Argentina

Geografi

Argentina ligger i Sydamerika og grænser op til Chile mod vest og syd, Paraguay og Bolivia mod nord og Brasilien og Uruguay mod øst. Landet har en lang kystlinje mod Atlanterhavet. Bortset fra Andesbjergene i vest er det meste af landskabet lavland og store flade sletter. Lavlandet er opdelt i tre hovedområder: det nordlige område, pampas og Patagonien. Det nordlige område er præget af store græsarealer, pampaerne har gode betingelser for landbrug og husdyrbrug, mens Patagonien er et plateaulandskab med højder på op til 1.500 meter over havets overflade. I nord, på grænsen til Brasilien, ligger Iguazú-vandfaldene. Vandfaldene er en stor turistattraktion og er på UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarv.

Argentina strækker sig langt geografisk, og har et varieret klima. Store dele af landet har et tempereret klima, men længst mod nord er der tropisk klima, mens et subarktisk klima findes i syd. Forurening og tab af landbrugsjord på grund af emissioner fra industrien og brug af pesticider sk​​​​​​​aber store miljøproblemer for landet. Meget af jorden er også blevet ødelagt på grund af skovrydning og ørkendannelse.

Historie

De ældste spor af mennesker i Argentina er fra 11.000 f.Kr. Landet havde indianske bosættelser i nord, og spredte bestande af jægere og samlere i syd, indtil spanierne koloniserede landet i 1516. Tvangsarbejde og sygdomme fra Europa førte til død for mange af landets oprindelige befolkning. Landet var en del af vicekongedømmet Peru og vicekongedømmet Rio de la Plata, inden det blev selvstændigt i 1816. Perioden efter uafhængigheden fra Spanien var præget af intern uro. Der var uenigheder mellem konservative og liberale politikere og mellem politikere og militæret. Mellem 1880 og 1910 blev landet styret af konservative politikere. Landbruget blev udviklet og kød og korn var vigtige råvarer. Der var behov for arbejdskraft, hvilket åbnede vejen for immigration fra Europa. Med de europæiske immigranter kom ideer om socialisme, og der blev arbejdet mod ulighed i samfundet.​​​​​​​

I 1946 kom Juan Perón til magten. Han forbedrede de fattiges situation, gav kvinder stemmeret og nationaliserede industrien. Samtidig regerede han med diktatoriske midler; oppositionen blev undertrykt og medierne kontrolleret. I 1955 blev Perón væltet ved et militærkup, og indtil 1976 dominerede militæret landets politiske ledelse. Op mod 30.000 mennesker forsvandt i løbet af de år, og landets udlandsgæld steg dramatisk. I 1982 invaderede argentinske tropper de britiske Falklandsøer i det sydlige Atlanterhav, men tabte til de britiske tropper. Tabet førte til militærdiktaturets fald, og landets første demokratiske​​​​​​​ valg blev afholdt. 2000'erne har været præget af flere perioder med økonomiske nedture og stor utilfredshed blandt befolkningen.

Samfund og politik

Argentina er en republik med 23 provinser, foruden hovedstaden Buenos Aires. Det er et føderalt regeringssystem med delvist autonome provinser. Præsidenten vælges hvert fjerde år og kan maksimalt sidde i to perioder i træk. I teorien skal præsidentens handlinger kontrolleres af Kongressen, men i praksis er det præsidenten, der har magten. Landets befolkning har ringe tillid til det politiske system, hovedsageligt på grund af korruption.​​​​​​​

Meget politisk fokus er rettet mod at mindske fors​​​​​​​kelle mellem rig og fattig, give staten en vigtigere rolle i erhvervslivet, gøre Argentina mere attraktiv for udenlandske investorer og bekæmpe korruptionen, der er et stort problem i landet. Der lægges også vægt på et øget samarbejde med nabolandene, for på denne måde at mindske USA's indflydelse i regionen.

I 2017 blev det beregnet, at cirka hver fjerde a​​​​​​​rgentiner lever under fattigdomsgrænsen, og der er store forskelle mellem de fattige og de rige. Flere af de rige bor i Buenos Aires og andre store byer, mens de fattige primært bor i slumkvarterer i udkanten af ​​byerne.

Argentina er medlem af FN og s​​​​​​​pecialiserede FN-organisationer som Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen.

Økonomi og handel

For hundrede år siden var Argentina et af verdens ti rigeste lande, men fejlslagne økonomiske politikker og korruption førte til, at Argentinas valuta mistede meget af sin værdi. I 2001 havnede landet i en økonomisk krise, og folk kunne ikke hæve deres opsparing i banken. Landet gik konkurs. Dette udløste adskillige massedemonstrationer og adskillige præsidentændringer på kort tid. Økonomien kom sig til sidst, men landet optog nye lån og oplevede en ny økonomisk krise i 2014, da Argentina ikke var i stand til at honorere sine lån. I 2018 ansøgte Argentina om et kriselån på 50 milliarder dollars fra Den Internationale Valutafond (IMF). På trods af kriselånet er værdien af ​​den argentinske valuta fortsat med at falde, og inflationen er fortsat høj.​​​​​​​

Store dele af Argentinas agerarealer bruges til landbrugsproduktion, og industrien står for størstedelen af ​​landets eksport. Argentina er en af ​​verdens største eksportører af oksekød. Derudover eksporteres soja, majs, frugt, gas, olie og biodiesel ud af landet. Høje internationale råvarepriser betyder, at Argentina tjener godt, og i 2017 ekspor​​​​​​​terede landet varer for i alt 58,4 milliarder amerikanske dollars. Argentinas vigtigste handelspartnere er Brasilien, USA og Chile.