Flag
Nøgletal og fakta
| Hovedstad: | Thimphu |
| Etniske grupper: | Bhutanere 50%, etniske nepalesere 35% (inklusiv lhotsampaerne), indfødte eller nomadiske stammer 15% |
| Sprog: | Sharkopcha 28%, dzongkha (officielt) 24%, lhotshamkha 22%, andre 26% (2005) |
| Religion: | Lamaistisk buddhisme 75,3 procent, indisk- og nepalesisk-influeret hinduisme 22,1 procent, andet 2,6 procent (2005) |
| Befolkningtal: | 787 424 (2023) |
| Styreform: | Konstitutionelt monarki |
| Areal: | 38 394 km2 |
| Valuta: | Ngultrum |
| Bruttonationalindkomst per indbygger: | 12 036 PPP$ |
| Nationaldag: | 17. december |
Geografi
Bhutan er et lille land i Himalaya-bjergene. Landet ligger klemt inde mellem Indien og Kina. I den sydlige del er der græsland, og her bor størstedelen af befolkningen. I den nordlige del af landet er der høje bjerge, som når mere end 7.000 meter over havets overflade. Klimaet i landet varierer afhængigt af højden. Jo højere man er over havets overflade, jo mindre nedbør falder der.
De kraftige storme, der kommer fra bjergene, er grunden til, at mange kalder landet Druk Yul, som betyder tordenvejrenes land. Landet er udsat for hyppige jordskred i regntiden. Andre klimaudfordringer omfatter jorderosion og forurening fra industrien. Der er begrænset adgang til drikkevand.
Historie
Bhutan-området har været beboet i omkring 4000 år. Landets geografiske placering menes at have været vigtig for dets udvikling og indbyggere, med flere vigtige bjergpas mellem Kina og Indien. Der er kun lidt dokumentation om Bhutans tidlige historie, men området blev brugt af tibetanske munke, og religionen buddhisme har domineret området siden det 6. århundrede. Landet blev forenet til ét kongerige i det 17. århundrede. Landet har også været domineret af stormagterne Kina og Indien/Britain gennem historien.
I begyndelsen af 1900-tallet indførte landet et monarki. Landet har været uafhængigt i moderne tid, men havde en aftale om at følge Storbritannien i udenrigspolitikken til gengæld for, at briterne ikke blandede sig i indenrigsanliggender. I 1947 overtog Indien denne "aftale". I årenes løb har aftalen ændret sig, men Bhutan er stadig afhængig af Indien for politisk og militær støtte.
I lang tid var Bhutan et lukket land. Først i 1960'erne begyndte den langsomme udvikling mod et moderne samfund. I 1980'erne ønskede kongen at styrke den nationale identitet i landet. Nepali var ikke længere et officielt sprog, og der blev indført en lov, som gjorde mange sydbhutanesere statsløse. Mange flygtede derfor til Nepal, og i begyndelsen af 1990'erne boede mere end 100.000 mennesker i FN's flygtningelejre i Nepal. Det førte til et internationalt pres for at demokratisere landet. I 1996 gav kongen afkald på sin øverste magt, og i 2007 blev det første frie valg afholdt.
Samfund og politik
Bhutan har gennemgået en gradvis overgang fra et monarki til et parlamentarisk demokrati. Politiske partier var forbudt indtil 2007, og i dag er partierne loyale over for kongen. Kongen har stadig en vis politisk magt og udnævner folk til flere politiske poster. Landets første skrevne forfatning blev vedtaget i 2008 og har til formål at garantere grundlæggende rettigheder og frihed. Landet betragtes som delvist frit.
Bhutan måler landets fremskridt ved hjælp af "brutto national lykke", et begreb opfundet af den tidligere konge af Bhutan. Graden af lykke bestemmes af, om regeringen er god, om der bliver passet på naturen, om økonomien og samfundet udvikles bæredygtigt, og om kulturarven bliver bevaret. Den førte politik bør være i overensstemmelse med disse værdier. I lang tid var Bhutan præget af fattigdom, høj børnedødelighed og lav forventet levealder. Situationen er forbedret, og den forventede levealder er steget med 20 år på et par årtier. Der er kun lidt ekstrem fattigdom i landet. I 2004 blev Bhutan det første land i verden til at forbyde salg af tobak. Flere og flere bhutanesere flytter til byerne, men størstedelen af befolkningen bor stadig i små landsbyer.
Økonomi og handel
I midten af det 20. århundrede manglede landet stort set alt, hvad man forbinder med den moderne verden. Først i 1999 begyndte udenlandske investeringer at strømme ind i landet, og på kort tid udviklede landet sig hurtigt. Landet betragtes dog stadig som et af verdens mindst udviklede lande. Bhutan har enorme naturressourcer i form af vandkraft, skove og mineraler, men de fleste af disse ressourcer er i øjeblikket uudnyttede. Traditionelt har landets økonomi været baseret på landbrug og opdræt. Antallet af besøgende turister er også steget i de seneste årtier, og turismen er blevet vigtig for økonomien.
Indien er Bhutans vigtigste handelspartner. Bhutans udenrigsøkonomi er stærkt knyttet til eksporten af vandkraft til Indien. Andre vigtige eksportvarer er elektricitet, cement, tømmer, elektricitet og frugt. De vigtigste importvarer er køretøjer, maskiner og reservedele, dieselolie og ris. En stor del af landets statsbudget er finansieret af bistand. I de senere år har Bhutan oplevet øget økonomisk vækst, blandt andet fordi det er lykkedes regeringen at reducere korruptionen i samfundet.