Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Nassau
Befolkning: Afrikansk oprindelse 90,6 %, europæisk oprindelse 4,7 %, afrikansk og europæisk oprindelse 2,1 %, anden/uspecificeret 2,6 % (2010)
Sprog: Engelsk (officielt), bahamansk kreolsk og haitisk kreolsk (blandt immigranter fra Haiti)
Religion: Protestanter 69,9%, romersk-katolske 12%, andre kristne 13%, ingen/uspecificeret 3,2% (2010)
Indbyggertal: 412 623 (2023)
Styreform: Konstitutionelt demokrati
Areal: 13 880 Km2
Valuta: Bahamansk dollar
Bruttonationalindkomst per indbygger: 40 379 PPP$
Nationaldag: 10. juli

Geografi

Bahamas er en øgruppe i den nordlige del af Atlanterhavet. Øgruppen består af femten større og omkring 700 mindre koraløer og strækker sig næsten 80 miles fra Haiti i sydøst til Florida i nordvest. Øerne består af porøs kalksten, hvilket betyder, at der ikke dannes floder, vandløb eller søer. De fire største øer, Andros, Great Abaco, Great Inagua og Grand Bahama, udgør mere end to tredjedele af landarealet. Bahamas har et subtropisk klima, hvor vintrene er milde og somrene er varme og fugtige. Fra juni til september er regntiden.

Øgruppen er meget sårbar over for klimaændringer. Koralrevene omkring øerne ligger på meget lavt vand, og er derfor særligt sårbare over for temperaturændringer. De seneste år har de globale stigende havtemperaturer betydet, at store dele af landets koralrev er blevet ødelagt. Adgangen til ferskvand er dårlig, og landets lave landskab gør også øerne sårbare over for tropiske storme, højvande og erosion.

I august 2019 blev de nordlige øer ramt af en enormt kraftig orkan. Orkanen forårsagede enorme ødelæggelser og mange dødsfald og betragtes som den værste naturkatastrofe i landets dokumenterede historie. Klimaforandringerne skaber også en øget risiko for ekstremt vejr.

Historie

De første indbyggere på Bahamas ankom til øerne i perioden mellem det 5. og 8. århundrede. Det var Tainos, der var emigreret fra andre øer i Caribien. Den lokale befolkning beskæftigede sig med landbrug og fiskeri og kaldte sig Lucayaner.

Da Christopher Columbus ankom til Amerika i 1492, landede han først på en bahamansk ø. Spanierne var dog ikke interesserede i øerne, fordi de ikke havde nogen ædelstene. I stedet for tvangsoverførte og udnyttede de den oprindelige befolkning som slaver i andre dele af det spanske imperium. Allerede i 1520 var størstedelen af ​​den lokale befolkning uddød som følge af slaveri og import af nye, europæiske sygdomme. Dette førte til, at Bahamas var næsten ubefolket, da engelske puritanere slog sig ned på øerne i midten af ​​det 17. århundrede.

Den puritanske bosættelse styrede øerne og levede som pirater indtil 1718, hvor Storbritannien tog kontrol over området. Dette førte til, at kolonister og deres slaver flyttede til øerne. I 1834 blev slaveriet afskaffet i hele det britiske imperium, og mange amerikanske slaver flygtede derfor til Bahamas i håbet om frihed.

Lige siden øerne blev koloniseret af briterne og frem til 1940'erne, var befolkningen kontrolleret af en lille, hvid elite. Efter store protester i 1942 blev den afrikanske befolknings rolle i samfundet styrket, og elleve år senere blev landets første politiske parti dannet. Det nye parti samlede den afrikanske befolkning og fik stadig større politisk indflydelse. I 1973 blev Bahamas uafhængige af Storbritannien.

Samfund og politik

Bahamas er et parlamentarisk demokrati. Landet er en del af Commonwealth of Nations, og har beholdt den britiske monark som officielt statsoverhoved. Den britiske monark er repræsenteret i landet gennem en generalguvernør. Den udøvende magt ligger hos regeringen, som ledes af premierministeren. Statsministeren tager udgangspunkt i det parti, der får flest stemmer ved folketingsvalget til underhuset. Underhuset er en del af Nationalforsamlingen, som sammen med Overhuset udgør den lovgivende magt.

Bahamas er et stabilt demokrati, hvor befolkningen får tildelt deres politiske rettigheder, men diskrimination og vold er voksende samfundsproblemer. Siden 1960'erne er mange haitiske og cubanske migrantarbejdere kommet til Bahamas. Immigrationen har ført til sociale spændinger – især mellem haitiere og bahamianere.

Siden begyndelsen af ​​2000'erne er kriminaliteten på Bahamas steget kraftigt med mange mord pr. Landet har længe været et fristed for hvidvaskning af penge og narkotikahandel. Den amerikanske kystvagt arbejder i øjeblikket tæt sammen med Bahamas for at stoppe smuglingen.

Bahamas blev medlem af FN den 18. september 1973 og landet er også medlem af FN's specialorganisationer. 18-09-1973

Økonomi og handel

Bahamas er et af de rigeste lande i Caribien. I 1950'erne blev turistindustrien bygget op, og står i dag for omkring halvdelen af ​​landets bruttonationalprodukt. Over halvdelen af ​​alle bahamianere arbejder inden for turisme. Landets finansielle sektor er den næstvigtigste industri og tegner sig for omkring 15 % af landets BNP. Landet betragtes som et skattely på trods af, at der er indført nye og skærpede love på finansområdet. Den bahamanske økonomi er tæt knyttet til den amerikanske økonomi og er derfor sårbar over for udsving i den amerikanske økonomi.

Landet har en dårligt udviklet landbrugsindustri, og kun én procent af landarealet er dyrket jord. Grundet det underudviklede landbrug, og øernes mangel på naturressourcer, har Bahamas et stort handelsunderskud. Landets velfærdssystem, såsom sygesikring og forældreorlov, er veludviklet og delvist finansieret af staten. Levestandarden og økonomien er noget bedre i hovedstaden Nassau og på de nordlige øer end på de mindre udviklede øer mod syd.