Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Avarua
Befolkning: Maorier (polynesiere) 88%, andre 12% (2011)
Sprog: Engelsk (officiel) 86,4 %, Cook Island Maori (officiel) 76,2 %, andre 8,3 % (2011)
Religion: Protestanter 62,8%, romersk-katolske 17%, mormonere 4,4%, andre/uspecificeret 15,8% (2011)
Befolkningstal: 17 044 (2023)
Styreform: Parlamentarisk demokrati inden for et konstitutionelt monarki
Areal: 230 km2
Valuta: Newzealandsk dollar
Nationaldag: 1. mandag i august

Geografi

Cookøerne er en øgruppe i Stillehavet, som består af 15 små øer. Øerne kan inddeles i to klynger, som ligger nordøst for New Zealand, mellem amerikansk Samoa og Fransk Polynesien. De nordlige øer er lavtliggende koraløer, hvor der bor ret få. De sydlige øer er stejle, frugtbare vulkanøer. Her bor flertallet af befolkningen. Den største ø, i den sydlige øgruppe, er Rarotonga, hvor hovedstaden Avarua ligger. Øerne blev til som følge af vulkansk aktivitet. Klimaet er tropisk med en regnperiode fra november til april.

I regnperioden er øerne udsat for tropiske storme, orkaner og cykloner. De store nedbørsmængder medfører fare for oversvømmelser og jordskred. Øgruppen kæmper med overfiskeri og ødelæggende fiskeriaktivitet. I 2017 dannede øgruppen et af verdens største marinebeskyttelsesområder, som dækker 1.9 millioner kvadratkilometer af Stillehavet. Det svarer til et område tre gange så stort som Frankrig. Siden landarealet er så småt kæmper landet med at afskaffe affald på en bæredygtig måde, som ikke skader miljøet.

Historie

De første, der bosatte sig på Cookøerne, var polynesiere, som migrerede fra Tahiti i 500-tallet. Europæernes første dokumenterede kontakt med øgruppen kom 1000 år senere, i 1595 og 1606, da spanske og portugisiske skibe passerede de nordlige øer Pukapuka og Rakahanga. Den britiske opdagelsesrejsende, sømanden James Cook, ankom til øerne i 1773. Øerne fik navnet efter ham. Fire årtier senere kom europæiske missionærer for at omvende de indfødte til kristendom.

I 1858 blev kongedømmet Rarotonga grundlagt. 30 år senere bestemte landet, at de ville indgå en aftale med Storbritannien. Aftalen betød, at Cookøerne opgav dele af sit selvstyre i bytte mod beskyttelse. I 1901 blev Cookøerne tilegnet New Zealand. Det var først i 1965, at Cookøerne igen fik selvstyre, men fortsatte som en associeret stat til New Zealand. Cookøerne kan i følge grundloven træde ud af samarbejdet, hvis de selv ønsker det. Cookøerne er fortsat medlem af det britiske Commonwealth, som samler Storbritannien og tidligere kolonier.

Samfund og politik

Cookøerne er en selvstyret stat, men staten er associeret med New Zealand. New Zealand er ansvarlig for øens militære forsvar og store dele af udenrigspolitikken. Vedrørende indenrigspolitisk har Cookøerne fuldstændig selvstyre. Den britiske monark er øverste statsoverhoved og har en stedfortræder på øerne. Det samme har New Zealandske myndigheder. Den daglige politiske magt findes i parlamentet. Parlamentet vælges for fire år af gangen gennem valg. Landet er ikke et fuldværdigt medlem af FN.

Folketallet har været i stærk nedgang, fordi mange indbyggere er flyttet til New Zealand og Australien på grund af manglende jobmuligheder på øerne. Beboerne på øerne er nemlig New Zealandske statsborgere og kan frit bosætte sig der.

Økonomi og handel

Cookøernes økonomi er sårbar på grund af begrænsede naturressourcer, en svindende arbejdsstyrke, manglende infrastruktur, og at landet ligger isoleret fra andre handelsstater. Mere end en fjerdedel af befolkningen arbejder inden for landbrug. Landets vigtigste eksportartikler er kopra (kokosnøddens tørrede kød) og citrusfrugter – foruden sorte perler. Den mest betydningsfulde naturressource er fisk. Næsten al eksport går til New Zealand.

Tre fjerdedele af bruttonationalproduktet skabes inden for tjenesteindustrien. Turismen spiller en vigtig rolle i økonomien. Både turisme og perleindustrien har til nu været koncentreret om hovedøen Rarotonga og den næststørste ø, Aitukaki. De øvrige øer har meget lav økonomisk aktivitet; mange flytter væk derfra, og der findes meget få mulige indtægtskilder for beboerne.