Canada

Geografi

Canadas geografi er meget forskelligartet og kan inddeles i seks områder: Det canadiske skjold, Appalachian Range, Lowlands, Inland Plain, Highlands og Arctic Archipelago. Med kyster mod vest, nord og øst, og med adskillige øer i nord, har Canada en samlet kystlinje (inklusive øerne) på 243.042 kilometer.

Canada har flere bjergkæder, herunder Appalacherne, Rocky Mountains og Coast Mountains. De største vandveje er St. Lawrence-floden og The Great Lakes i syd, som hjemsted for det berømte Niagara-vandfald. Det canadiske skjold, der dækker næsten halvdelen af landets landareal, ses som kernen på det nordamerikanske kontinent. Dette er et bjergrigt område med floder og søer, som danner grundlag for landets vandkraftproduktion. De store prærieområder i den vestlige del af landet har en dyb og meget frugtbar jord- og er centrum for landbruget i Canada. Tundraerne i nord og områder med helårs-is danner det arktiske Canada.

Stigende temperaturer, skiftende nedbørsmønstre, luftforurening, smeltende gletsjere og vejsaltforurening er nogle af de største miljøtrusler i Canada i dag. Udvinding af oliesand har ført til, at toksiner som arsen og kviksølv siver ud i floder. Derudover har overfiskeri i 1990'erne truet flere arter og fiskebestanden er stadig lavere, end den var før 1980. Den globale opvarmning betyder, at færre og færre af landets havområder er isdækkede, og skovbrande kan blive en trussel i fremtiden på grund af tørvejr.

Historie

De første mennesker, der befolkede det, der nu er Canada, migrerede fra Asien for omkring 30.000 år siden. Forfædre til inuitterne og de indfødte amerikanere spredte sig senere til de nordlige regioner, før koloniseringen fra Vesteuropa begyndte i det tidlige 17. århundrede. De første kolonier blev etableret af franskmændene, og Canada var længe skueplads for rivalisering mellem Frankrig og Storbritannien. 

Kolonisternes erobringer og nye sygdomme førte til et stort antal af den oprindelige befolknings død. I 1755 udbrød Syvårskrigen, mellem de franske og britiske kolonister, hvilket førte til, at Canada kom under britisk styre. Landet blev opdelt i to områder: det protestantiske engelske Øvre Canada og det katolske franske Nedre Canada. Et oprør førte til, at Øvre og Nedre Canada blev slået sammen til provinsen Canada i 1840. Briterne besluttede at stifte en forbundsstat med eget parlament, og Canada fik samtidig selvstyre - som den første koloni i det britiske Commonwealth. I 1982 blev landet helt selvstændigt, med anerkendelse af og rettigheder til landets oprindelige folk. 

Canada blev medlem af Folkeforbundet i 1919, og tog fuld kontrol over sin egen politik i 1926. I Westminster-traktaten i 1931 bekræftede Storbritannien, at dets parlament ikke længere havde magt over Canada. Nunavuts territorium blev oprettet i 1999; Inuitter fik derefter selvstyre i en femtedel af Canadas areal. I 2003 fik den oprindelige befolkning i Tlicho-området i den yderste nordvestlige del af landet også udvidet selvstyre, med øget kontrol over naturressourcer og større ansvar for blandet andet sundhed og uddannelse.

Samfund og politik

Canada er et parlementarisk demokrati og føderal stat under et konstitutionelt monarki. Magten deles mellem en føderal regering og ti delstats-regeringer med en høj grad af internt selvstyre. Den britiske monark er statsoverhoved, som er repræsenteret af en generalguvernør og en viceguvernør i hver af provinserne. Den udøvende magt ligger hos premierministeren og regeringen. Parlamentet har den lovgivende magt og består af Repræsentanternes Hus og Senatet. Canada har et parlementarisk system, som betyder at et flertal i parlementet danner regeringen. Regeringsmagten veksler mellem det liberale parti og forskellige konservative partier. Canada er et af de mest udviklede lande i verden, men er i de senere år faldet på FN's rangliste, grundet stigende lønforskelle. Arbejdsløsheden for oprindelige befolkning er dobbelt så høj som for resten af befolkningen, og lønniveauet er væsentligt lavere. De vigtigste politiske spørgsmål er derfor at forbedre den oprindelige befolknings levevilkår, og mindske forskellene mellem rig og fattig. Landets terrorlovgivning har også være et omdiskuteret emne, da flere mener det er en trussel mod ytringsfriheden og retssikkerheden. 

Den franstalende provins Québec har længe haft et ønske om selvstændighed. Ønsket førte i 1980 og 1995 til folkeafstemninger, men indtil videre er området forblevet en del af Canada. Siden 2015 har Justin Trudeau været premierminister i Canada. Han er leder af det liberale parti Liberal Party of Canada. Canada er medlem af FN og FN's særorganisationer, herunder Verdensbanken og Verdens Handelsorganisation (WTO). 

Økonomi og handel

Canada er et velstående land med store mængder af naturressourcer, en veluddannet arbejdsstyrke og en af verdens mest udviklede videnskabs- og teknologisektorer. Omkring ti procent af verdens skove ligger i Canada, og landet har betydelige mineralressourcer som guld, nikkel, uran og bly. Traditionelt har skov-, olie-, gas- og mineindustrien samt fiskeri været vigtige for landets økonomi, men betydningen af disse er aftagende. Servicesektoren er blevet den vigtigste del af økonomien, og fire ud af fem canadiere arbejder i denne sektor. Landbruget spiller fortsat en vigtig rolle, selvom kun to procent af befolkningen arbejder i landbrugssektoren. Grundet et relativt lille hjemmemarked, har udenrigshandel altid været vigtig for den canadiske økonomi. Minedrift og olie- og gasudvinding giver store eksportindtægter. USA er Canadas vigtigste handelspartner, efterfulgt af Kina. Med den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA), har handlen med Mexico fået øget betydning.