Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Conakry
Etniske grupper: Peuhl 33,4%, malinke 29,4%, soussou 21,2%, guerze 7,8&, kissi 6,2%, toma 1,6%, andre 0,4% (2018)
Sprog: Fransk, indfødte sprog
Religion: Muslimer 89,1%, kristne 6,8%, animister 1,6% andre/ateister 2,5% (2014)
Befolkningtal: 13 497 237 (2021)
Styreform: Republik
Areal: 245 860 km2
Valuta: Guineanske Franc
Bruttonationalindkomst per indbygger: 3 187 PPP$
Nationaldag: 2. oktober

Geografi

Guinea er et lille land på vestkysten af det afrikanske kontinent. Naturen er meget varieret med floder, dybe dale, sletter, regnskove mangroveskove. Længst mod syd ligger bjergmassivet ”Nimba”, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Der er flere truede arter her, som ikke lever andre steder. Klimaet i Guinea er tropisk, men varierer afhængigt af højden. Langs kysten og i hovestaden Conakry regner det meget, i sær i juli og august.

På trods af meget nedbør er adgang til rent drikkevand et problem i Guinea. Affald fra dyrket jord, skovrydning og dårlig infrastruktur er hovedårsagerne til, at vandet bliver forurenet. Andre miljøproblemer i Guinea er knyttet til udvikling og dyrkning af sårbare naturområder.

Historie

De første spor af mennesker i Guinea stammer fra omkring 4000 f.Kr. Den første dokumenterede historie begynder omkring 800 e.Kr. da Susu- og Malinké folkene kom ind fra nord og øst og drev Baga-folket ud mod kystområderne. Indtil de 16. århundrede var Guinea en del af flere forskellige store vestafrikanske kongeriger. I 1890 blev Guinea koloniseret af Frankrig efter langvarig konflikt mellem kolonimagten og den lokale befolkning.

Fra Guinea blev en selvstændig republik i 1958 og indtil 1991 vekslede landet mellem at være en marxistisk etpartistat og et militærdiktatur. Manglen på fungerende demokratiske strukturer gjorde overgangen fra diktatur til demokrati meget vanskelig, og krig, konflikt og stor fattigdom fortsatte. Det var først i 2010, at det første demokratiske præsidentvalg blev afholdt.

I 2000’erne blev landet involveret i flere konflikter med nabolandene og langs grænseområderne. I 2014 blev Guinea hårdt ramt af et stort ebolavirusudbrud i regionen, og landet har også haft flere tilfælde af virussen senere.

Samfund og politik

Guinea er en republik, hvor præsidenten har den formelle magt. Præsidenten vælges for 6 år ad gangen og kan genvælges én gang. Den udøvende magt ligger hos premierministeren hos regeringen, men indsættelsen skal godkendes af præsidenten og han har dermed uforholdsmæssigt store beføjelser. Den lovgivende magt er Nationalforsamlingen og vælges for fem år.

I 2020 ændrede den siddende præsident forfatningen efter at have siddet i to perioder. Den nye forfatning forlængede præsidentperioden til 6 år, hvilket annullerer tidligere præsidentperioder. På den måde kunne præsidenten vælges for yderligere 6 år sammen med nyvalg på landsmødet. Oppositionen boykottede valget og gadeoptøjer og protester fulgte. FN er gået ind for at mægle mellem parterne på grund af beskyldninger om snyd og vold. EU og USA har efterfølgende kritiseret folkeafstemningen og nationalforsamlingsvalget for manglende gennemsigtighed og uoverensstemmelser i antallet af stemmer ved præsidentvalget.

Efter mange års konflikt, politisk uro, korruption og dårlig forvaltning, ligger Guinea lavt på FN’s udviklingsindeks. Det anslås, at næsten halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Den grundlæggende infrastruktur er dårligt udviklet, især uden for storbyerne. Dette har sammen med et mangelfuldt sundhedssystem resulteret i, at Guinea har høj børnedødelighed, høj underernæring blandt unge og et stort problem med infektion og spredning af sygdomme. Sygdomme som malaria, tuberkulose, polio og kolera forekommer hyppigt.

Undertrykkelse af kvinder er almindelig i Guinea, og børneægteskaber er udbredt. Vold mod kvinder er også almindeligt, og selv om kvindelig kønslemlæstelse er forbudt ved lov, forekommer det stadig.

Økonomi og handel

Guinea er meget rig på naturressourcer, især mineraler. Landet har over halvdelen af verdens bauxitreserver. De vigtigste eksportvarer er bauxit, aluminium, guld og diamanter. Efter langvarig korruption og politik er landets naturressourcer blevet forvaltet dårligt og har ikke været til gavn for befolkningen. I de senere år er Guineas økonomi dog forbedret betydeligt. Forbedret elforsyning, øgede investeringer i minedrift og landbrug samt international bistand fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond har hjulpet økonomisk udvikling i landet.

Størstedelen af befolkningen arbejder i landbruget som småbønder. De eksporterer råvarer som bananer, kaffe, ananas, palmeolie, jordnødder, citrusfrugter og grøntsager. Urolighederne og kampene i grænseområderne Sierra Leone og Liberia skaber imidlertid usikkerhed og fører til tab af udenlandske investeringer.