Island

Geografi

Island er en del af den midtatlantiske højderyg. Øens midte består af et plateau med høje bjerge og gletsjere. En tiendedel af Island er dækket af gletsjere. Kystområderne er fladere med mange fjorde. Øen ligger mellem to kontinentalplader, hvilket betyder, at landet har flere vulkaner, varme kilder og gejsere. I gennemsnit har Island vulkanudbrud hvert femte år. I 1963 blev den nye ø Surtsey dannet ved et stort undervandsudbrud.

Island ligger lige syd for polarcirklen, men Golfstrømmen betyder, at klimaet er relativt mildt. Landet har kølige somre og milde vintre, og de fleste havne er isfri.

De største miljømæssige udfordringer stammer fra jorderosion forårsaget af vind og overgræsning. Overhøstning har udslettet al naturskov på øen, hvilket også har bidraget til øget jorderosion. Det anslås, at sandsynligvis 30-40 procent af landet var skovklædt, før landet blev befolket. Island har en skovplan, der sigter mod at tidoble skovarealet fra de nuværende 1 procent inden 2100.

Historie

Island var sandsynligvis beboet af irske munke før år 800. De første permanente bosættelser ankom omkring 880. De fleste af dem, der rejste til Island i det 9. århundrede, var landflygtige eller flygtninge fra kongemagten i Norge. I det 9. århundrede blev der etableret et folkestyre i Island, kaldet parlamentet. Denne tidlige form for demokrati var unik i en global sammenhæng, da de fleste lande på dette tidspunkt var monarkier eller imperier. Omkring år 1000 blev det besluttet, at Island skulle være et kristent land.

I 1262 blev Island sat under norsk kontrol, da landet var økonomisk afhængigt af Norge. Da den norske magt faldt til fordel for den danske, blev Island en del af Danmark i 1536. En islandsk befrielsesbevægelse opstod gradvist, og i 1870 fik landet sin egen forfatning. I 1918 blev landet selvstændigt, men forblev i union med Danmark. Under Anden Verdenskrig overtog USA den militære kontrol over Island, da Danmark var besat af tyskerne. Efter en folkeafstemning blev Island helt uafhængigt i 1944. I 1950'erne indgik landet en aftale med USA om militær beskyttelse.

Samfund og politik

Island er en republik med præsidenten som den øverste leder. Præsidenten har kun lidt politisk magt og har mest ceremonielle opgaver. I henhold til forfatningen fra 1944 har landet en parlamentarisk regering baseret på demokrati og flerpartivalg. Statsministeren er regeringschef og udnævner regeringen.

Ligesom de andre nordiske lande har Island en lang tradition for socialdemokrati. Landet har et robust velfærdssystem med gratis uddannelse, et godt sundhedssystem og gode social- og velfærdsprogrammer. Den globale finanskrise i 2008 fik store konsekvenser for mange islændinge, og tilliden til politikerne blev drastisk svækket. Selvom Island har været i forhandlinger med EU, er planerne om EU-medlemskab indtil videre lagt på is.

Island er et af de mest lige samfund i verden. Landet har længe været en forkæmper for kvinders rettigheder. I 2010 var Island det første land i verden, der valgte en åbent homoseksuel premierminister. Landet var også det første i verden til at vælge en kvindelig præsident i 1980.

Økonomi og handel

Island var længe et af verdens rigeste lande. Økonomien var i høj grad baseret på fiskeindustrien, som stod for 60 procent af eksportindtægterne. I 1990'erne begyndte regeringen at liberalisere økonomien. Statsejede virksomheder blev solgt, og de største banker blev privatiseret. Den finansielle sektor voksede, og islandske banker etablerede sig i udlandet. Det skabte en meget høj økonomisk vækst.

Før finanskrisen ramte, havde de islandske banker en omsætning, der var tolv gange større end landets bruttonationalprodukt. Desuden havde bankerne en lige så stor udlandsgæld, fordi de havde optaget store lån i udlandet for at finansiere deres egne lån. Da finanskrisen ramte i 2008, kollapsede de tre største banker. Staten overtog bankerne i et forsøg på at stabilisere økonomien. Mange islandske virksomheder gik konkurs, valutaen faldt drastisk, og arbejdsløsheden steg. Island blev det første nordiske land, der modtog et nødlån på 2,1 milliarder dollars fra IMF. I løbet af 2010 stabiliserede økonomien sig igen, og landet har oplevet økonomisk vækst i årene siden. Væksten skyldes i høj grad turismen og fiskeindustrien.