Flag
Nøgletal og fakta
| Hovedstad: | Roseau |
| Etniske grupper: | Afrikansk oprindelse 86,6%, blandet oprindelse 9,1%, indfødte 2,9%, andre 1,5% (2001) |
| Sprog: | Engelsk (officiel), dominikansk kreolsk, antilliansk kreolsk, kokoy, fransk |
| Religion: | Romersk-katolske 61,4 %, protestanter 28,6 %, ingen 6,1 %, rastafarier 1,3 %, Jehovas Vidner 1,2 %, andre 1,7 % (2001) |
| Befolkningtal: | 73 040 (2023) |
| Styreform: | Republik |
| Areal: | 750 km2 |
| Valuta: | Østcaribisk dollar |
| Bruttonationalindkomst per indbygger: | 13 573 PPP$ |
| Nationaldag: | Uafhængighedsdagen 3. november (1978) |
Geografi
Dominica er en lille ø-nation i Det Caribiske Hav. Øen er kendt for sin rige natur med regnskov, vandfald, floder, søer og fuglereservater. Regnskoven, som dækker det meste af øen, er på UNESCOs verdensarvsliste. Verdens næststørste varme kilde ligger også på øen. I modsætning til sine naboøer har Dominica næsten ingen sandstrande. Over en tredjedel af øen er landbrugsjord, og størstedelen af dette er bananplantager. Dominica har også verdens største papegøjeart, som blandt andet er afbildet i landets flag.
Øen ligger i et område, der er meget udsat for orkaner og oversvømmelser, og har et varmt og tropisk klima. Klimaforandringerne fører til mere ekstremt vejr, og landet er et af de mest udsatte i verden, når det kommer til klimaforandringer. Myndighederne har derfor indført et klimastabilitetsprogram med fastlagte mål og planer for, hvordan man kan mindske sårbarheden over for klimaforandringer og ekstremt vejr. En vedvarende bekymring for befolkningen er vandmangel, da vandet er forurenet af landbrugskemikalier og urenset spildevand. Skovområderne er truet af udbygningen af landbruget, som fører til jorderosion. Der er planer om at bygge en stor lufthavn på Dominica, men man frygter, at det vil true landets mangfoldige natur. Mange plante- og dyrearter, som man troede var uddøde, er senere blevet fundet på øen.
Historie
Dominica har været beboet af oprindelige folk i omkring 3.000 år, og de første folkegrupper i området var arawakerne og cariberne. Da Christopher Columbus blev den første europæer til at "se" øen, kaldte han søndag den 3. november 1493 øen "Dominica" efter det spanske ord for søndag. Øens stejle og uvenlige natur betød, at den lokale befolkning holdt stand mod de europæiske kolonimagter i næsten 200 år. Slag og europæiske sygdomme førte ikke desto mindre til mange tab blandt de oprindelige folk.
Da Frankrig endelig etablerede en koloni på Dominica i det 18. århundrede, var det den sidste af de caribiske øer, der blev koloniseret. I årene efter havde først Frankrig og derefter Storbritannien kontrol over øen. I kolonitiden blev der etableret plantager og slaver bragt over fra Afrika, før slaveriet til sidst blev ulovligt. I 1938 blev Dominica den første og eneste britiske koloni, der havde en lovgivende forsamling kontrolleret af sorte mennesker.
I 1960 fik Dominica internt selvstyre, og i 1978 blev landet en fuldstændig selvstændig stat. De første år som selvstændig nation var turbulente med strejker, protester, kupforsøg og et statsoverhoved, der blev tvunget til at træde tilbage på grund af folkelig utilfredshed. Ved valget i 1980 vandt en kvindelig partileder valget. Hun var således Caribiens første kvindelige statsoverhoved, og forblev i embedet som Dominicas premierminister i 15 år. Gennem historien er Dominica flere gange blevet hårdt ramt af orkaner. Den sidste store orkan var orkanen Maria, som ramte landet i 2017. Den medførte katastrofale ødelæggelser, med over 90 % af bygningsstrukturerne på øen beskadiget, hele afgrøder ødelagt og snesevis af mennesker savnet og døde.
Samfund og politik
Dominica er en republik, hvor præsidenten vælges for en femårig periode af parlamentet, og har rollen som statsoverhoved. Den udøvende magt ligger hos premierministeren, som leder regeringen. Parlamentet har den lovgivende magt i landet, og parlamentsvalg afholdes hvert femte år.
De økonomiske forskelle mellem de fattige og de rige er relativt små. Alligevel er det kun personer i fast beskæftigelse, der kan nyde godt af velfærdsydelser som pension og sygedagpenge. Det skaber udfordringer i og med, at hele 23 procent af befolkningen er arbejdsløse. Sammenlignet med sine caribiske naboer er den samlede kriminalitet i Dominica relativt lav. De seneste tendenser viser dog, at kriminaliteten er stigende, især i forbindelse med narkotikahandel. Dominica har også strenge love relateret til LGBTI, blandt andet kan homoseksualitet straffes med op til fem års fængsel, selvom landet overvejer at afkriminalisere homoseksualitet. Landet har ingen militære styrker.
Økonomi og handel
Dominica er et af de fattigste lande i Caribien. Økonomien i Dominica har i høj grad været baseret på bananeksport, og landbruget er den vigtigste industri i landet. Landbruget har lidt store skader under orkaner, og økonomien er blevet svækket som følge heraf. Sårbarheden ved at være afhængig af kun én branche har ført til, at landet aktivt forsøger at udvikle andre industrier. Eksport af sæbe, citrusfrugter og grøntsager er også vigtig for økonomien.
Den smukke natur og tropiske beliggenhed gør Dominica attraktiv for turisme. Denne industri er en vigtig del af fremtidsplanerne for øen, men er i øjeblikket relativt underudviklet og lider under øens mangel på en stor international lufthavn. Siden 1998 har landet også forsøgt at tiltrække udenlandsk kapital til øen, ved at positionere sig som et skattely.