Armenia

Geografi

Armenien er en indlandsstat i Asien, tæt på Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Armenien ligger på det armenske plateau, som ud over Armenien omfatter dele af Tyrkiet, Aserbajdsjan og Iran. Det meste af Armenien består af bjerge, men landskabet er også præget af søer, ørken og skove. Armenien har et kontinentalt klima med varme somre og kolde vintre. Der er store variationer i temperatur og nedbør i landet på grund af højdeforskelle i de forskellige regioner. Armenien er den mindste af de tidligere sovjetrepublikker, hvad angår areal.

Landet er udsat for jordskælv, som har forårsaget store ødelæggelser. Et katastrofalt jordskælv i 1988 dræbte tusindvis af mennesker og fik en halv million armeniere til at miste deres hjem. Dele af Armenien var stærkt forurenet af industrielle emissioner under sovjettiden. Mange af de tidligere fabrikker er nu lukkede, men meget af landets dyrkbare jord er blevet forurenet og ødelagt på grund af overforbrug af giftige pesticider.

Historie

Armenien omtales ofte som verdens første kristne nation, da landet var et af de første i verden til at indføre kristendommen som statsreligion i 301. Armeniens centrale beliggenhed har ført til, at mange forskellige folkeslag har erobret området gennem århundrederne.

Armenien var en del af Det Osmanniske Rige fra begyndelsen af det 16. århundrede. Mod slutningen af 1800-tallet begyndte Det Osmanniske Rige at gå i opløsning. Inspireret af europæiske befrielsesbevægelser begyndte armenierne at kræve uafhængighed. Af frygt for et armensk oprør besluttede regeringen i Istanbul i 1915 at deportere armenierne til Syrien og Mesopotamien. Tyrkiske tropper udførte massedeportationer og massemord på flygtende armeniere. Dette er kendt som det armenske folkedrab. Mellem 300.000 og 1.500.000 armeniere i Det Osmanniske Rige, det nuværende Tyrkiet, blev dræbt. Begivenheden er genstand for omfattende kontroverser og diskussioner, især mellem Tyrkiet og Armenien. Ifølge Tyrkiet var dødsfaldene en del af lidelserne under Første Verdenskrig og ikke systematiske drab.

I 1920 blev Armenien indlemmet i Sovjetunionen og var en republik, indtil det blev uafhængigt i 1991. Siden uafhængigheden har Armenien været i konflikt med Aserbajdsjan om territoriet Nagorno-Karabakh. Parterne underskrev en våbenhvile i 1994, men i efteråret 2020 blussede konflikten op igen med voldelige sammenstød. Parterne har siden underskrevet en ny våbenhvile.

Læs mere om konflikten i vores konfliktprofil om Karabakh.

Samfund og politik

Efter uafhængigheden og frem til 2018 havde Armenien et semi-præsidentielt system. I dette system har præsidenten en stor del af den politiske magt. I 2008 blev der indført en forfatningsændring med det formål at fordele magten mere ligeligt mellem de politiske institutioner. Armenien betragtes nu som en parlamentarisk republik. I dette system har parlamentet mere magt end i et semi-præsidentielt system. Parlamentet udpeges gennem valg, og parlamentet vælger derefter præsident og premierminister.

Officielt betegnes Armenien som et liberalt demokrati, men brud på demokratiske traditioner præger landets politik. Flere valg er blevet kritiseret med beskyldninger om valgsvindel. Korruption er udbredt, og landets økonomi er plaget af organiseret kriminalitet kontrolleret af grupper og mafialignende organisationer. På trods af dette anses Armenien for at være en af de mest demokratiske af de tidligere sovjetrepublikker.

Som flere af de tidligere sovjetrepublikker har Armenien siden uafhængigheden kæmpet med en høj grad af udvandring på grund af fattigdom og dårlige levevilkår. Landet står også over for store udfordringer i forbindelse med menneskehandel, tvangsarbejde og børnearbejde.

Armenien blev medlem af FN den 2. marts 1992 og er også medlem af de fleste af FN's særorganisationer.

Økonomi og handel

Armenien er et mellemindkomstland, men står over for udfordringer med at etablere en velfungerende økonomi. Armenien har kæmpet for at finde alternative industrier til at erstatte sovjettidens industri. Nabolandene Tyrkiet og Aserbajdsjan har lukket deres grænser til Armenien på grund af konflikten i Karabakh. Det har forværret den økonomiske situation, da det gør det svært at handle med nabolandene. Derudover er de militære omkostninger forbundet med konflikten høje. Høj arbejdsløshed og fattigdom er et stort problem. Omkring 30 procent af landets indbyggere lever under fattigdomsgrænsen.

Armeniens økonomi er stærkt afhængig af indtægter fra eksport af varer og pengeoverførsler fra armeniere, der arbejder i udlandet. Landets import er større end dets eksport, hvilket har ført til et handelsunderskud. I dag er diamanter og metaller Armeniens vigtigste eksportvarer. Turisme er også en sektor i udvikling. Olie og gas importeres fra Rusland og Iran, og disse lande er Armeniens vigtigste handelspartnere.