østjerusalem (ca. 227.100) og Golanhøjderne (ca. 23.400) (2019))
Styreform: Parlamentarisk
Areal: 21 497 km2
Valuta: Ny israelsk shekel
Bruttonationalindkomst per indbygger: 49 509 PPP$
Nationaldag: Israels nationaldag fejres hvert år den 5. september. Iyar i den hebraiske kalender, som normalt falder i april eller maj i den gregorianske kalender.

Geografi

Israel ligger i det vestlige Asien og betragtes som en del af Mellemøsten. De nordlige dele af Israel består af bakkede sletter. Her er der god adgang til vand og frugtbar jord. Længere mod syd strækker langstrakte sletter sig udad mod den lavtliggende kyst. Jo længere sydpå du kommer, jo tørrere og mindre frodigt bliver landskabet. I grænseområderne til Egypten er der et mere eller mindre rent ørkenlandskab. I øst danner Jordanfloden, der strømmer gennem en dyb dal, en naturlig grænse med nabolandet Jordan.

Der er stor forskel på klimaet i de nordlige og sydlige områder – langs kysten er der tempereret middelhavsklima, mens det længere sydpå er typisk ørkenklima med store temperaturudsving og lidt nedbør hele året.

Historie

Området, hvor det nuværende Israel ligger, har været beboet i tusinder af år. Historien om Abraham, den ældste af de bibelske forfædre, er knyttet til dette område. Han spiller en central rolle i jødedom, kristendom og islam. Mange steder i landet betragtes derfor som hellige af både jøder, kristne og muslimer.

Flere forskellige imperier og folk har kontrolleret området gennem oldtidens historie. Jerusalem var centrum for det jødiske samfund, da romerne invaderede området. Dette udløste de romersk-jødiske krige, der førte til ødelæggelsen af Jerusalem i 70 e.Kr. og udvisningen af det jødiske folk. Efter at have været en del af Romerriget blev området invaderet af arabiske styrker i 600-tallet. Kontrollen over området varierede i løbet af de næste seks århundreder mellem kristne korsfarere og forskellige muslimske dynastier, før de tyrkiske mamelukker vandt kontrol i 1260. Området forblev under arabisk / tyrkisk styre indtil det osmanniske imperiums fald efter første verdenskrig. Derefter kom provinsen Palæstina (hvor nutidens Israel ligger) under britisk kontrol.

Som reaktion på øget forfølgelse af jøder i Europa i slutningen af 1800-tallet opstod en jødisk nationalistisk bevægelse: zionismen. Zionisterne ønskede at etablere en separat jødisk stat i Palæstina. Imidlertid opstod der voldelige konflikter mellem den eksisterende palæstinensiske befolkning og de jødiske indvandrere.

I 1948 blev staten Israel oprettet. Dette skete gennem krigsførelse og på bekostning af den palæstinensiske befolkning, der allerede boede i området. I løbet af de næste årtier udkæmpede Israel adskillige krige mod sine naboer, hvor Seksdageskrigen i 1967 indledte den nuværende besættelse af de palæstinensiske områder på Vestbredden og i Gazastriben. Besættelsen og konflikten fortsætter den dag i dag. Ny krig brød ud mellem Israel og palæstinenserne den 7. oktober 2023.

Læs mere om konflikten mellem Israel og palæstinenserne her

Samfund og politik

Israel har et parlamentarisk system, selv om det aldrig har vedtaget en forfatning. Knesset er navnet på Israels nationalforsamling. Det vælges for fire år ad gangen og har lovgivningsbeføjelser. De 120 medlemmer af Knesset vælger regeringen, som ledes af premierministeren. Premierministeren og regeringen har den udøvende magt. Præsidenten er statsoverhoved og udnævnes også af Knesset, men præsidentens rolle er symbolsk, og hans pligter er stort set ceremonielle.

Israel er et splittet samfund. Landets jødiske befolkning består af to hovedgrupper: Ashkenazi-jøderne, der immigrerede fra Europa, og de sefardiske jøder, der er af asiatisk og afrikansk oprindelse. Ashkenazi-jøderne dominerede den zionistiske bevægelse, der var central for oprettelsen af Israel, og er siden forblevet en politisk og kulturel elite i landet. Et af de store diskussionsemner i landet er, hvilken rolle jødedommen skal have i regeringsorganer og i samfundet. Der er store uenigheder mellem ortodokse og ikke-religiøse israelere.

Landets største mindretal er arabiske palæstinensere. De tilhører gruppen af palæstinensere, der forblev i landet efter oprettelsen af staten Israel, på trods af at Israel tvang mange palæstinensere til at flygte.

FN og flere menneskerettighedsorganisationer kritiserer Israel for at krænke palæstinensernes rettigheder, herunder gennem kolonisering, forfølgelse, apartheid og ulovlig besættelse.

Israel blev medlem af De Forenede Nationer den 11. maj 1949, og det er også medlem af en række specialiserede organisationer.

Økonomi og handel

Israel har gjort store teknologiske fremskridt og udmærker sig inden for produktion af kemiske produkter, plast og højteknologi. Højteknologiske produkter og tjenester har øget andre landes interesse for handel med Israel, og den vigtigste eksport er teknologi, diamanter og lægemidler.

Israel har et effektivt landbrug, og landet er verdens førende inden for landbrugsteknologi. Landet er stort set selvforsynende med hensyn til mad. Landbrugets betydning for økonomien er ganske vist faldet med tiden. Serviceindustrien tegner sig for størstedelen af produktionen og optager de fleste arbejdspladser. Landet har en masse turisme som følge af alle de historisk vigtige steder i området.

Omkring en femtedel af befolkningen er under den nationale fattigdomsgrænse på grund af høj indkomstulighed. Høje boligpriser og høje leveomkostninger bidrager til sociale uligheder. Israel bruger mange penge på militæret. Der er værnepligt for både mænd og kvinder, henholdsvis tre og to år, og til tider er hele 40 procent af statsbudgettet gået til forsvaret.

Kort over Israel