Botswana

Geografi

Botswana ligger i det sydlige Afrika og er næsten 13 gange Danmarks størrelse. Landet er uden kyst og består hovedsageligt af højsletter. Kalahari-ørkenen dækker 70% af landarealet og strækker sig over de centrale og sydvestlige dele af landet. Botswana rummer også et af verdens største indlandsdeltaer, Okavango-deltaet, som er kåret til et af Afrikas syv naturunderværker. Vandet løber ikke ud i havet, men bliver opsuget af planter, fordamper eller siver ned i jorden og bliver til grundvand. Vandet fra floder gør plante- og dyrelivet meget rigt, selv om Botswana har meget lidt nedbør.

Klima er et semi-tørt subtropisk klima, da der både er varme vintre og varme somre. Botswana trues af ørkenspredning og tørke. Ørkenspredningen skyldes antallet dyr, som græsser for meget på udsatte områder, og effekten af denne græsning forstærkes af den globale opvarmning.

Historie

Det har boet mennesker i Botswana i mere end titusinder år. San-folket, som er et af verdens ældste folkeslag, boede i området. Botswana var omkring 1800-tallet præget af interne krige mellem forskellige folkegrupper. Etablering af forskellige kolonimagter i området, samtidig med høj indvandring, førte til pres på landet, som igen gjorde, at spændingerne blev større. I 1876 bad Botswanas konge om britisk beskyttelse fra en mulig krig med folkegruppen Boere i Transvaal (Sydafrika). Briterne var ikke interesseret i dette, men oprettede i stedet et britisk protektorat for at beskytte egne interesser. Dette blev dagens Botswana.

Først i 1966 blev Botswana selvstændig, og der blev indført demokrati. Andre lande og udenlandske selskaber blev hurtigt inviteret til at opbygge virksomheder og handle med Botswana. 1970’erne var begyndelsen på en periode med økonomisk vækst. Udenlandske selskaber begyndte at udvinde diamanter, kobber og nikkel fra landets rige minerallagre. Overgangen fra protektorat til selvstændighed skete i ordnede former, uden vold eller større politiske konflikter. Seretse Khama blev landets første præsident og regnes i dag som landsfaderen til Botswana. Hans parti, Botswanas demokratiske parti (BDP), dominerede politikken. BDP og familien Khama har kontinuerligt siddet ved magten, siden landet blev uafhængigt.

Samfund og politik

Botswana er en parlamentarisk republik, hvor præsidenten både er stats- og regeringschef. Nationalforsamlingen udnævner præsidenten og vedtager love. Præsidenten kan maksimalt vælges for to perioder. Med samme parti (BDP) ved magten i så mange år, anses Botswana som et stabilt land. Oppositionen, som består af mange små partier, har flere gange forsøgt at gøre noget ved valgordningen, som helt klart gør det enklere for BDP at vinde.

Botswana har et godt udviklet system for sundhed og uddannelse - med 10 års obligatorisk skolegang og god adgang til læger. Omkring halvdelen fortsætter på videregående skole. De sidste år er Botswana blevet beskyldt for at diskriminere minoritetsgrupper og kvinder. Homofili er endvidere forbudt og kan straffes med op til syv års fængsel. Ytringsfrihed er i teorien garanteret i grundloven, men i praksis bliver medierne begrænsede - for eksempel er det ulovligt at fornærme præsidenten.

Selv om Botswana har et relativt højt BNP per indbygger, er uligheden i landet stort – og mange kæmper med fattigdom og arbejdsløshed. Det antages også, at 1/3 af befolkningen er smittet med HIV/AIDS, hvilket gør Botswana til et af de lande med fleste AIDS-syge. Man har forsøgt at bekæmpe smitte ved at uddele medicin og have store informationskampagner. Dette har givet resultater. Af 380 000 mennesker, som lever med AIDS, bliver omkring 82% behandlet med ART (Antiretroviral therapy). Antallet dødsfad er også faldet de sidste år, og i 2019 målte UNAIDS, at kun 1,3% af alle smittede døde som følge af sygdommen.

Økonomi og handel

Botswana regnes af FN som et mellemindtægtsland. Foruden at landet har oplevet en enorm vækst i økonomien siden selvstændigheden, er Botswana det mindst korrupte land i Afrika. Landet har de sidste år ligget foran europæiske lande som Spanien, Portugal og Israel.

Botswana er afhængig af minedrift for at tjene penge. Botswana er det land i verden med højest produktion af diamanter målt i værdi. Diamantproduktionen står for mere end 1/3 af landets BNP, og 70-80% af eksportindtægterne. Endvidere findes der kobber, guld, nikkel og soda, som også udvindes fra miner og sælges til udlandet.

Turisme giver også store indtægter for landet. Dyrelivet er hovedårsagen til, at turister besøger Botswana og foto- og jagtsafarier er populære. Det er specielt Okavango-deltaet, med sit meget rige og koncentrerede dyreliv, som tiltrækker turister. Selv om minedrift og turisme giver størst indtægter, så arbejder det største antal af botswanere i landbruget.