Gabon

Sist oppdatert: 10.02.2023

Gabon er en republik i det vestlige centrale Afrika. Landet er et af de mest velstående i Afrika. Vidste du, at Gabon har været beboet i over 400.000 år? Ifølge UNESCO er der beviser for menneskelig eksistens her fra den ældste del af stenalderen. Her er alt, hvad du bør vide om Gabon.

Foto: Unsplash/Ralph Messi

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Libreville
Befolkning: Gabonesere 80,1%, camerounere 4,6%, maliere 2,4%, beninere 2,1%, tildelt gabonesisk statsborgerskap 1,6%, togolesere 1,6%, senegalesere 1,1%, congolesere (Brazzaville) 1%, andre 5,5% (2012)
Sprog: De taler omkring 40 forskellige sprog i Gabon: Fransk (officielt), Fang, Myene, Nzebi, Bapounou/Eschira og Bandjabi er de største
Religion: Romersk-katolske 42,3%, protestanter 12,3%, andre kristne 27,4%, muslimer 9,8%, animister 0,6%, andre 0,5%, uspesifisert 7,1% (2012)
Befolkningstal: 2 436 566 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 267 667 Km2
Valuta: Centralafrikansk CFA- franc
Bruttonationalindkomst per indbygger: 16 471 PPP$
Nationaldag: 17. august

Geografi

Gabon ligger i det vestlige centrale Afrika, ved Guineabugten på begge sider af ækvator. Topografien kan opdeles i tre: kysten, ådalene og det indre plateau. I vest mod kysten er der mangroveskove, savanne, floddeltaer og sandstrande. I øst ligger et bredt indre plateau dækket af regnskov og savanner. Derudover skærer dybe frodige dale sig gennem det indre plateau, hvor landets længste flod, Ogooué, og alle dens bifloder løber.

Omkring tre fjerdedele af landet har tropisk regnskov. Klimaet er fugtigt og varmt hele året rundt. Det er regntid fra midten af ​​januar til maj, og fra oktober til midten af ​​december.

Gabon har arbejdet aktivt for at bevare landets rige naturlige mangfoldighed. I dag er omkring 11 procent af området beskyttede nationalparker, men skovrydning er stadig et problem. Især skovområder omkring byer og landsbyer ødelægges af ulovlig skovhugst til landbrug eller tømmer.

Landets rige dyreliv er truet af ulovlig jagt, og emissioner fra landets olieindustri har ført til beskadigede floder, vand og kystområder.

Historie

Gabon indeholder nogle af verdens ældste spor af forhistorisk menneske. Ifølge UNESCO er der beviser for menneskelig eksistens fra den ældste del af stenalderen (paleolitikum) i Gabon.

Gabon har været beboet af pygmæer i over 7.000 år. I det 16. århundrede immigrerede andre folkegrupper til områderne omkring mundingen af ​​Ogooué-floden og den sydvestlige del af landet. 200 år senere immigrerede den største nuværende etniske gruppe i Gabon, Fang-folket, fra Cameroun. I dag består Gabons befolkning af mere end 40 etniske grupper.

Portugisiske sømænd har handlet med elfenben, slaver og tømmer fra Gabon siden det 15. århundrede. Portugiserne opererede fra øer ud for kysten og etablerede aldrig en stor koloni på fastlandet. Indtil det 20. århundrede blev landets ressourcer udnyttet af franske, hollandske og britiske handelsmænd. Mange af de lokale indbyggere blev tvunget til slaveri indtil slutningen af ​​det 19. århundrede.

I 1843 byggede franske missionærer et fort ved Ogooué-floden, og der blev etableret en koloni for undslupne og befriede slaver. Byen, der voksede op omkring fortet, fik navnet Libreville (Liberty City), og er i dag landets hovedstad. Ud over det 19. århundrede blev området langsomt koloniseret af Frankrig, og i 1897 blev Gabon en del af Fransk Congo. I 1946 blev Gabon et fransk oversøisk territorium, og i 1958 fik kolonien internt selvstyre i det franske samfund. Landet blev fuldstændig uafhængigt i 1960.

Siden 1967 har politik været styret af den samme familie og deres parti. Omar Bongo var præsident fra 1967 til sin død i 2009, hvor hans søn Ali Bongo Ondimba tog over. Over tid er rigdom og magt blevet koncentreret omkring en lille elite. På grund af dette blev Ali Bongo afsat ved et militærkup den 30. august 2023.

Samfund og politik

Gabon er en republik, hvor præsidenten er statsoverhoved, regeringschef og øverstkommanderende for militæret. Præsidenten vælges ved almindelige valg for syv år og kan genvælges. Regeringen er udpeget af og er ansvarlig over for præsidenten.

Præsidentens magt er praktisk talt ubegrænset. Kritikken af ​​regimet er begrænset af, at offentlige forsamlinger ikke er tilladt. Fredelige demonstranter eller kritiske journalister risikerer anholdelse.

Samfundet bærer fortidens præg som en fransk koloni. Rets- og uddannelsessystemet er indrettet som det franske, og de politiske bånd til Frankrig har indtil nu været tætte. Landet er præget af traditionelle normer og regler. Det er almindeligt at bo sammen i storfamilier, og det er almindeligt at have mange børn.

Landet kæmper med store forskelle mellem rig og fattig, selvom Gabon er en af ​​Afrikas førende olieeksportører med hurtig økonomisk udvikling.

Gabon blev medlem af FN den 20. september 1960, og er medlem af flere af FN's specialorganisationer, Verdenshandelsorganisationen, Den Afrikanske Union (AU) og Cotonou-aftalen.

Økonomi og handel

Gabons økonomi er baseret på eksport af olie. Store naturressourcer og en lav befolkning har gjort Gabon til et af de afrikanske lande syd for Sahara med det højeste bruttonationalprodukt per indbygger.

Udvinding og eksport af råolie ud for kysten er meget vigtig for landets økonomi og udgør over 70 procent af de samlede eksportindtægter. Denne eksport gør landet sårbart over for udsving i priserne på verdensmarkedet. For eksempel var prisen på råolie lav i begyndelsen af ​​2000'erne, og landet kom ind i en dyb økonomisk krise. Siden er prisen steget, men landet er stadig sårbart. Eksport af træ og mineraler er de næstvigtigste industrier for landets økonomi.

Trods naturressourcerne er rigdommen meget ulige fordelt, og kommer ikke borgerne til gode. Omkring en tredjedel lever under den nationale fattigdomsgrænse.

Størstedelen af ​​befolkningen lever af landbrug til eget forbrug. Landbruget er underudviklet og bidrager kun lidt til landets bruttonationalprodukt, og landet skal også importere mange fødevarer og flere forbrugsgoder. På trods af importen har landet et handelsoverskud (de eksporterer mere end de importerer) takket være olien.

FN rollespil 

I skoleåret 2023/24 tilbyder FN-foreningen et rollespil, hvor eleverne skal simulere Sikkerhedsrådet for at forsøge at løse en konflikt (konflikten i Mali). Gabon er medlem af Sikkerhedsrådet, og de følgende afsnit er information relateret til dette spil.

Læs mere om FN's rollespil her.

Udenrigspolitik og relationer til andre lande i Sikkerhedsrådet 

Gabon er en republik i Centralafrika, og var tidligere en fransk koloni. De opnåede selvstændighed i 1960, men har haft et særligt tæt forhold til Frankrig. De har været medlem af FN siden 1960, og er også medlem af Den Afrikanske Union (AU).

Gabon fører en neutralitetspolitik. De ønsker dialog i internationale relationer og ønsker at anerkende begge parter i lande, der oplever splittelse. De har ofte taget rollen som brobyggere i forskellige afrikanske konflikter, og er også meget involveret i FN's fredsbevarende operationer i Afrika.

Landet er rigt på naturressourcer, og olie og gas er de vigtigste eksportprodukter for Gabons økonomi. De vigtigste markeder for Gabons eksport er Frankrig, USA og Kina, som alle har sikret sig faste pladser i Sikkerhedsrådet. Det kan betyde, at det er vigtigt for Gabon at bevare et godt forhold til disse lande, men det er stadig muligt at være uenig med dem i Sikkerhedsrådet.

Tips

I, der spiller Gabons delegation i FN-rollespillet, er kritiske over for dem, der sidder i regeringen i Mali i dag, og som tog magten ved et militærkup. Du mener, det er meget vigtigt, at et nyt landsvalg gennemføres på en ordentlig måde, og du vil gerne se det gjort hurtigst muligt. Selvom man forstår dem, der tog magten, når de siger, at det er svært at holde valg, indtil det er sikkert nok i landet, så undrer man sig også over, om de bare forsøger at udskyde valget, fordi de ikke vil risikere at miste magten. Loven i Mali siger, at de ikke selv kan stille op til valg.

Det kræver meget organisering at afholde et landsvalg. Du er bekymret over, hvordan Mali agter at organisere valget uden hjælp fra FN's fredsbevarende operation MINUSMA, som er på vej ud af Mali.

Som Gabons delegation er du kritisk over for Wagner-gruppen, som Mali har inviteret ind i landet for at hjælpe med at bekæmpe terrorgrupper. Du anerkender behovet for at bruge militær magt mod voldelige oprørsgrupper og forstår, at Mali har inviteret de russiske lejesoldater ind. Samtidig vil du understrege, at der ikke er nogen militær løsning alene. Der skal tages mere hensyn til politiske, sociale og økonomiske forhold, og løsningen skal findes gennem dialog og forhandlinger, især med de etniske grupper i det nordlige Mali. Gabon vil spille en rolle i Sikkerhedsrådet, som forsøger at finde en balance mellem mange forskellige hensyn.

I, der er delegerede fra Gabon, vil også gerne bruge Sikkerhedsrådets møde til at påpege den vanskelige humanitære situation i Mali. Mindst to tredjedele af indbyggerne i Mali betragtes som fattige. Konflikt, klimaforandringer og corona-pandemien har givet civilbefolkningen store udfordringer. Du mener, at nødhjælp er nødvendig, men også at fredsbevarende initiativer skal arbejde med de bagvedliggende årsager til konflikt. I den forbindelse er det særligt vigtigt at forbedre forholdene for børn, unge og kvinder, mener Gabon. Blandt andet skal unge mænd og drenge have alternativer til den indkomst og tilknytning, som de islamistiske ekstremistiske grupper kan tilbyde. Dette gælder især i de nordlige og centrale dele af Mali. For freden vil det også være helt afgørende, at myndighederne i Mali anerkender og omfavner den etniske, regionale og politiske mangfoldighed i Mali, efter din mening. Gabon vil kunne opfordre Sikkerhedsrådet til at støtte regionale initiativer for at skabe bedre statsadministration, sikkerhed og stabilitet.

Du er oprigtigt bekymret for, at det vigtige arbejde med at udvikle alle dele af Malis store landområde bliver vanskeligt, nu hvor Mali har bedt FN's fredsbevarende operation MINUSMA om at forlade landet. Både statsansatte og mange hjælpeorganisationer har været helt afhængige af FN-fly for at komme rundt i Mali med personale, udstyr og nødhjælp. Hvordan agter Mali at fortsætte med at udvikle landet uden hjælp fra FN?

Gabon er positiv over for forslag om, at Den Afrikanske Union (AU) kan stille med en fredsbevarende styrke i Mali. For at styrken skal være så effektiv som muligt, er det afgørende, at den er finansieret af FN. På mødet kan der være nogen, der er bekymrede for korruption i AU eller andre problemer med at håndtere penge. Så husk, at AU er en traditionsrig organisation med yderst kompetente medarbejdere og gode systemer, der hele tiden udvikles og forbedres. AU har mange projekter og håndterer dagligt store pengestrømme. Du er sikker på, at FN og AU sammen formår at skabe et kontrolsystem, der lever op til alle krav til sikker finansiering.

Generelt synes du, at ideen om en styrke fra AU er meget god, fordi AU kender godt problemerne i Mali og vil hurtigt kunne træde til med hjælp. De andre afrikanske medlemmer af Sikkerhedsrådet, Ghana og Mozambique, synes også, det er en god idé, så tal med dem. Støt hinandens budskaber, og byd flere mennesker velkommen til at slutte sig til holdet.

Disse tips er tænkt som en starthjælp til at forstå det land, du vil repræsentere. Men det er vigtigt, at du ikke føler dig bundet af det, der står her. Når du udfører FN-rollespillet, er du landet, og du er fri til at argumentere, som du vil.

Kort over Gabon