Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Brasília
Befolkning: Europæisk oprindelse 47,7%, europæisk+afrikansk oprindelse 43,1%, afrikansk oprindelse 7,6%, asiatisk oprindelse 1,1%, oprindelige folk 0,4% (2010)
Sprog: Portugisisk (officielt sprog), i mindre grad; spansk, tysk, italiensk, japansk, engelsk og forskellige lokale sprog.
Religion: Romersk-katolske 64,6%, andre katolikker 0,4%, forskellige protestanter 22,2%, andre kristne 0,7%, spiritister 2,2%, andre/uspecificerede 1,8%, ingen 8%, (2010)
Befolkningstal: 216 422 446 (2023)
Historie: Føderal republik
Areal: 8 515 770 Km2
Valuta: Brasiliansk Real
Bruttonationalindkomst per indbygger: 17 822 PPP$
Nationaldag: 7. september

Geografi

Brasilien er det femtestørste land i verden. Landet har et meget varieret landskab. I den nordlige del ligger verdens største regnskovsområde, Amazonas. Det er også hjemsted for Amazonfloden, som i volumen står for en tredjedel af alt flodvand på jorden. Den tropiske regnskov er hjemsted for 40.000 plantearter.

Den sydlige del af landet er dækket af bjerge og savanneområder med skove. Brasilien har også en lang kystlinje. Størstedelen af befolkningen bor på eller nær kysten, især i den sydøstlige del omkring byerne São Paulo, Rio de Janeiro, Belo Horizonte, Curitiba og Porto Alegre. Klimaet er tropisk, og det regner ofte hele året rundt. Der er ikke stor forskel på vinter og sommer.

Afskovning og fældning af regnskoven er det største miljøproblem i Brasilien. I den tropiske regnskov er jorden tynd, og skoven er sårbar. Minedrift, kvægavl, landbrug og byvækst er de vigtigste årsager til skovrydning. Tabet af regnskov fører til en reduktion i landets rige plante- og dyreliv, samtidig med at det truer den lokale oprindelige befolknings levebrød. Luft- og vandforurening udgør også store miljøproblemer, især i og omkring de større byer.

Historie

Det har boet mennesker i Brasilien i mere end 11 000 år. Urbefolkning drev med landbrug i nogle dele af landet, mens i andre dele levede de som jægere og samlere. Portugisere var de første europæere, der kom til området i år 1500 e.Kr. Da portugiserne ankom boede der mellem 3-5 millioner mennesker i området. En stor del af den oprindelige befolkning døde som følge af sygdomme, som portugiserne bragte med sig. Portugiserne etablerede sukker- og kaffeplantager i landet. For at skaffe billig arbejdskraft ble befolkningen brugt som slaver. Derudover fragtede kolonimagten mange millioner afrikanske slaver til landet.

I 1822 blev Brasilien selvstændig fra Portugal. Frem til 1889 var landet et kejserrige, hvor kaffe, produceret af slaver, var den vigtigste industri. Som det sidste land i verden afskaffede Brasilien slaveriet i 1888.

Efter et militæroprør i 1889 blev kejserriget erstattet af en republik. Landet har siden gennemgået store politiske omvæltninger. Fra 1930 til 1945, og fra 1964 til 1985 var Brasil et militærdiktatur. Efter diktaturet blev styrtet for sidste gang har Brasilien udviklet et demokratisk styre. Store økonomiske uligheder og korruption har præget landets nyere politik.

Økologiske fodaftryk

9 5

1,5

jordkloder i Brasilien

Hvis alle mennesker på Jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Brasilien ville vi have behov for 1,5 jordkloder.

Statistik Økologiske fodaftryk

Samfund og politik

Forfatningen fra 1988 markerer den endelige overgang fra militærdiktatur til demokrati. I dag er Brasilien en føderal republik. Præsidenten er landets stats- og regeringsleder og vælges hvert fjerde år. Præsidenten kan genvælges én gang, hvorefter han skal have siddet mindst én periode for at kunne stille op til valg igen. Kongressen har den lovgivende magt.

De store regionale, sociale og økonomiske forskelle i Brasilien gør landet vanskeligt at styre. Lige siden kolonitiden har landpolitik været et varmt emne, og Brasilien er det land i Sydamerika med den største økonomiske ulighed. Mere end 20 procent af befolkningen bor i slumkvarterer (favelas) rundt omkring i byerne. I mange af disse områder har politiet og staten mistet al kontrol, og organiserede kriminelle bander har overtaget magten. Fordelingen af jordbesiddelser i Brasilien er også meget ujævn. En lille del af befolkningen ejer en stor del af jorden, og derfor er der flere millioner jordløse landarbejdere. Voldskriminalitet er også et stort problem i landet. Racisme mod folk af afrikansk afstamning har længe været et stort problem i landet, og det er det stadig.

Det politiske klima i Brasilien har været præget af polarisering i de seneste år, hvor den tidligere præsident Jair Bolsonaro har repræsenteret højrefløjen og den tidligere og nuværende præsident Lula da Silva har repræsenteret venstrefløjen. Efter at Bolsonaro tabte valget til Lula i 2022, angreb Bolsonaro-tilhængere landets demokratiske institutioner (kongresbygningen, præsidentpaladset og højesteret) den 8. januar 2023 og nægtede at acceptere valgresultatet.

Økonomi og handel

Brasiliens økonomi er en blanding af kapitalisme og statskontrol. Trods stor udlandsgæld, korruption og mangel på uddannet arbejdskraft er Brasilien Sydamerikas største og vigtigste økonomi. Det er blandt de ti største økonomier i verden.

Landbruget står for en stor del af landets eksportindtægter. Brasilien er en stor producent af sojabønner, kaffe og bananer. Landet er også verdens største eksportør af kylling og oksekød. Andre vigtige landbrugsprodukter er sukkerrør, tobak, kakaobønner, hvede, majs og ris.

Brasilien er også det vigtigste industrialiserede land i Sydamerika. Landet producerer bl.a. biler, fly, elektriske produkter, gummiprodukter, tøj og tekstiler. Turisme og udvinding af mineraler og ædelsten er andre vigtige industrier.

Statistikk

Statistikk for Brasilien på utvalgte områder. Alle tallene om befolkning, fattigdom, helse, utdanning, likestilling og arbeidsliv er fra ulike FN-organisasjoner. BNP og CO2-utslipp er fra Verdensbanken. Vi har flere data, inkludert FNs bærekraftsmål (sist rapporterte år) på en egen side Gå til statistikken for landet

Befolkning

Indbyggere

216 422 446

mennesker i Brasilien

Statistik Befolkning

Børn per kvinde

Gennemsnitslig antal børn per kvinde

10 6

1,6

børn per kvinde i Brasilien

Statistik Fertilitet

Børnedødelighed

Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

14

børn der dør per 1000 levendefødte i Brasilien

Se statistik over børnedødelighed i alle lande

Fattigdom

BNP per indbygger

Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft

5

17 822

BNP per indbygger i PPP-dollar i Brasilien

Statistik BNP

Menneskelig udvikling

15

85 / 188

HDI-index for menneskelig udvikling i Brasilien

%land% er nummer 85 af 188 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.

Statistik HDI-index

Sult

Andel af befolkningen som er underernæret

Se statistikk over underernærte i alle land

Klima

Økologiske fodaftryk

9 5

1,5

jordkloder i Brasilien

Hvis alle mennesker på Jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Brasilien ville vi have behov for 1,5 jordkloder.

Statistik Økologiske fodaftryk

CO2-udslip

Antal ton CO2-udslip per person

10 9

1,94

ton CO2-udslip per person i Brasilien

Statistik CO2-udslip

Ligestilling

Skævfordeling mellem kønnene

Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet

4

0,390

GII-index i Brasilien

Statistik Ligestilling

Sundhed

Drikkevand

Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand

10 10 10 10 10 10 10 10 7 0

8,7

har adgang til rent vand i Brasilien

Statistik Drikkevand

Vaccinationer

Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger

10 10 10 10 10 10 10 3 0 0

7,3

af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Brasilien

Statistik Vaccine mod mæslinger

Uddannelse

Skolegang

Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

12

er forventet antal år i skolen i Brasilien

Statistik Skolegang

Læse- og skrivefærdigheder

Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive

10 10 10 10 10 10 10 10 10 5

9,5

af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Brasilien

Statistik Læse- og skrivefærdigheder

Kort over Brasilien