Frankrig

Sist oppdatert: 13.02.2023

Frankrig er arealmæssigt Europas tredjestørste stat. Vidste du, at Frankrig også er et af verdens mest besøgte lande? Hvert år besøger omkring 80 millioner turister landet. Her er alt, hvad du bør vide om Frankrig.

Foto: Unsplash/Vagabiondo

Flag

Nøgletal og Fakta

Hovedstad: Paris
Etniske grupper: På fastlandet er de fleste keltere og latinere. Der er også mange teutoniske, slaviske eller nordafrikanske (algeriske, marokkanske, tunesiske), indokinesiske og baskiske minoriteter. I de oversøiske regioner og samfund er de fleste af afrikansk afstamning, europæisk afstamning eller en blanding af flere baggrunde. Der er også mange mennesker af østindisk, kinesisk og indfødt/indisk afstamning her.
Sprog: Fransk (officiel) 100%, regionale dialekter og sprog (provencalsk, bretonsk, alsacisk, korsikansk, catalansk, baskisk, flamsk, occitansk).
Religion: Romersk-katolske 47%, muslimske 4%, protestanter 2%, buddhister 2%, ortodokse 1%, jødiske 1%, ikke-religiøse 33%, uspecificeret 9%. NB: Frankrig opretholder en tradition for sekularisme og har ikke officielt indsamlet data om religiøst tilhørsforhold siden folketællingen i 1872, så statistikker kan være unøjagtige
Befolkningstal: 64 756 584 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 594 087 km2
Valuta: Euro
Bruttonationalindkomst per indbygger: 55 493 PPP$
Nationaldag: 14. juli

Geografi

Frankrig er et land i Vesteuropa, der strækker sig fra Middelhavet til Nordsøen og fra Rhinen til Atlanterhavet. Det grænser op til Storbritannien, Belgien, Luxembourg, Tyskland, Schweiz, Italien, Monaco, Andorra og Spanien.

Inklusive Korsika, som er en middelhavsø, dækker Frankrigs "fastland" et areal på 551.695 kvadratkilometer. Dette område kaldes ofte "la Métropole", eller "France métropolitaine". Fastlandet har en sekskantet form, som har givet Frankrig det franske tilnavn l'hexagone ("sekskanten").

Landet har også en samling af øer og territorier i Nordamerika, Caribien, Sydamerika, det vestlige og sydlige Indiske Ocean, Stillehavet og Antarktis. Det betyder, at Den Franske Republik også deler grænser med Brasilien, Surinam og Holland.

Fastlandet kan opdeles i tre geologiske hovedregioner: lavlandsområderne i nordvest, højlandet i Centralmassivet i syd og bjergkæderne i Pyrenæerne og Alperne i sydvest og sydøst. Landskabet krydses af de store floder Rhône, Loire og Seine. Disse har været vigtige transportruter i mange århundreder. Kysterne mod Atlanterhavet og Middelhavet består af klipper og lange sandstrande, og har mange havne, hvor store handelsbyer er vokset frem. Fastlandet har et mildt, fugtigt klima med små årlige temperaturudsving i den vestlige og nordlige del af landet. I den nordlige del af landet er klimaet typisk nordatlantisk, med meget nedbør hele året rundt. Længere sydpå i landet er der et mere middelhavsklima, med mindre nedbør og varmere somre.

Efter mange år med uregulerede udledninger fra industrien er store dele af drikkevandskilderne i landet stærkt forurenede. Emissionerne har også ført til sur nedbør og nedsat luftkvalitet i de større byer. Frankrig er blandt de lande i verden, der udleder mest CO2, men miljøarbejdet har gjort store fremskridt i det sidste årti. Franske myndigheder har nu – i overensstemmelse med Paris-aftalen – lovet at reducere udledningen af ​​drivhusgasser med 1,5 % årligt.

Frankrig er opdelt i 18 regioner og 101 departementer. 13 af disse er placeret i Europa, og fem er placeret i andre dele af verden.

I forbindelse med Frankrigs forfatning fra 1946 blev de franske kolonier Guadeloupe (som i en kort periode fra 1813 til 1814 var svenske), og Martinique i Caribien, Fransk Guyana i Sydamerika og Réunion i Det Indiske Ocean "oversøiske departementer". I 2003 fik de også status som regioner. I 2011 fik Mayotte samme status. Alle de oversøiske regioner har tropisk klima, men varierende regnsæsoner og temperaturændringer, da de er placeret i meget forskellige dele af verden.

Udover de 18 regioner består Den Franske Republik af de oversøiske samfund i Fransk Polynesien, Saint-Barthélemy, Saint-Martin (som er delt mellem Holland og Frankrig), Saint-Pierre og Miquelon og Wallis- og Futuna-øerne, de to oversøiske territorier af Îles éparses i Det Indiske Ocean og de franske sydlige territorier og Ny Kaledonien - som har særlig status. Ny Kaledonien hører til Frankrig, men har omfattende internt selvstyre. Siden 1986 har FN's komité for afkolonisering optaget Ny Kaledonien på FN's liste over ikke-selvstyrende områder.

Historie

For mange franskmænd begynder deres lands historie med gallerne; et keltisk folk, der omkring 1.000 f.Kr. vandrede over Rhinen og ind i det område, vi i dag kender som Frankrig. Området, de boede i, blev indlemmet i Romerriget i 50 fvt. Efter Romerrigets fald i det fjerde århundrede overtog frankerne magten i området. Dette førte til Frankerriget under Karl den Store i det 8. århundrede. Imperiet blev delt mod slutningen af ​​det 9. århundrede, og Frankrig blev delt i flere mindre kongeriger, der var i konstant konflikt med hinanden. I flere hundrede år var der en klar skelnen mellem det sydlige og det nordlige område. Først efter Hundredårskrigen mod England (1337-1453) blev Frankrig forenet som en mere eller mindre samlet stat.

Efter reformationen i 1500-tallet blev landet kastet ud i mange religionskrige, som blev afløst af den franske revolution i 1789, hvor titusindvis af mennesker blev dræbt. Revolutionens ideer om frihed, lighed og broderskab påvirkede hele Europa og fik globale konsekvenser. Et par år senere udnævnte Napoleon sig selv til kejser af Frankrig.

En af Napoleons første – og nok vigtigste – kampe, som alt for få lærer i skolen, er Den Haitianske Revolution (La révolution haïtienne eller guerre de l'indépendance), som var et vellykket oprør af selvemanciperede mennesker i slaveri mod de Fransk kolonistyre i Saint-Domingue, som nu er landet Haiti. Oprøret begyndte den 22. august 1791 og sluttede i 1804 med den tidligere kolonis uafhængighed. Den 18. november 1803 konfronterede og besejrede den indfødte hær i Saint-Domingue (Haiti), ledet af Jean-Jacques Dessalines, Napoleons franske ekspeditionshær. På det tidspunkt var Napoleon Europas "regerende herre", og dette afgørende øjeblik viste, at hans hær ikke var i stand til at modstå anstrengelserne fra et folk, der var fast besluttet på at gribe deres frihed.

Desværre har Haiti måttet lide, fordi de vandt i revolutionen mod Frankrig. To årtier senere vendte franske krigsskibe tilbage og truede et folk, der havde betalt for deres frihed i blod, og stillede et ultimatum: Betal igen, i svimlende mængder kolde hårde kontanter, eller forbered dig på krig.

I generationer har efterkommerne af de slavegjorte betalt efterkommerne af deres tidligere slaveherrer og slavehandlere med penge, der kunne have været brugt til at bygge skoler, veje, klinikker eller en levende økonomi. The Times vurderer, at den pris, Haiti har måttet "betale tilbage" til Frankrig for sin frihed i løbet af 64 år, er omkring 560 millioner dollars i dag, eller over 6 milliarder kroner. Det har betydet, at Haiti har haft begrænsede økonomiske muligheder lige siden.

Napoleon førte også en række krige mod andre europæiske magter, og hans endelige nederlag var i slaget ved Waterloo i 1815.

Under en ny revolution i 1870 blev monarkiet afskaffet. Samtidig blev der indført store sociale reformer, og Frankrig blev en førende industrimagt med flere kolonier, især i Afrika. Landet deltog på den sejrende side i begge verdenskrige, selvom de menneskelige og økonomiske tab var store. I efterkrigstiden er Frankrig forblevet et vigtigt land i både europæisk og international politik.

Man ser også mere og mere, at mange lande, der tidligere var kolonier i dag, ønsker mindre med Frankrig at gøre, grundet en kompliceret historie, "uretfærdig" indblanding og indflydelse i national politik. Frankrig kritiserede ofte for sit "kvælertag" på Afrikas økonomi.

Samfund og politik

Frankrig har en semi-præsidentiel regering, som er en blanding af præsidentiel regering og parlamentarisme. Præsidenten er statsoverhoved og styrer meget af regeringens politik, udover at han kan udpege og afskedige regeringen. Parlamentet kan også vælte regeringen, men ikke præsidenten, som er direkte valgt af folket. Præsidentvalg afholdes hvert femte år.

Fransk politik har længe været præget af moderate højre- og venstrefløjsalliancer, som på skift har præsident- og regeringsmagten. I de senere år har dette ændret sig. De to hovedmodstandere ved valget i 2017 og 2022 var ikke de traditionelle partier, men det yderste højreparti Nasjonal Samling (tidligere Nasjonal Front) og et nyt midterparti, La République en Marche, med Emmanuel Macron i spidsen. Macron vandt valget i 2017 og blev genvalgt i 2022.

Macrons sejr ved præsidentvalget har haft konsekvenser for fransk politik. I håb om at gøre oppositionspartierne mindre truende under valget, har Macron skubbet dem til yderpunkterne af den politiske akse. Dette har ført til, at vælgerne har henvendt sig til ekstremistiske partier for at udtrykke deres utilfredshed med Macrons styre, og skabt øget polarisering i befolkningen og politikken.

Statsapparatet i Frankrig har traditionelt haft en stærk rolle, og den offentlige sektor er meget stor. Det er dyrt for staten, men betyder også, at Frankrig har et af verdens bedste sundhedssystemer. Landet har en af ​​Europas største immigrantbefolkninger, og i flere af de større byer kæmper myndighederne med integrationen. Terrorangreb i 2015 og 2016 har styrket myndighedernes overvågning af befolkningen, hvilket flere menneskerettighedsorganisationer har kritiseret. Højreekstremistiske ideologier, fremmedhad og øget fjendtlighed over for muslimske og jødiske grupper er steget i de senere år. Racisme er udbredt i Frankrig, selv i dag.

Frankrig var en af ​​grundlæggerne af FN (med fast sæde i FN's Sikkerhedsråd), og er medlem af en række af FN's specialorganisationer og forsvarsalliancen NATO. Frankrig var også en af ​​grundlæggerne af EU.

Økonomi og handel

Frankrig er en af ​​verdens største økonomier. Traditionelle industrier som tekstilproduktion og ståludvinding har i de senere år givet plads til højteknologi, computerindustrien og rumteknologi. Derudover udgør turismen en væsentlig del af økonomien. Frankrig er et betydeligt turistland, hvor især Paris, Alperne, Rivieraen og Pyrenæerne tiltrækker turisttrafik.

Varieret landbrug gør Frankrig til en af ​​verdens største eksportører af landbrugsvarer. Landet er verdens største eksportør af vin, og blandt de største eksportører af hvede, byg og sukkerroer. Frankrig er også selvforsynende med de fleste landbrugsprodukter, med undtagelse af tropiske afgrøder. De vigtigste importvarer er maskiner og transportudstyr, råvarer og halvfabrikata.

Ikke desto mindre har Frankrig kæmpet økonomisk siden starten af ​​2010'erne. Efter finans- og eurokrisen er den økonomiske vækst stagneret, mens arbejdsløsheden er steget. Et stærkt reguleret arbejdsmarked anses af nogle for at være en årsag. Derfor har regeringer i de senere år investeret i at deregulere arbejdsmarkedet og forsøgt at gøre økonomien mere konkurrencedygtig, især under præsident Macron. Frankrig blev også særligt hårdt ramt under corona-pandemien, som førte til, at hundredtusindvis af mennesker mistede deres job.

Kort over Frankrig