Ækvatorialguinea

Geografi

Ækvatorialguinea er et af Afrikas mindste lande, både hvad angår areal og befolkning. Landet består af en fastlandsdel og fem øer. På den største ø, Bioko, ligger hovedstaden Malabo. Omkring tre fjerdedele af befolkningen bor på fastlandet, som stort set er dækket af regnskov. Bioko er en vulkansk ø, og er dækket af jungle. I nord er der kaffe- og kakaoplantager.

Landet har et tropisk regnfuldt klima og et rigt dyre- og planteliv. Det er varmt hele året rundt med en temperatur på omkring 30 grader, og 90 procent luftfugtighed. Sydvest for Bioko er et af de områder på kloden med mest nedbør. Der kan falde op til 11.000 millimeter nedbør om året.

Udviklingen i olie- og skovbrugsindustrien har skabt flere miljøproblemer. Olieudslip har skadet kyststrækningen, og mange af landets dyre- og plantearter er truet, fordi store områder med regnskov er blevet fældet.

Historie

Ækvatorialguinea var allerede befolket i jernalderen. Landet blev en portugisisk koloni i det 15. århundrede, og var kendt som udskibningshavn for slaver i flere århundreder. De to hoveddele af landet, fastlandet og øen Bioko, havde fuldstændig adskilte historier, indtil de blev en spansk koloni i 1778. På Bioko dominerede Bubi-folket, mens folkegrupperne Bujeba, Belungue og Kombe havde klansamfund på fastland. I 1950'erne blev de første nationalistiske partier i kolonien dannet. De var domineret af Fang-folket og krævede uafhængighed fra Spanien.

Ækvatorialguinea blev en uafhængig republik i 1968. Francisco Macias Nguema blev landets første præsident. Han udviklede sig hurtigt til en brutal diktator. Omkring en tredjedel af befolkningen blev dræbt eller flygtede fra landet under hans regeringstid. I 1979 gennemførte præsidentens nevø, Obiang Nguema, et kup, og den tidligere diktator blev dømt til døden for folkedrab og højforræderi. Selvom de værste former for magtmisbrug og undertrykkelse endte med magtskiftet, er respekten for menneskerettighederne også brudt sammen under nevøen. Obiang Nguema er Afrikas længst regerende leder.

Samfund og politik

Grundloven siger, at et demokratisk flerpartisystem skal gælde. I praksis er Ækvatorialguinea fuldstændig styret af præsident Obiang Nguema. Præsidentens pårørende og klanmedlemmer har vigtige poster i regeringen, for eksempel er hans søn vicepræsident. Der har været uroligheder og flere kupforsøg de seneste år. Efter et betydeligt internationalt pres blev en ny forfatning og flerpartisystem indført i 1991. Denne forfatning førte ikke til reelle ændringer, da præsidenten stadig har fuld kontrol over politik og forhindrer oppositionen i at deltage. Landet ses som et af verdens hårdeste diktaturer.

I 2011 blev der foretaget ændringer i forfatningen, som nu siger, at præsidenten kun kan vælges for to perioder af syv år. Det er stadig uklart, om Nguema vil følge denne lov. Flere organisationer rapporterer om grove krænkelser af menneskerettighederne, retssystemet er ikke frit, og brugen af ​​tortur er almindelig. Landet har obligatorisk værnepligt på to år for alle 18-årige mænd.

Underernæring og malaria er to udfordringer i samfundet. Halvdelen af ​​befolkningen kæmper med adgang til rent drikkevand.

Økonomi og handel

Ækvatorialguinea var tidligere et land, der levede af småskala landbrug og eksport af kakao, kaffe og tømmer. Efter opdagelsen af ​​olie og gas i 1995 ændrede situationen sig, og økonomien var en af ​​de hurtigst voksende i verden. Den økonomiske vækst har gjort landet til et af Afrikas på papiret rigeste, men næsten alle pengene er gået til præsidenten og hans nærmeste familie og ansatte. Resten af ​​befolkningen lever stadig i ekstrem fattigdom. Ækvatorialguinea modtager derfor meget hjælp. Efter at det blev kendt, at hjælpemidler blev misbrugt, trak flere organisationer sig ud af landet. FN har derimod et landekontor i Malabo, og i dag arbejder 14 FN-organisationer i Ækvatorialguinea.

I dag er olie og gas landets vigtigste eksportvare. Afhængighed af olie bragte den økonomiske vækst i stå, da oliepriserne begyndte at falde i 2013. I dag handler økonomisk politik om at udvikle flere industrier, udover olie og gas. Ækvatorialguinea eksporterer mere end det importerer, og dets vigtigste handelspartnere er Kina, Spanien og USA.

Den 7. marts 2021 ramte massive utilsigtede eksplosioner et militæranlæg i Bata, den største by. Eksplosionerne dræbte over 100 mennesker og forårsagede omfattende skader på kvarterer omkring anlægget. Disse chok har påvirket den økonomiske aktivitet negativt og svækket landets finanspolitiske og eksterne positioner og har skabt et betydeligt finansieringsgab.

Landets olieafhængige økonomi er langsomt ved at komme sig efter ødelæggelserne af covid-19-pandemien og Bata-eksplosionerne, men der er stadig betydelige udfordringer. Lempelse af pandemiske foranstaltninger og højere internationale oliepriser er med til at øge den økonomiske aktivitet, offentlige indtægter og eksportindtægter. Stigende fødevarepriser og høje niveauer af fødevaremangel, især blandt landbefolkningen, er stadig udbredt. På grund af landets overdrevne afhængighed af import til fødevareforbrug (80 %), er høje fødevarepriser drevet af global post-pandemisk bedring og forsyningschok forårsaget af krigen i Ukraine. En yderligere stigning i internationale fødevarepriser og efterfølgende fødevaremangel især for de mest sårbare, reducerede oliepriser kombineret med faldende olieproduktion kan påvirke økonomiens vækstudsigter på mellemlang sigt.