Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Nicosia
Etniske grupper: Grækere 98,8%, andre 1% (herunder maronitter, armeniere, tyrkisk-cyprioter), uspecificeret 0,2%, (tallene repræsenterer kun den græsk-cypriotiske del af øen) (2011)
Sprog: Græsk (officielt) 80,9%, tyrkisk (officielt) 0,2%, engelsk 4,1%, rumænsk 2,9%, russisk 2,5%, bulgarsk 2,2%, arabisk 1,2%, filippinsk 1,1%, andet 4,3%, uspecificeret 0,6%, (tallene repræsenterer kun den græsk-cypriotiske del af landet) (2011)
Religion: Ortodokse 89,1%, katolikker 2,9%, protestanter/anglikanere 2%, muslimer 1,8%, buddhister 1%, andre (inkluderer maronitter, armensk-ortodokse, hinduer) 1,4%, uspecificeret 1,1%, ingen/ateister 0,6% (tallene repræsenterer kun den græsk-cypriotiske del af øen) (2011)
Befolkningtal: 1 260 138 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 9.250 km2
Valuta: Euro
Bruttonationalindkomst per indbygger: 49 931 PPP$
Nationaldag: 1. oktober

Geografi

Cypern er den tredje største ø i Middelhavet. Øens landskab er præget af to bjergkæder; Troodos og Kyreniabjergene. Det højeste bjerg, Olympus, er 1952 højt og ligger i Troodosbjergkæden. Mellem de to bjergkæder ligger et fladt slettelandskab kaldet Mesaoria. Om vinteren løber mindre floder ned fra Troodosbjergene, disse tørrer dog ud om sommeren.

Cypern har et typisk middelhavsklima med ret milde vintre og varme, tørre somre. Det regner mest fra november til marts. De højeste bjergområder er køligere og fugtigere end resten af øen. Oprindeligt var øen dækket af store skove, men disse blev tidligt næsten helt ryddede. Siden 1970’erne har der været iværksat skovplantningsprogrammer for blandt andet at hindre jorderosion.

Forurening af vand, som følge af mangelfuld behandling af vand i industriområder og dårligt udbyggede renseanlæg, er et stort miljøproblem for øen. Endvidere er øens dyreliv truet af stadig færre naturressourcer som uberørt natur og rent ferskvand.

Historie

Cyperns centrale beliggenhed har gjort øen eftertragtet af mange store imperier gennem historien. Øen har været kontrolleret af hittitter, fønikere, assyrere, egyptere, venetianere, makedonere, grækere, romere, korsfarere, osmanner og persere.

Efter det græske styre beholdt størstedelen af øens befolkning græsk som deres primære sprog, og båndene til Grækenland forblev stærke. Da Det Osmanniske Rige invaderede øen i 1570, begyndte en stor indvandring af tyrkere. Disse to etniske grupper har domineret øen lige siden, og konflikten mellem dem har været vedvarende. Efter Første Verdenskrig overtog Storbritannien kontrollen over Cypern.

Da Cypern blev en uafhængig republik i 1960, blev magten delt mellem den græsk-cypriotiske og den tyrkisk-cypriotiske befolkning. Græsk-cyprioterne var utilfredse med, at Cypern ikke blev en del af Grækenland. Denne utilfredshed førte til et græsk-cypriotisk kup i 1974 med støtte fra Grækenland. Kuppet førte til, at Tyrkiet invaderede landet, og øen blev delt i et græsk-cypriotisk syd og et tyrkisk-cypriotisk nord.

Siden 2004 har Cypern været medlem af EU. Da den græsk-cypriotiske regering er den internationalt anerkendte regering i landet, og den tyrkisk-cypriotiske del ikke anerkender dette, er den nordlige del af øen fortsat et tyrkisk besat EU-territorium.

Du kan læse mere om den igangværende konflikt på Cypern her

Samfund og politik

Cypern er en republik med frie demokratiske valg, hvor præsidenten både er statsoverhoved og regeringsleder. Øen har to præsidenter, to regeringer og to parlamenter, men kun den græsk-cypriotiske del er internationalt anerkendt og repræsenterer landet i FN og EU. Den tyrkisk-cypriotiske del er kun anerkendt af Tyrkiet.

Den igangværende konflikt præger i høj grad politikken. Fra 2015 til 2017 var der en stærk tro på, at konflikten ville blive løst, og at den delte ø ville blive genforenet. Men forhandlingerne brød sammen i 2017, og konflikten fortsætter.

Menneskerettighedssituationen er relativt god i den græsk-cypriotiske del af Cypern (syd), men krænkes i højere grad i det tyrkisk-cypriotiske område (nord), hvor der er restriktioner på ytringsfrihed, medier og religionsudøvelse. Levestandarden i den sydlige del er generelt lidt højere end i den nordlige. Ikke desto mindre har hele øen en relativt høj levestandard med et veludviklet sundhedssystem, en velfungerende uddannelsessektor og god infrastruktur.

Økonomi og handel

Den cypriotiske økonomi er delt mellem den tyrkisk-cypriotiske og den græsk-cypriotiske del af øen. Efter den globale finanskrise i 2008 blev den græsk-cypriotiske økonomi ramt særligt hårdt. Landet måtte tage store nødlån fra EU og gennemførte store økonomiske ændringer med hjælp fra Den Internationale Valutafond. Efter 2015 kom den græsk-cypriotiske økonomi sig igen. Den tyrkisk-cypriotiske økonomi har været afhængig af hjælp fra Tyrkiet.

Den vigtigste industri på Cypern er turismen. I begge dele af øen arbejder de fleste mennesker i denne branche, som står for størstedelen af øens indkomst. Landbruget er også en vigtig industri. Citrusfrugter, byg, hvede, oliven og vin er landets vigtigste eksportvarer.