Guinea–Bissau

Geografi

Guinea-Bissau er et lille land, der mest består af lavland med mange flodmundinger. Det højeste punkt er ikke mere end 300 meter over havets overflade. Ud over fastlandet består Guinea-Bissau af Bijagós-øerne. De tre største floder, Corubal, Gêba og Cachéu, danner store flodmundinger, før de løber ud i Atlanterhavet. I regntiden går floderne langt ud over deres bredder.

Mangroveskove vokser langs kysten, og der er tropisk regnskov på kystsletten. Indlandet er skovsavanne og savanne. Dyrelivet er mangfoldigt. Pattedyrene omfatter chimpanser og flere andre abearter, elefanter, bøfler, gazeller, dværgflodheste og leoparder. Landet har mindst 450 fuglearter.

De største miljøproblemer er knyttet til udnyttelsen af naturressourcerne. Skovrydning, udpining af jorden, overgræsning og overfiskeri truer biodiversiteten. Adgang til rent drikkevand er et stort sundhedsproblem og har indflydelse på spredning og overførsel af sygdomme.

Historie

Guinea-Bissau var i over 800 år en del af det mægtige ghanesiske rige. Efter Ghanas fald i 1230 overtog det vel så mægtige rige, Mali, kontrollen i regionen. I 1800-tallet blev Guinea-Bissau koloniseret af Portugal, efter lang tid med krig og konflikt. Portugal udnyttede naturressourcerne og undertrykte menneskene, og modstanden mod kolonimagten var stor.

I 1956 blev «Det Afrikanske Selvstændighedsparti for Guinea-Bissau og Kap Verde (PAIGC) grundlagt. PAIGC forsøgte at starte en fredelig bevægelse for selvstændighed, men efter en strejkeprotest i 1959 endte i et blodbad, ændrede gruppen strategi. I 1963 greb gruppen til våben, og der udbrød krig mod kolonimagten Portugal. Efter en lang og blodig krig erkendte Portugal landet som selvstændigt i 1974.

Efter Guinea-Bissau opnåede selvstændighed blev landet styret af flere diktatoriske regeringer med militær støtte fra Sovjetunionen og Østtyskland. Mod slutningen af Den Kolde Krig gennemgik landet en demokratiseringsproces med det første frie valg i 1994. Men dårlig økonomi og korruption førte til stigende utilfredshed, og i 1998 udbrød der borgerkrig.

Der blev holdt et demokratisk flerpartivalg i 1999, men det stoppede imidlertid ikke konflikten, og militæret tog magten i et kup lige efter. Siden har styringen af landet været præget af uroligheder, kupforsøg, militærkup og konflikt.

Samfund og politik

Guinea-Bissau er en republik. Præsidenten vælges for fem år ad gangen og kan genvælges én gang. Præsidenten udnævner premierministeren efter råd fra nationalforsamlingen, som er den lovgivende magt. Repræsentanterne vælges for 4 år. Det er først for nylig, at en præsident har afsluttet sin fulde embedsperiode.

Interne stridigheder inden for de politiske partier, mellem etniske grupper og inden for militæret fører ofte til demonstrationer og optøjer.

På trods af sin størrelse er Guinea-Bissau et land med mange forskellige etniske grupper, sprog og religioner.

Det anslås, at næsten to ud af tre indbyggere lever i absolut fattigdom i Guinea-Bissau. Børnedødeligheden er høj, og landet har en af de laveste gennemsnitlige levealdre i verden. Kvindernes stilling i samfundet varierer mellem de etniske grupper. I nogle grupper har kvinder minimale rettigheder og er stærkt undertrykte, mens kvinder i andre grupper har en stærkere position i samfundet.

Guinea-Bissau blev medlem af FN den 17. september 1974 og er desuden medlem af en række af FN's særorganisationer, andre internationale organisationer (bl.a. Verdenshandelsorganisationen) og en række regionale organisationer og samarbejdsorganer som Den Afrikanske Union (AU) og Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS).

Økonomi og handel

Guinea-Bissau har begrænsede naturressourcer og er stærkt afhængig af international bistand. Den politiske uro i landet i de sidste 50 år har i høj grad bidraget til at gøre økonomien sårbar på mange måder. Eksport af cashewnødder er den vigtigste indtægtskilde for landet. Afhængigheden af denne ene industri gør landets økonomi særligt sårbar over for prisændringer på verdensmarkedet. Andre indkomstskabende industrier omfatter produktion af kokosnødder, palmekerner, jordnødder og bomuld, ris, majs, kassava og søde kartofler.

Guinea-Bissau har rige fiskeressourcer, og indtægterne herfra kan med tiden blive landets vigtigste indtægtskilde. Indtægterne fra fiskeriet kommer hovedsageligt fra salg af fiskerettigheder til EU.

Siden 2000'erne er Guinea-Bissau blevet en vigtig mellemstation for narkosmugling til Europa.

Den reelle økonomiske vækst faldt til 3,5% i 2022, ned fra 6,4% i 2021. Dette var drevet af forstyrrelser i forsyningskæden og reduceret efterspørgsel og økonomisk aktivitet, forårsaget af foranstaltninger og politikker under COVID-19-pandemien.