Flag
Nøgle og fakta
| Hovedstad: | Brussel |
| Befolkning: | Belgisk 75,2%, italiensk 4,1%, marokkansk 3,7%, fransk 2,4%, tyrkisk 2%, hollandsk 2%, andre 10,6% (2012) |
| Sprog: | Flamsk (nederlandsk) 60%, fransk 40%, tysk under 1% |
| Religion: | Romersk-katolske 57,1%, protestanter 2,3%, andre kristne 2,8%, muslimer 6,8%, andre 1,7%, ateister 9,1%, ingen 20,2% (2018) |
| Innbyggertal: | 11 686 140 (2023) |
| Styreform: | Føderalt konstitutionelt monarki |
| Areal: | 30 530 Km2 |
| Valuta: | Euro |
| BNI pr innbygger: | 65 027 PPP$ |
| Nasjonaldag: | 21. juli |
Geografi
Belgien er på størrelse med Nordland amt, og er et af Europas mindste lande. Landet kan opdeles i tre landskabsområder. Ved kysten i nordvest ligger et sletteområde, hvor jorden og vegetationen er kendetegnet ved, at området tidligere var havbund. De sydlige dele af landet har grønne, frugtbare dale, hvor floder og kunstige kanaler flyder. I den sydøstlige del af landet ligger bjergkæden Ardennerne.
Belgien har et typisk kystklima med milde vintre og kølige somre. På grund af tung industrialisering både i Belgien og i nabolandet Tyskland er der stadig en vis forurening i landet. Luftkvaliteten er dog forbedret på det seneste, og både laks og ørred er vendt tilbage til floderne. Landet er blandt dem i verden, der genbruger mest affald.
Historie
Området Belgien har været beboet af keltere og tyskere i tidligere tider og blev erobret af romerne i 57 fvt. Mere end 750 år senere blev området delt mellem Frankrig og Det Hellige Romerske Rige, hvilket lagde grunden til den sproglige og kulturelle opdeling i landet. Mellem 1400- og 1700-tallet var Belgien en del af Holland, og mod slutningen af 1700-tallet inkorporerede Napoleon landet som en del af Frankrig mellem 1795 og 1814. Erobringen bidrog til en fransktalende dominans og en række oprør fra den flamsktalende befolkning.
I 1831 blev staten Belgien etableret med Leopold I som konge. 1800-tallet var præget af, at landet var et af de første i Europa, der gennemgik industrialisering. Som følge af den industrielle revolution oplevede landet store økonomiske fremskridt, hvilket gav Belgien mulighed for at udforske og kolonisere store dele af Afrika. Leopold II styrede de belgiske kolonier, den største af dem Belgisk Congo, i dag kendt som DR Congo, med jernhånd. Hans brutale udnyttelse af territorierne kostede millioner af liv. Efter megen international kritik blev han tvunget til at træde tilbage som konge i 1908.
På trods af sin neutralitet blev Belgien invaderet af Tyskland i begge verdenskrige. De blev medlem af forsvarsalliancen NATO lige efter Anden Verdenskrig, samtidig med at de var med til at grundlægge EU. Modsætningen mellem de to regioner, Flandern i nord, som er flamsktalende og Vallonien i syd, som er fransktalende, steg i tiden efter Anden Verdenskrig. Partisystemer, skoler og kunstråd blev splittet. I 1993 følte Belgien sig tvunget til at ændre hele sin statslige organisation. De gik fra at være en enhedsstat til en forbundsstat med tre regioner, Flandern, Vallonien og Bruxelles.
Samfund og politik
Belgien er et monarki, hvor kongen er landets statsoverhoved, men han har kun en ceremoniel rolle. Den udøvende magt ligger hos regeringen, som ledes af premierministeren. Landet er parlamentarisk, hvilket betyder, at regeringen stammer fra flertallet i parlamentet. Siden overgangen til føderationen i 1993 har de tre regioner opnået en større grad af autonomi. Belgien er en vigtig aktør i international politik, og både NATO's og EU's hovedkvarter ligger i hovedstaden Bruxelles. Det er også hjemsted for sekretariatet for Benelux-unionen, et samarbejde mellem Belgien, Nederlandene og Luxembourg.
Belgisk politik har traditionelt været kendetegnet ved stærke sproglige, økonomiske og historiske skel mellem regionerne. Splittelsen mellem de to store sproggrupper, flamsk og fransk, gør det vanskeligt at danne regering. Politiske kræfter i Flandern har længe ønsket uafhængighed for regionen. Sprog er ikke det eneste, der adskiller landets regioner, Flandern har en betydeligt større og bedre økonomi end Vallonien har. Høj arbejdsløshed har længe været et problem, men også her er kløften mellem de forskellige regioner mærkbar. I Vallonien er andelen af arbejdsløse dobbelt så høj som i Flandern. Korruption og terrorisme er mere generelle problemer for hele landet.
Økonomi og handel
Belgisk økonomi er meget forskelligartet og moderne. Dette kan i høj grad forklares ved at se på landets hurtige og tidlige industrialisering, gunstige geografiske placering og velfungerende transportnetværk. Der er dog en betydelig forskel mellem økonomien i Flandern og Vallonien. Flandern har en moderne fremstillingsindustri og Europas næststørste havn, Antwerpen, mens Vallonien er domineret af sværindustri og derfor er afhængig af økonomisk støtte fra centralstaten og EU.
De vigtigste eksportvarer er fødevarer, biler, olieprodukter og medicin. Landet er også kendt for sin eksklusive chokolade og sine mange øl. Mere end 80 procent af de industrielle råvarer skal importeres. I alt udgør salget af varer og tjenesteydelser næsten 70 procent af bruttonationalproduktet. I de senere år har Belgien været ramt af recessioner i den globale økonomi, men i 2021 steg det årlige bruttonationalprodukt mere end i et årti. Efter finanskrisen i 2008 steg statsgælden for første gang siden 90'erne, og i 2015 var den 106 procent af BNP. Men den belgiske økonomi er stadig stærkere end mange andre lande i eurozonen.