Benin

Sist oppdatert: 05.02.2024

Benin er et lille land, som ligger i Vestafrika. Vidste du, at Benin var det første afrikanske land, der gik fra at være diktatur til et demokrati? På denne side finder du det vigtigste, du bør vide om landet.

Foto: ILO/Deloche P

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Porto-Novo
Befolkning: Fon-folket (38.4%), Adjaene (15.1%), Yorubaene (12%), Baribaene (9.6%), Fulaniene (8.6%), Ottamariene (6.1%), Yoa-Lokpa folket (4.3%), Dendiene (2.9%), andre (2.8%)
Sprog: Fransk (officiel), fon og yoruba (normal dagligtale i syd), stammesprog (mindst 6 forskellige sprog i nord)
Religion: Muslimer (27.7%), romersk-katolske (25.5%), protestanter (13.5%), vodoo (11.6%), andre (14.7%), ingen (5.8%)
Befolkningstal: 13 712 828 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 114 760 km2
Valuta: CFA-franc
Bruttonationalindkomst per indbygger: 4 056 PPP$
Nationaldag: 1. august

Geografi

Benin er en lille vestafrikansk stat beliggende langs kysten af ​​Guineabugten. Langs Benins smalle kyst er der sandbanker og mange laguner. Terrænet består af flade bakker og masser af frugtbar jord. Landets højeste punkt, Mont Sokbaro, er 658 meter over havets overflade. Klimaet er varmt og fugtigt. Der er et tropisk klima i nord, og tørrere mod syd. Den tørre sæson varer fra december til marts, og fra marts til juli regner det kraftigt. Fra juli til september er det tørt igen, mens regntiden er tilbage fra oktober til december.

Benin er meget udsat for naturkatastrofer som tørke og oversvømmelser. I efteråret 2010 blev Benin ramt af den værste oversvømmelse i over fyrre år. Mere end en fjerdedel af landet var under vand, og 200.000 mennesker blev tvunget til at flygte fra deres hjem. Benin har relativt lidt skov. Tørkeperioder og skovbrande har ødelagt hele 59 procent af den skov, som landet tidligere havde. Tørken medvirker også til, at landbrugsarealer gradvist udtørres, og at ørkenen vokser sig større. Der er også utilstrækkelig adgang til drikkevand og dårlig infrastruktur til rensning af forurenet vand. Ulovlig jagt truer dyrelivet i landet.

Historie

Landets ældre historie er præget af kongeriger, vekslende kolonimagter og en omfattende slavehandel. Benins kyst er en del af det, der tidligere var kendt som Slavekysten. Slaver blev solgt og sendt over Atlanten for at arbejde. Kolonimagterne Portugal, Frankrig og Storbritannien ønskede alle at kontrollere området, og i 1800-tallet blev Benin en fransk koloni.

Efter 2. Verdenskrig blev landet fortsat styret af Frankrig som en del af Fransk Vestafrika. I 1960 blev landet selvstændigt under navnet Dahomey. De første årtier efter uafhængigheden var turbulente. Konstante militærkup gjorde det svært at drive politik i den rigtige retning. Landet blev fra 1972 styret af en diktator ved navn major Mathieu Kérékou. Han erklærede landet for en marxistisk-leninistisk etpartistat. Kérékou var ved magten fra 1972 til 2006 og fik til sidst kaldenavnet "Kamæleonen". Det er nemlig lykkedes for Benin at gå fra at være en militærstyret etpartistat til en demokratisk flerpartistat under samme leder. Overgangen skyldtes en folkeafstemning i 1990, hvor landet fik en ny forfatning. 

Samfund og politik

Benin er en republik, hvor præsidenten vælges for en periode på fem år og kan genvælges to gange. Præsidenten leder regeringen og udnævner selv ministrene, som formelt skal godkendes af nationalforsamlingen. Nationalforsamlingen har 83 medlemmer og vælges for fire år. Landet er blevet rost for at være et af Afrikas mest stabile og demokratiske samfund siden 1991, men valget i 2019 var ikke frit og retfærdigt, fordi oppositionspartierne ikke måtte deltage, og internettet var slukket på valgdagen.

Grundlæggende menneskerettigheder som ytringsfrihed og pressefrihed respekteres, og landets etniske grupper og religiøse samfund lever fredeligt side om side. Oppositionsaktivitet, fagforeninger og frivillige organisationer er anerkendt i Benins forfatning fra 1990. Men landet har også mange udfordringer. Benin er et af de fattigste lande i Afrika, og korruptionen er udbredt. Benin har også haft grænsekonflikter med sin nordlige nabo Burkina Faso.

De sociale forhold er gradvist blevet forbedret gennem 2000'erne på grund af politiske tiltag for at forbedre lighed, folkesundhed og økonomi. Landet har kæmpet med børnearbejde og menneskehandel, men de har taget vigtige skridt for at slippe af med denne skadelige praksis. Forekomsten af ​​kvindelig kønslemlæstelse i Benin er faldet markant i løbet af de sidste tre årtier. Derudover har landet visse sundhedsmæssige udfordringer relateret til malaria, HIV og andre infektionssygdomme som følge af dårlige sanitære forhold.

Benin blev medlem af FN 20. september 1960 og er også medlem af FN's særorganisationer.

Økonomi og handel

Trods økonomisk vækst de seneste år er Benin et fattigt land. Økonomien er hovedsageligt baseret på landbrug og international handel. Handel med nabolande er vigtig, især handel med Nigeria. Benins eksport består hovedsageligt af bomuld og andre landbrugsprodukter som palmeolie, kaffe og kakao. Benin er en af ​​Afrikas største bomuldsproducenter. Landbruget repræsenterer omkring en tredjedel af værdiskabelsen og hele indkomstgrundlaget for omkring halvdelen af ​​befolkningen. Landbrugssektoren består hovedsageligt af små landbrug, hvor landmænd producerer både til eget forbrug og produkter til salg.

Benin har begrænsede naturressourcer, men du kan finde kalksten, guld og også noget olie der. Korruption er udbredt, og indsatsen mod offentlig korruption har været en bekymring for flere præsidenter. Benins økonomi er i høj grad afhængig af den bistand, den modtager fra det internationale samfund, hovedsagelig fra EU og Frankrig.

Kort over Benin