Barbados

Geografi

Barbados er en lille ø-nation beliggende mellem Det Caribiske Hav og Atlanterhavet. Den ligger for sig selv, øst for de andre caribiske øer og er arealmæssigt verdens 14. mindste stat. Barbados er en forholdsvis flad ø, men inde i landet er der højlandsplateauer. Koralrev omgiver det meste af øen. Næsten hele øen kan dyrkes, fordi koralrevet frigiver næringsstoffer til jorden. Ø-staten har et tropisk klima med en regntid fra juni til november, og resten af ​​året er tørt. Temperaturen ligger normalt mellem 20 og 30 grader.

Barbados er for det meste skånet for orkaner og tropiske storme, fordi landet ligger lige uden for orkanbæltet. Men risikoen for orkaner og andre naturkatastrofer stiger med klimaændringerne. Barbados er også truet af stigende havniveauer. Landet har drevet en sukkerindustri i 300 år, hvilket har ført til jorderosion og skovrydning. I dag er kun 12 procent af landets areal skov. Derudover er vandet forurenet af ulovlig dumpning af affald og dårlig affaldshåndtering fra skibe langs kysten.

Historie

Da portugisiske søfolk kom til Barbados i det 16. århundrede, var øen ubeboet. Ø-staten har formentlig tidligere været beboet af caribiere og arawaker. I 1625 blev øen erklæret som britisk koloni, og 40 år senere blev 50.000 slaver fra Afrika bragt til Barbados for at arbejde på de mange sukkerplantager. De sidste slaver blev befriet i 1838. I 1939 blev der oprettet et parlament på øen, hvilket førte til øget selvstyre fra Storbritannien. Almindelig valgret blev dog først indført i 1950. Først i 1966 blev øen en selvstændig stat i det britiske Commonwealth.(forløberen for nutidens Commonwealth of Nations) Generalguvernøren repræsenterede den britiske monark. Lige siden da har mange i Barbados ønsket at ændre forfatningen og blive en republik.

I 2020 blev det klart, at Barbados ville blive en republik den 30. november 2021. Dette var 55-året for uafhængigheden. Forfatningsændringer blev vedtaget i oktober 2021, og det blev besluttet, at en præsident skulle erstatte rollen som den britiske monark. Den siddende generalguvernør Sandra Mason blev landets første præsident, og den 30. november startede hun landets første præsidentperiode.

Samfund og politik

Barbados er en uafhængig republik med en præsident som statsoverhoved. Præsidenten vælges indirekte af parlamentet og har hovedsageligt en ceremoniel rolle, sådan som den britiske monark havde før overgangen til en republik. Selvom Barbados gav afkald på den britiske monark for at blive en republik, er landet stadig en del af Commonwealth of Nations. Sammen med regeringen har statsministeren den egentlige politiske magt, og de er ansvarlige over for landets lovgiver. Barbados fik sin første kvindelige premierminister i 2018 og sin første præsident i 2021.

Der er to store partier, der har regeret i politik: Det Demokratiske Labour Party (DLP) og Barbados Labour Party (BLP). De har skiftet til magten og fører mange af de samme politikker. Den nationale identitet er blevet styrket i de senere år og nye helligdage og nationale symboler er blevet indført.

Kriminalitet og narkotikahandel er et kendt problem for landet. Selvom drabsraten er blandt de laveste i Caribien, er raten dobbelt så stor som USA. Yderligere sociale problemer er vold mod kvinder, korruption, fattigdom og diskrimination mod homoseksuelle og transpersoner. Befolkningstætheden er blandt de højeste i verden.

Økonomi og handel

Barbados er blandt Caribiens mest velstående stater. Politisk og økonomisk stabilitet har resulteret i en relativt høj levestandard og et af de højeste BNP pr. indbygger i Caribien. Landets økonomi har traditionelt været baseret på sukkerproduktion, men fra første del af 1970'erne tog turismen over som den vigtigste indtægtskilde. Serviceindustrien, der i høj grad drives for turisme, står for tæt på 90 % af landets BNP. Hvert år besøges Barbados af langt flere turister, end der er lokale beboere. De fleste af turisterne kommer fra USA.

Finansielle tjenesteydelser er også en vigtig del af økonomien, og flere internationale banker er placeret på øen. Øen er også kendt for romproduktion. Både sukkerindustrien og turismen er sæsonbestemt, hvilket til tider fører til høj arbejdsløshed, og mange barbadianere tager til udlandet for at arbejde.