Fiji

Geografi

Fiji er en øgruppe med over 300 øer, hvoraf godt 100 er permanent beboede. Landet er den mest folkerige af østaterne i Stillehavet. De største øer er af vulkansk oprindelse, mens mange af de mindre er flade koraløer (atoller), der er rejst op af havet. Fiji har et tropisk maritimt klima med meget regn. Den sydøstlige passatvind modererer den fugtige varme og holder temperaturen stabil hele året.

Fiji er ekstremt sårbart over for klimaændringer, og er derfor stærkt involveret i den globale kamp mod dem. Mange af øerne ligger få meter over havets overflade og er i fare for at forsvinde, når havniveauet stiger. Fordi atollerne er flade, kan en lille havstigning få store områder til at forsvinde under vandet. Desuden trænger saltvandet ned i jorden og ødelægger frugtbar jord og grundvand. Klimaforandringerne fører også til mere ekstremt vejr, og de seneste år har Fiji oplevet flere tørkeperioder, samt flere orkaner og cykloner. Højere havtemperaturer truer koralrevene omkring øerne, og en stigning på blot én grad er nok til, at korallerne dør. Som følge heraf mister mange fisk deres levesteder, og mennesker mister en vigtig fødekilde. Luften i landet er præget af forurening som følge af afbrænding af affald og køretøjer. Skovr​​​​​​​ydning og jorderosion som følge af slash-and-burn landbrug skaber også miljøproblemer og truer den biologiske mangfoldighed.

Historie

Størstedelen af ​​Fijis øer blev dannet gennem vulkansk aktivitet, der begyndte for omkring 150 millioner år siden. Fijis oprindelige befolkning kom fra de nordlige øer i Melanesien for over 3.500 år siden og kaldes Itaukei. I slutningen af ​​det 18. århundrede begyndte europæerne at forhandle med befolkningen, og næsten tømme øerne for sandeltræ, i bytte for skydevåben. Handel med europæerne førte til adskillige stammekrige i det 19. århundrede. Disse krige førte til at Bau-riget voksede, indtil hele Fiji blev forenet i en kort periode fra 1871-74. Herefter var landet en britisk koloni indtil 1970. Efter uafhængigheden blev Fiji en del af Commonwealth of Nations.​​​​​​​

Da Fiji blev en britisk kolo​​​​​​​ni, var aftalen, at briterne og andre europæere ikke måtte bruge befolkningen som arbejdskraft, og briterne tog kontraktarbejdere med fra Indien. Da kontraktarbejdssystemet sluttede i 1916, forblev mange indere i kolonistaten. Den oprindelige fijianske befolkning havde levet under bedre sociale og økonomiske forhold end den indiske befolkning, hvilket førte til utilfredshed.

Den etniske konflikt mellem fijian​​​​​​​ere og indere har været meget synlig i politik gennem årene som selvstændig stat. Efter uafhængigheden regerede fijianernes Alliance Party, indtil de tabte valget i 1987. Indere fik derefter flertal i parlamentet for første gang, men regeringen blev straks væltet ved et militærkup. Herefter emigrerede mange indere.

Siden har der været tre andre militærkup, hvoraf det sidste fandt sted i 2006. Efter seks års militærdiktatur blev Fiji tvunget til at demokratisere regimet. Ikke desto mindre blev det lovgivet, at militæret ikke kunne straffes for de menneskerettighedskrænkelser de begik. Det ​​​​​​​første demokratiske valg i otte år blev afholdt i 2014, og partiet "Fiji først" vandt med et solidt flertal. Partiet vandt også i 2018.

Samfund og politik

Fiji er en demokratisk republik med en præsident og en premierminister, hvor premierministeren har den reelle magt. Fiji har et parlamentarisk system, hvor den lovgivende magt ligger hos Nationalforsamlingen. Nationalforsamlingen vælger også præsidenten for tre år ad gangen. Statsministeren er regeringschef og vælger regeringer baseret på medlemmer fra nationalforsamlingen.​​​​​​​

Landet har haft fire forskellige forfa​​​​​​​tninger siden 1970, og den sidste blev vedtaget i 2013. Tidligere forfatninger gav de etniske fijianere fordele i forhold til den indiskfødte befolkning, men den nuværende forfatning siger, at alle borgere er lige for loven, uanset etnicitet. Fijis politik er præget af etniske skel mellem indfødte fijianere og indere. Førstnævnte er ved magten og er i flertal, og der er ringe sandsynlighed for, at inderne får politisk indflydelse. Militæret har meget politisk magt, og lederne af de tre store politiske partier har en baggrund fra militæret. Derudover er korruption et stort problem i politiet.

I forhold til landets størrelse har F​​​​​​​iji en meget høj deltagelse i FN's fredsbevarende operationer. Dette blev tidligere kritiseret af Australien og New Zealand på grund af det militære diktatur i landet. Fra 2020 er over en ottendedel af militæret udstationeret på missioner i udlandet.

Fiji er et af de mest veludviklede samfund blandt de små østater i Stillehavet, men politisk uro har bidraget til øget fattigdom og øget arbejdsløshed. Efter at ​​​​​​​Fiji blev et demokrati i 2014, har flere mennesker fundet arbejde, men alligevel lever hver ottende beskæftiget i fattigdom.

Økonomi og handel

Med smuk natur og klart vand er Fiji en turistmagnet. Turisme er den vigtigste industri i landet, den står for ca. 40 procent af landets BNP og beskæftiger flest mennesker. I 2019 besøgte næsten 900.000 turister Fiji, det er næsten lige så mange som bor i landet. Turismeerhvervet oplevede et kraftigt fald efter den politiske turbulens i 2009, men efter den demokratiske overgang har besøgstallene overgået tidligere rekorder.

Landbrug og fiskeri bidrager med o​​​​​​​mkring 14 procent af BNP, og 2 ud af 5 arbejder i landbruget. Fiji har også naturressourcer, og mineraler som guld, sølv og kobber er vigtige for økonomien. Derudover er flaskevand den største eksport efterfulgt af sukker, men staten tjener ikke så mange penge på vand, fordi det ikke beskattes i særlig høj grad. Landet bruger mere på import, end det tjener på eksport.

Fijis høje aktivitet i FN's fredsbevarende o​​​​​​​​​​​​​​perationer bidrager også til landets økonomi, da de modtager økonomisk kompensation for de soldater som udsendes.