Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Canberra
Befolkning: Engelsk 36,1 %, australsk 33,5 %, irsk 11,0 %, skotsk 9,3 %, kinesisk 5,6 %, italiensk 4,6 %, tysk 4,5 %, aboriginal og Torres Strait Islander 2,8 %, indisk 2,8 %, græsk 1,8 %, hollandsk 1,6 %) (2016 %)
Sprog: Engelsk 72,7 %, mandarin 2,5 %, arabisk 1,4 %, kantonesisk 1,2 %, vietnamesisk 1,2 %, italiensk 1,2 %, græsk 1 %, andet 14,8 %, uspecificeret 6,5 % (2016)
Religion: Protestanter 23,1 %, katolikker 22,6 %, andre kristne 4,2 %, muslimer 2,6 % buddhister 2,4 %, ortodokse 2,3 %, hinduer 1,9 %, ingen 30,1 %, andre/uspesifisert 10,9 % (2016)
Indbyggertal: 26 439 111 (2023)
Styreform: Føderalt parlamentarisk demokrati
Areal: 7 741 220 km2
Valuta: Australske dollar
Bruttonationalindkomst per indbygger: 62 625 PPP$
Nationaldag: 26. januar

Geografi

Australien er verdens 6. største land efter område, og fylder det meste af kontinentet Oceanien. Landet er fladt: 95 procent ligger under 600 m.o.s.l., men bjergkæden "Great Dividing Range" strækker sig langs hele østkysten, hvor de højeste toppe når over 2.000 m.a.s.l. Langs kysten i nord og nordøst er der et tropisk klima med regnskov. I centrum af landet er naturen præget af sletter og ørken.

Ørkenklimaet dækker omkring en tredjedel af landet. Langs de sydøstlige og sydvestlige kyster, samt på Tasmanien, er klimaet tempereret, med flere subtropiske regnskove. I de højeste bjergområder på fastlandet og i bjergene på Tasmanien kommer nedbør i form af sne om vinteren. Australien oplever ofte langvarig tørke i syd, mens de nordlige dele er udsat for cykloner. Landets største sø "Lake Eyre" er kun blevet fyldt med vand 7 gange siden 1886.

Landbrug, industri og introduktionen af ​​nye arter er de største trusler mod Australiens naturlige mangfoldighed. Landets to største floder, Murry og Darling, er også stærkt truet af forurening. Samtidig har overdrev og rydning af jord ført til ørkendannelse og erosion. Verdens længste koralrev (Great Barrier Reef) ud for den nordøstlige kyst er også stærkt truet af global opvarmning. Tørke og høje temperaturer betyder, at Australien også kæmper med ødelæggende brande, der har påvirket dyrelivet og naturen.

Historie

De første mennesker krydsede havet for 50.000 år siden ved hjælp af de tynde landstrækninger fra det som i dag er Sydøstasien til Australien. Da europæerne opdagede landet i 1601, levede de australske folk på jæger-fisker-samler-stadiet med en sammensat mundtlig kultur og verdensbillede. Antagelserne om hvor mange mennesker, der var i Australien, da europæerne kom, er usikre, og varierer mellem 300.000 og 2 millioner. De var ujævnt fordelt på ca. 600 stammer, og talte tilsammen omkring 200 sprog, hvoraf en fjerdedel nu er forsvundet. Urbefolkningen i Australien kaldes aboriginere. I 1770 tog den britiske opdagelses-kaptajn, James Cook, Australien og Tasmanien i besiddelse på vegne af den britiske konge. Briternes kolonisering begyndte med fangetransporter i slutningen af 1700-tallet, og seks selvstændige kolonier blev etableret op igennem 1800-tallet. I 1901 samlede kolonierne sig i en føderation, og grundlagde det australske statsforbund, men Storbritannien beholdt konstitutionelt styre frem til 1931. Den britiske monark er Australiens formelle statsoverhoved, dog uden nogen reel magt. I 1902 blev Australien det andet land i verden med stemmeret til kvinder.

Aboriginerne blev udsat for en stærk assimilationspolitik under hele koloniseringen, hvilket fik antallet til at falde drastisk. Det var almindeligt, at aboriginske børn blev taget fra deres forældre og anbragt på børnehjem eller hos hvide plejefamilier helt frem til 1970'erne. Samtidig blev aboriginernes leve- og arbejdsforhold kontrolleret af staten frem til 1960’erne. Aboriginerne havde ikke status som australske indbyggere, og fik ikke stemmeret før 1967. I 2008 fik de en officiel undskyldning for måden, de blev behandlet på.

Samfund og politik

Australien er et konstitutionelt monarki og en føderal stat. Den britiske monark er statsoverhoved, da landet er medlem af British Commonwealth of Nations (commonwealth). Statsministeren er regeringschef og leder den udøvende magt. Landet er opdelt i seks stater og to føderale territorier, som hver har en stor grad af selvstyre.

Racisme og diskrimination er udbredt i Australien. Ifølge Amnesty har en tredjedel af alle australiere oplevet racisme på arbejdspladsen og/eller i uddannelsesinstitutioner. Mere end to tredjedele af elever med en ikke-engelsk baggrund rapporterede, at de havde oplevet racisme i skolen. Mange års undertrykkelse, racisme og mangel på rettigheder præger den australske oprindelige befolkning, selvom befolkningen har verdens længste uafbrudte kulturhistorie (over 60.000 år). Mange oprindelige folk mener også, at den australske regering ikke har ret til at regere, og at hele landet tilhører det oprindelige folk. Blandt den oprindelige befolkning er arbejdsløsheden højere og sundhedstilstanden dårligere end blandt andre australiere. Den gennemsnitlige levealder er ti år kortere. Australiere af afrikansk, asiatisk, stillehavsøboer eller mellemøstlig afstamning er også udsat for diskrimination. Gennem historien har jøder, italienere og irere også ofte været udsat for fremmedhad og andre former for religiøs og etnisk diskrimination.

Ud over dette nyder en stor del af den for det meste europæisk nedstammede befolkning en af ​​de højeste levestandarder i verden i dag. Sundhedspleje, uddannelsessektoren, alders- og sygepensioner og barselsorlov er tilgængelige for disse grupper. Selvom kvinders rettigheder respekteres mere end noget andet sted i verden, er vold mod kvinder i hjemmet relativt udbredt.

Indvandring og integration har længe været blandt de vigtigste politiske spørgsmål. FN har kritiseret landet for praksis med at sende bådflygtninge til lejre i andre lande med dårligere forhold. Læs mere om kritikken af ​​håndteringen af ​​bådflygtningene i Nauru.

Australien var et af de 51 lande, der grundlagde FN i 1945, og de er også medlem af FN's specialorganisationer.

Økonomi og handel

Australien har haft stærk økonomisk vækst i løbet af de sidste 30 år, hovedsageligt på grund af en overflod af naturressourcer. Landet er blandt verdens 20 største økonomier, målt i bruttonationalprodukt (BNP). Store forekomster af mineraler og naturgas har ændret økonomien fra at være baseret på fårehold og landbrug til at være baseret på minedrift og gasudvinding. Australien har verdens største økonomisk rentable forekomster af bly, nikkel, tantal, uran og zink og store forekomster af bauxit, kul, kobolt, kobber, diamanter, guld og andre mineraler. Australien er også en af ​​verdens førende eksportører af uld, hvede og kød. Serviceerhvervet er den største sektor, hvor ejendomshandel, erhvervsaktiviteter og turisme er vigtigst.

Den økonomiske politik har udviklet sig til at fokusere på eksport. Asien har overtaget fra Vesten som Australiens vigtigste marked. De vigtigste handelspartnere er Kina, Japan, Indonesien og USA. Dette har sat Australien i en strategisk vanskelig position, da det er tæt knyttet til USA og Europa politisk og militært, mens dets økonomi er baseret på handel med Asien. Australien er derfor et vigtigt mellemled i forholdet mellem supermagterne USA og Kina.